Krig, corona og klimakrise. Fra sin position i Danfoss’ top og som formand i MADE’s bestyrelse har Morten Buhl Sørensen siddet på første parket til krisernes effekt på global og national produktion. Her giver han sin analyse af udviklingen.
MADE fejrer 10 års jubilæum med udgivelsen en række artikler om den nyere produktionshistorie og MADE’s rolle i den. Vi kommer rundt om, hvordan Danmark er gået fra at outsource produktionsarbejdspladser til at skabe mere lokale forsyningskæder samt den enorme teknologiske udvikling, der er sket i nyere tid.
Kom med på rejsen!
I årene 2018 til 2024 har geopolitik, epidemi og klima brudt det globale produktionslandskab op, som vi kender det. Morten Buhl Sørensen har været bestyrelsesformand i Danmarks Produktionsklynge MADE i perioden og har siddet i Danfoss’ topledelse i mere end 20 år – nu med titlen Vice President i Danfoss Power Electronics & Drives. Ifølge ham, har de senere år været præget af et ønske om bæredygtighed og mere robuste værdikæder.
Opgaven er nu at vende det til en konkurrencefordel i Danmark.
Selv de små produktioner vil være bæredygtige
Den første nye tendens i 2018-2024 var og er, at bæredygtighed er på alles agenda også hos mindre virksomheder. Derfor blev det muligt at gøre bæredygtighed til et selvstændigt tema i 2020 i MADE’s forskningsindsats MADE FAST, der er et samarbejde drevet af produktionsvirksomhedernes behov og udfordringer.
”Fokus på klimakrisen voksede enormt i perioden. Det gik fra, det var ganske få, der talte om det, og vi var i tvivl, om der ville være bred opbakning i industrien til at skubbe på bæredygtighed gennem MADE -samarbejdet, men pludselig var det noget, ikke bare de største virksomheder og akademia talte om, men også noget alle SMV’erne efterspurgte hjælp til,” forklarer Morten Buhl Sørensen.
Naturen og klimaet skubber stadig til produktionslandskabets tektoniske plader, men en anden tendens stjålet rampelyset de senere år.
”Den stærkeste tendens i de seneste to-tre år har været regionaliseringen,” understreger Morten Buhl Sørensen.
Den stærkeste tendens i de seneste to-tre år har været regionaliseringen
Morten Buhl Sørensen, Vice President i Danfoss Power Elextronics & Drives og formand for MADE’s bestyrelse
Prop i Suez-kanalen og invasion af Ukraine
For at forstå regionaliseringen skal man se på de kriser i 20’erne, der har demonstreret, hvordan leverancer og efterspørgsel pludselig kan gå op og ned.
”Coronakrisen har været en skelsættende begivenhed. Der kom nogle enorme skvulp i forbruget, så noget forbrug, så som rejser gik helt i stå, hvor andet såsom bærbare computere og udstyr til hjemmekontoret boomede. Det satte pludselige pres på forsyningskæder, og så kom Suez krisen, lukning af havne og mangel på skibe og skabte store problemer,” forklarer Morten Buhl Sørensen.
Netop episoden, hvor et containerskib satte sig på tværs i Suezkanalen og spærrede for en afgørende fragtrute mellem Asien og Europa, satte en tyk fed streg under usikkerheden af at være afhængig af materialer og varer fra leverandører på den anden side af kloden.
”Vi begyndte at tale om robusthed på grund af jordskælvet i Japan, askeskyen over Island og isstormen i Texas, men krisen i Suez skubbede til tendensen,” uddyber Morten Buhl Sørensen.
Og en ulykke kommer jo sjældent alene.
”I halen på corona kom geopolitisk usikkerhed med krisen, der rumler mellem Taiwan og Kina, og ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine, hvor Rusland pludselig lukkede som aftager og producent. Det fik skubbet regionalisering op øverst på agendaen igen.”
Resultatet er, at vi er ”nødt til at skabe kortere og mere robuste værdikæder”, konkluderer Morten Buhl Sørensen.
Kan regionaliseringen blive en fordel?
Industrien har kæmpet med efterdønningerne fra Coronakrisen i lang tid. Ifølge Morten Buhl Sørensen, var det først i foråret sidste år, at elektronikleverancer vendte tilbage til normalen. Han stiller derfor ikke spørgsmål ved, om vi skal ændre på forsyningskæder, men hvordan vi gør det smart.
”Det mest interessante og udfordrende lige nu er, hvordan vi kan gøre regionaliseringen konkurrencedygtig. Der peger pilen tilbage på MADE og de klassiske dyder omkring produktivitet. Svaret er at automatisere og gøre produktionen smartere,” siger Morten Buhl Sørensen.
Regionalisering kan altså potentielt at skubbe på implementering af ny teknologi, så lokale underleverandører kan producere smart og billigt. Samtidig er der også god musik i at regionalisere fra et bæredygtighedsperspektiv ifølge Morten Buhl Sørensen:
”Når vi ser på de to store tendenser bæredygtighed og regionalisering, går de rigtig godt sammen. Regionaliseringen skaber nogle forhold, der understøtter cirkularitet.”
Disse forhold går ikke på et mindsket fragtbehov – selvom man måske kunne tro det. Morten Buhl Sørensen peger på, at Danfoss beregninger viser, at fragt fylder ”forbavsende lidt på CO2-regnskabet” specielt, når logistikvirksomhederne begynder at bruge grønt brændstof. Fordelen er derimod, at parterne kommer tættere på hinanden og arbejder under de samme regionale forhold og lovgivning. Lokale regler om affaldshåndtering er for eksempel vigtige, hvis udtjente produkter skal tages retur og sendes til producenten – hvilket er afgørende for at kunne etablere cirkulær økonomi:
”Hvis vi skal have cirkulariteten til at fungere, er vi nødt til også at tænke i regionalisering,” understreger Morten Buhl Sørensen.
