’MADE vokser, mens vi taler’ – Online Generalforsamling 2020

Medlemstallet i MADE vokser, og samarbejdet på tværs af forskning, innovation og uddannelse for at skabe et stærkere Produktionsdanmark er blevet styrket yderligere med en lang række tiltag, herunder etableringen af den nye forsknings- og innovationsplatform MADE FAST. Se og læs højdepunkter fra en ordinær, men ganske særlig generalforsamling.

Ved sidste års Generalforsamling og Årsdag deltog over 200 personer i arrangementet, og der summede af liv og stemmer i Industriens Hus.

I år var rammerne ganske anderledes på grund af COVID-19, og vidensdelingen var rykket ind bag og foran computerskærmene ved MADE’s Online Generalforsamling 2020.

Mange med interesse i Produktionsdanmark og MADE lyttede med og overværede generalforsamlingen, og her var flere positive ting at berette:

”Medlemstallet vokser nærmest, mens vi taler. Her til morgen fik vi at vide, at tallet er steget fra 208 til 210,” lød det begejstret fra MADE’s formand Morten Buhl Sørensen, der kunne gøre status over de første seks år med MADE, og samtidig se ind i fremtiden for MADE-samarbejdet.

Medlemstallet vokser nærmest, mens vi taler. Her til morgen fik vi at vide, at tallet er steget fra 208 til 210.

Morten Buhl Sørensen, formand i MADE

I Industriens Hus

MADE’s Online Generalforsamling 2020 blev faciliteret fra Industriens Hus, og her sad følgende personer i panelet:

  • Morten Buhl Sørensen, Senior Vice President Supply Chain, Danfoss Drives
  • Lars Aagaard, Non-Executive Vice President, Grundfos A/S
  • Nigel Edmondson, direktør i MADE
  • Niels Grøn Seirup, underdirektør, Dansk Industri (dirigent)

Sammen skal vi skabe verdensklasse produktion

I 2019 voksede med MADE med hele 39 nye medlemmer, og mange er indtrådt i foreningen for at blive en del af den nye forsknings- og innovationsplatform MADE FAST. Samtidig er 90 procent af de nye MADE-medlemmer SMV’er.

”Det er med ydmyghed over for opgaven, at vi nu går i gang. Sammen skal vi gøre vores ypperste for at vise, at vi kan skabe mere sammen, end vi formår hver for sig. Det er MADE. Sammen skal vi skabe verdensklasseproduktion i Danmark,” sagde han.

MADE’s formand Morten Buhl Sørensen følger generalforsamlingen. Her præsenterede han flere positive nyheder og tiltag, herunder at antallet af MADE-medlemmer er vokset markant det seneste år.

Nye muligheder med MADE Materiale

En ny bevilling fra Industriens Fond betyder, at MADE fra juni kan skabe endnu mere synergi og sammenhæng mellem forsknings- og udviklingsaktiviteter, der omhandler materialer i avanceret produktion.

”Der vil bl.a. blive tilbudt dedikerede MADE Materiale Demonstrationsprojekter og deltagelse i faglige netværksgrupper. Også på andre produktionsrelaterede områder kan I se frem til, at der oprettes en række af nye faglige netværksgrupper. Tak til både Industriens Fond, Fremstillingsindustrien og Industriens Arbejdsgivere i Danmark, fordi I igen viser jeres opbakning til MADE,” lød det fra MADE’s formand.

Større kreds af videnleverandører

Morten Buhl Sørensen fremhævede også det stærke samarbejde mellem GTS-institutterne: Teknologisk Institut, FORCE Technology og Alexandra Instituttet, der i 2019 blev udvidet med DAMRC i kredsen af videnleverandører.

”Det glæder mig at se samarbejdet vokse på tværs af jer alle fire som videnleverandører – bygget på synergier og princippet om at ’gøre kagen større’,” konstaterede formanden, der til daglig er Senior Vice President Supply Chain hos Danfoss Drives.

”I fortjener at blive fejret”

Mens den ordinære generalforsamling blev afholdt online, så blev MADE’s Årsdag og dertilhørende festlige indslag, keynote-speakers og prisuddelinger aflyst på grund af pandemien.

Fra talerstolen, hvor formanden flittigt holdt øje med skærmen og input fra chatten, blev der også sendt en opmuntrende hilsen til de 33 unge MADE-forskere som p.t. er i gang:

”Vi savner jer. På en dag som i dag, ville vi have sat jer på scenen sammen med jeres virksomhedspartnere for at præsentere jeres resultater. I har til gode at blive fejret med prisuddelinger og få den opmærksomhed, som I også fortjener. Jeg ved, at I og jeres forskerkolleger er frustrerede over ikke at kunne komme i hverken virksomheder eller i laboratorierne. Ikke at kunne komme videre med jeres passionerede indsats for at skabe nye løsninger og muligheder til Produktionsdanmark. Den frustration forstår vi. Og vi ser frem til at have jer tilbage. Jeres indsats gør en forskel,” sagde han.

MADE’s artikelsamling – ”Året der gik 2019/20”

Som et supplement til formandens beretning har MADE netop udgivet artikelsamlingen ”Året der gik 2019/20”, hvor du får et indblik i, hvordan MADE er med til at skabe verdensklasseproduktion i Danmark for både små, mellemstore og store virksomheder.

Emil Tester

Stilling

KathArt Interactive

Sed porttitor lectus nibh. Curabitur arcu erat, accumsan id imperdiet et, porttitor at sem. Praesent sapien massa, convallis a pellentesque nec, egestas non nisi. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Curabitur aliquet quam id dui posuere blandit. Donec sollicitudin molestie malesuada. Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Donec velit neque, auctor sit amet aliquam vel, ullamcorper sit amet ligula.

test@gmail.com

28282828

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel