Harvard-professor: Hvordan virksomheder lige nu driver den grønne omstilling

Ifølge Willy Shih, der er professor ved Harvard, er de store virksomheder i øjeblikket drivkraften bag noget af den vigtigste udvikling mod en grønnere produktion. Han fortæller her om de forhold, virksomhederne arbejder under, og hvilke teknologier, der vil gøre den største forskel.

MADE fejrer 10 års jubilæum med udgivelsen en række artikler om den nyere produktionshistorie og MADE’s rolle i den.  Vi kommer rundt om, hvordan Danmark er gået fra at outsource produktionsarbejdspladser til at skabe mere lokale forsyningskæder samt den enorme teknologiske udvikling, der er sket i nyere tid.

Professor ved Harvard Business School Willy Shih har et imponerende akademisk CV samt erfaring fra 28 år i produktionsindustrien hos bl.a. IBM og Eastman Kodak. Han har besøgt produktionsvirksomheder over hele verden for at indsamle viden om forskellige tilgange til ny teknologi og bæredygtighed. Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi opnår en mere cirkulær og energi- og ressourceeffektiv fremtid, er han ikke i tvivl:

“Jeg mener, at virksomhederne skal være drivkraften bag omstillingen.”

Det nuværende produktionslandskab

Dette skal ske i en tid med store omvæltninger.

“Forholdene har ændret sig ret dramatisk,” siger Willy Shih og tilføjer:

“Jeg mener, at mere end 80 procent af verdenshandelen er truet. Truslen har sit udspring i geopolitik, men også i klimaforandringer. Den første store omvæltning har været den geopolitiske ustabilitet med krigen i Ukraine og Suez-krisen. Men det er den anden omvæltning, der virkelig vokser, og den kræver, at vi gør noget ved klimaforandringerne.”

På spørgsmålet om, hvorvidt dette “noget” simpelthen bare kan være at producere mindre, svarer Willy Shih:

Overordnet set er verden nødt til at tænke mere effektivt

Willy Shih, Harvard Business School

“Overordnet set er verden nødt til at tænke mere effektivt.”

Hvis vi producerer mindre, skal produkterne holde længere, men mere holdbare produkter er som regel dyrere. Vi kommer også til at skulle genbruge materialer og reparere produkter, og det er også dyrt. Kunderne er generelt ikke klar til at betale mere, og i mange tilfælde er de slet ikke i stand til det, forklarer Willy Shih.

“Vi skal mentalt være forberedt på et marked med mere holdbare produkter og erstatte en ’mere er bedre ’-kultur med en ’mere holdbart er bedre’- eller en ’mindre er mere’ -kultur. Det er en læringsproces. Nogle europæiske lande har gjort det langt bedre end USA i forhold til at minimere affald, fokusere på genbrug og genvinde materialer og energi fra affald. Der er vi slet ikke i USA,” siger han.

Hvad regeringer angår, understreger Willy Shih, at selvom de er begyndt at tilskynde grøn omstilling gennem lovgivning og regler, har det endnu ikke haft nogen særlig stor effekt:

“Regeringerne vil komme til at bidrage og udarbejder nu love, der skal skubbe til forandringerne, men i øjeblikket er det virksomheder, der forandrer industrien,” siger han og fortsætter:

“Et eksempel på dette er Mærsk. De har været med til at vise vejen og ændre en hel branche. De samarbejder sågar med konkurrenterne om fastsættelse af emissionsreduktionsmål gennem Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) og deres investeringer i grøn metanol er banebrydende på trods af at businesscasen er udfordrende. Det er et skridt i retningen mod grøn omstilling. Organisationer som MADE, der støtter denne form for industriel innovation og genererer den nødvendige læring om bæredygtige metoder, er vigtige for at skabe muligheder for grøn omstilling.”

Vigtige teknologier og processer

Det er ikke kun organisationer, der hjælper industrien med den grønne omstilling – visse teknologier kan også være lige præcis det, der er behov for.

“Lige i øjeblikket er brugen af maskinlæring til at forbedre udbyttet og effektivisere produktionen samt udvikling af nye procesteknologier meget spændende områder.”

Harvard-professoren understreger, at det ikke bliver en superintelligent AI, der griber ind og redder planeten. Nej, det er heldigvis meget mere enkelt end det. 

“Der vil være mange områder, der vil drage fordel af den mest simple del af AI, nemlig mønstergenkendelse – gennemgang af store mængder data, udvinding af mønstrene og forbedring af dem,” siger Willy Shih.

Mønstergenkendelse kan være med til at forbedre små ting, der kan gøre en stor forskel. Et eksempel kan være, hvordan sensorer og maskinlæring kan forbedre kemisk produktion.

F.eks. kan man i nye kontinuerlig omrørt reaktorer (der giver mulighed for hele tiden at justere sin kemiske blanding) “forbedre blanding, temperaturstyring og reaktionsforhold og overvåge dem i realtid og meget hurtigt løse problemer,” forklarer Willy Shih.

Han ser et stort potentiale i at fokusere på procesteknologi, f.eks. anvendelse af fermentering, hvor bakterier og kemiske processer kan erstatte mere forurenende produktionsmetoder. Som et eksempel nævner han en startup som Remilk, der benytter præcisionsfermentering til at producere ikke-animalske mejeriprodukter i Kalundborg.

Geopolitisk usikkerhed fremmer innovation

Den geopolitiske usikkerhed skaber ikke kun problemer. Set fra den lyse side fremmer den også innovation.

“Når et pres fordrer forandring, vil der også opstå muligheder, hvis man ved, hvor man skal kigge,” siger Willy Shih, inden han tager fat på et eksempel, der har fanget hans opmærksomhed:

“Vesten fik tidligere det meste af sit titanium til luftfarten fra Rusland. Da de invaderede Ukraine, ville vi ikke længere købe titanium af dem. Så kan man spørge: ’Men hvorfor blev al titaniummet til luftfarten overhovedet fremstillet i Rusland?’ Det skyldes, at energien var billig, fordi det var statsstøtte. Det er en meget beskidt proces, der skaber masser af forurening, så derfor lod vi russerne tage sig af det. Men nogle virksomheder importerer stadig titanium fra Rusland, fordi de ikke har adgang til alternative kilder,” forklarer han og fortsætter:

“Men jeg har f.eks. set på en ny produktionsproces, der anvender brint, som kaldes brint-assisteret metallotermisk reduktion, hvor man undgår Kroll-processen (en meget forurenende og energikrævende kemisk proces, der anvendes til producere metallisk titanium af titantetrachlorid). Jeg synes altid, at det er meget spændende at se disse nye produktionsprocesser.”

Brintprocessen anvender meget mindre energi og er meget mindre forurenende. Ikke desto mindre er grøn omstilling og innovation som nævnt ikke altid profitabel, og Willy Shih peger på danske virksomheder som Mærsk, Novo Nordisk og LEGO som potentielle katalysatorer for innovation, fordi de danske produktionsgiganter i hans øjne har den rigtige indstilling. Historien er en anden, hvis vi kigger uden for Danmark – især uden for Europa, siger Willy Shih og understreger, det er derfor Danmark er en af hans favorit studiedestinationer.

“Vi sender studerende til Danmark, fordi jeg gerne vil give dem et indtryk af, hvordan tingene ser ud i USA om 10 år.”

Read the interview in English.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Video
Artikel
Video