Podcasts

Hvordan vil Aalborg Portland fange CO2 – og hvor vil de gøre af den?

CO2-fangst er altafgørende for Aalborg Portlands planer om CO2-neutralitet i 2050, men før de kan komme i gang, skal der lægges en plan. Her spiller alt fra holdninger i lokalområdet til typen af CO2, som Aalborg Portland udleder, ind. I MADE Podcast udfolder vi de konkrete planer, udfordringer og muligheder.

Kan også afspilles via

”Cirka en tredjedel af den CO2, der skal til for at komme i mål – den skal man fange og lagre,” siger Jesper Sand Damtoft, der har arbejdet på Aalborg Portland siden 1985 og i dag er Group Sustainability and R&D director.

Målet er CO2-neutralitet i 2050, og midlet er i høj grad CO2-fangst, hvis den største CO2-udleder blandt danske virksomheder skal indfri sine grønne mål

Men hvad er det, og hvordan har Aalborg Portland tænkt sig at bære sig ad med den meget uprøvede teknologi?

I MADE Podcast andet og sidste afsnit i miniserien om Aalborg Portland, fortæller Jesper Sand Damtoft om Aalborg Portlands konkrete udfordringer med at udvikle CO2-fangst, og hvilke gevinster, det potentielt kan skabe.

Derudover møder vi MADE-ph.d. Juanita Gallego Davila, som har analyseret de konkrete muligheder, som Aalborg Portland har for at indføre CO2-fangst. Det indebærer bl.a., hvilken teknologi, der egner sig bedst, og hvor stort et CO2-fangst-anlæg, fabrikken kan bygge.

Slutteligt møder vi professor på Aalborg Universitet Arne Remmen, som er ekspert i værdikæder. Sammen med ham og Jesper Sand Damtoft tager vi op i helikopteren for at forstå og få overblikket over, hvad det kræver af samarbejdspartnere, lokalområde og forretningsmodellen, hvis CO2-fangst kan blive en realitet.

Lyt til første afsnit af miniserien ”Danmarks sidste og eneste cementfabrik” her:

Relaterede podcasts

Podcast
Podcast
Podcast
Podcast
Podcast
Podcast

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.