Test af nyt materiale baner vejen for fremtidens kompositsvinghjul

WattsUp Power har i et MADE Demonstrationsprojekt anvendt 3D-visualisering for at undersøge, hvordan et nyt hybridmateriale til svinghjul bliver påvirket under sving. Virksomheden har fået ny viden om materialets struktur, porøsitet og ydeevne.

Hvad kan det holde til?

Mangel på dyb viden om materialer, har været en udfordring for startuppen WattsUp Power, der udvikler og producerer energilagringssystemer til bl.a. eldrevne færger og hurtigopladning af elbiler.

De kendte ikke den nøjagtige styrke på de materialer som de bruger til at producere energilagre og svinghjul ved navn ’flywheels’, og det var et problem. Flywheels er en mekanisk enhed, der kan lagre rotationsenergi. Det vil sige, at processen er baseret på kinetisk energi.

I samarbejde med Teknologisk Institut fik virksomheden hjælp til at analysere nogle prøver fra fabrikken. Via synkrotron røntgenfotografering, en teknologi der primært bruges til dannelse af billeder i nanoskala og karakterisering af materialer, fik de lavet en 3D-visualiering af materialet og undersøgt dets styrker og kritiske faktorer.

WattsUp Power

Blev grundlagt i 2014 og er beliggende i Hvidovre.

Virksomheden designer og udvikler avancerede energilagringssystemer som f.eks. svinghjulsteknologi til bl.a. eldrevne færger.

Denne teknologi består af en roterende mekanisk enhed der kan lagre energi, som kan bruges på et senere tidspunkt.

Den intense teknologi gjorde det muligt at kigge dybere ind i materialet med en højere opløsning, end den der eksempelvis bruges på røntgen på hospitaler.

MADE-projektet giver mulighed for at prøve nogle teknologier, som man måske ikke ville have råd til, hvis man selv skulle investere

Martin Speiermann, direktør og stifter i WattsUp Power.

Ved både at kigge på materialets inderside, yderside og midte, fik virksomheden indblik i materialets struktur, tæthed og porøsitet. På den måde fik WattsUp Power identificeret mulige defekter og kritiske faktorer for svinghjulets ydeevne.

”Baseret på de nye resultater i analyserne, kan vi se, hvor vi bevæger os hen i forhold til produktets levetid og materialets styrke. MADE-projektet giver mulighed for at afprøve nogle teknologier, som man måske ikke ville have råd til, hvis man selv skulle investere” forklarer Martin Speiermann, direktør og stifter i WattsUp Power.

Bliv klogere på WattsUp Powers resultater i videoen øverst i artiklen.

MADE Demonstrationsprojekt

Med et MADE Demonstrationsprojekt kan en lille eller mellemstor virksomhed få op til 100.000 kr. i støtte til at løse en konkret udfordring i virksomheden eller afprøve en ny teknologi i produktionen.

Ved at blive koblet op sammen med Teknologisk Institut, FORCE Technology, Alexandra Instituttet eller DAMRC får man adgang til de teknologier, den viden og de kompetencer, som er nødvendige i forhold til at løse den konkrete udfordring i virksomheden.

Det kan både være inden for materiale eller produktion. Der er løbende ansøgningsfrist på demonstrationsprojekter. Næste frist er 1. april 2024.

MADE demonstrationsprojekter er medfinansieret af den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Relaterede videoer

Video
Video
Video
Video
Video
Video