I fremtiden kan vindmøller repareres med 3D-print frem for at blive skrottet

På sigt er det muligt at reparere kostbare emner til f.eks. vindmøller ved hjælp af 3D-print oven på det normale støbejern. Det viste et MADE Udviklingsprojekt, hvor virksomheden Baettr fik indsigt i teknologiens potentialer via sparring fra FORCE Technology.

Det er dyrt at fremstille store emner til vindmøller, så komponternes levetid er afgørende.

MADE har sammen med FORCE Technology udbudt et MADE Udviklingsprojekt om reparation af store metal emner via 3D-print, da der er et stort industrielt behov for at forlænge emners levetid.

”Behovet findes bl.a. i store højvindmølle-komponenter som har en større værdi end bare en skrotværdi,” forklarer Peter Tommy Nielsen, afdelingsleder i FORCE Technology.

Hvis vi spoler fem år frem i tiden, så er der en god sandsynlighed for, at nogle af de her ting, vi arbejder med, er implementeret.

Peter Tommy Nielsen, Afdelingsleder i FORCE Technology

I projektet blev Baettr fra Lem, der støber, bearbejder og overfladebehandler emner til vindmølleindustrien, introduceret til en ny reparationsmetode via 3D-print:

”Det normale støbejern, som vi leverer, kan man rent faktisk 3D-printe oven på med forskellige typer alloys med forskellige egenskaber og få et godt resultat ud af. Vi kan se, at der ikke er porøsitetsdannelse og revnedannelse osv. i materialet. Det har vi kunnet synliggøre i det her projekt,” vurderer Ingo Boysen, Vice President Technology i Baettr.

Og potentialet er stort – både når det drejer sig om reparation af emner og nye designmuligheder.

”Der er perspektiver i den her teknologi – ingen tvivl om det. Hvis vi spoler fem år frem i tiden, så er der en god sandsynlighed for, at nogle af de her ting, vi arbejder med, er implementeret,” vurderer Peter Tommy Nielsen og konkluderer:

”Baettr kan opnå en større allround løsning for deres kunder, så simpelthen at levere bedre produkter.”

Projektdeltagere

  • Baettr
  • Weartec
  • Alexiou & Tryde Design.

MADE Udviklingsprojekt

Formålet med udviklingsprojekter er at udvikle ny teknologi og nye løsninger som svar på fælles udfordringer og problemstillinger i industrien.

I løbet af projektet udvikler specialister på baggrund af konkrete behov fra deltagende virksomheder løsningsforslag, som virksomhederne er med til at vurdere potentialerne i.

Det er gratis at deltage i et udviklingsprojekt – I investerer blot med jeres tid.

Relaterede videoer

Video
Video
Video
Video
Video
Video