Podcasts

Vores robothjælpers fremtid

I andet afsnit af podcastserien ”Min Robotven” hører vi om, fremtiden for samarbejdende fabriksrobotter. Vi ser nærmere på udfordringerne og mulighederne sammen med en række eksperter og hører om robotstartuppen Smooth Robotics' fremtidsplaner for deres softwareprogram til kollaborative svejserobotter.

Kan også afspilles via

Hvad byder fremtiden for den kollaborative fabriksrobot og hvilke udfordringer og muligheder kommer den til at møde på sin vej?

Disse spørgsmål stiller MADE Podcast vores tre stærke eksperter, som vi mødte i sidste afsnit af podcastserien ”Min Robotven”: opfinder af den kollaborative robot og stifter af Universal Robots Esben Østergaard, professor i robotteknologi ved Syddansk Universitet Henrik Gordon Petersen og faglig leder af Center for Robot Teknologi på Teknologisk Institut Søren Peter Johansen, som blandt andet fortæller følgende om hans bud på fremtiden:

“Jeg vil tro at en af fremtidens forretningsmodeller – og vi kigger langt ind i krystalkuglen her – det vil være, at robotter begynder at handle med hinanden.”

Min Robotven

I miniserien ”Min Robotven” går MADE Podcast helt tæt på den samarbejdende fabriksrobot. Gennem i alt to afsnit taler vi med eksperter om oprindelsen, tendenserne og fremtiden inden for kollaborativ robotteknologi samt besøger robotstartuppen Smooth Robotics. 

Robot Union

Smooth Robotics er en del af EU-projektet Robot Union, som MADE er partner i.

I RobotUnion får 40 udvalgte smv’er finansiering og adgang til teknologisk ekspertise til at udvikle automationsløsninger i sektorer, hvor der efterspørges flere robotter.

Projektet løber til og med 2020.

Et Softwareprogram til Svejserobotter – Eller Meget Mere?

Udover eksperternes bud på fremtiden, fortæller robotstartuppen Smooth Robotics om deres helt konkrete fremtidsplaner. I sidste afsnit af podcastserien “Min Robotven”, fortalte startuppen om deres svejseprogram til kollaborative robotter.

Drømmen er at udbrede denne teknologi til andre robottyper og formål i fremtiden.

“Det med hele tiden at have i baghovedet at løsningen kan laves, så den kan løse rigtigt meget for slutbrugeren generelt – det er det, der gør den rigtig interessant”, fortæller direktør i Smooth Robotics Erik Mønster i Podcasten.

Startuppen fået hjælp til at nå dette mål i fremtiden i det internationale projekt Robot Union, som MADE er partner i.

Medvirkende:

  • Esben Østergaard, medstifter af Lifeline Robotics (2020), stifter af Universal Robots (2005), PhD i Robotteknologi og AI.
  • Henrik Gordon Petersen, Professor i robotteknologi ved Syddansk Universitet
  • Søren Peter Johansen, faglig leder af Center for Robot Teknologi på Teknologisk Institut 
  • Erik Mønster, adm. direktør i Smooth Robotics
  • Julie Lykke-Nedergaaard, vært

Musik:

  • Jingle soundtrack: “Princess” af Ramzoid
  • Baggrundsmusik: “Trip Trap” af Morten Peetz Andersen
Sådan fungerer Smooth Tool

Har du endnu ikke hørt første afsnit af Min Robotven? Så hør det her:

Relaterede podcasts

Podcast
Podcast
Podcast
Podcast
Podcast
Podcast