Podcasts

Virksomhed vil 3D-printe sig til en grønnere produktion

Hvordan kan vi tjene penge på affald og på at producere færre nye produkter? I podcastserien Industriens Genbrugsguld besøger MADE danske frontløbere, der har kastet sig ud i cirkulære produktioner. En af dem er Thürmer Tools, der med metalskrot vil 3D-printe sig til en mere bæredygtig produktion.

Kan også afspilles via

Spørger man ”Kan vi 3D-printe os til en grønnere produktion”, skal den helt store kugleramme frem.

I dette afsnit af MADE Podcastserien om cirkulær økonomi og bæredygtighed i produktionen besøger vi værktøjsproducenten Thürmer Tools, der mener at have knækket koden til en grønnere produktion gennem 3D-print, ved blandt andet at printe fra lokalt metalskrot.

”Visionen er, at selvfølgelig kan vi tage en gammel bil. Nedbryde den til flormelis-lignende metalpulver og 3D-printe. Det kan vi sagtens. Det, der er problemet er, hvad koster det, og hvad kan vi tage vi for det?” siger administrerende direktør i Thürmer Tools Erick Thürmer i podcasten.

Visionen er, at selvfølgelig kan vi tage en gammel bil. Nedbryde den til flormelis-lignende metalpulver og 3D-printe

Erick Thürmer, Administrerende direktør i Thürmer Tools

Industriens Genbrugsguld

I podcastserien ’Industriens Genbrugsguld’ gør eksperter os klogere på, hvad cirkulær og bæredygtig produktion er – og hvordan vi kommer derhen. Derudover besøger MADE Podcast danske produktioner for at se deres svar på, hvordan en produktion kan blive cirkulær og bæredygtig. 

I fortællingen om 3D-print og bæredygtighed dykker vi ned i mulighederne og udfordringerne i Thürmer Tools’ vision og bliver klogere på, hvordan produktionsvirksomheden i dag eksperimenterer med 3D-print.

Desuden fortæller seniorforsker ved DTU Mekanik David Bue Pedersen om, hvornår 3D-print er grønt – og hvornår det ikke er.

Det rigtige økosystem

I 3D-prints ’grønt vs. sort-regnestykke’ skal vi som sagt bruge den helt store kugleramme.

Man bør medregne, hvordan 3D-printere kan ændre på fragten, materialerne, energiforbruget i produktionen – og ikke mindst medregne om 3D-printere kan skabe grønnere produkter gennem nye geometriske strukturer.

C-VoUCHER

C-VoUCHER er støttet af EU Horizon 2020 og står for Circularize ValUe CHains across European Regional Innovation Strategies.
Formålet er at hjælpe SMV’er i Europa med at udvikle forsyningskæder baseret på cirkulær økonomi.

12 udvalgte MV’er har i projektet udviklet og afprøvet nye cirkulære løsninger. Disse løsningerne udbredes til 42 SMV’er med lignende ønsker om at indføre cirkulære økonomi.

MADE, Vejle Kommune, Green Ship of the Future, Lifestyle & Design Cluster er danske projektpartnere.
Projektet løber til 1. marts 2021.

”Det gælder om at anvende 3D-print strategisk i det rigtige økosystem”, forklarer David Bue Pedersen i podcasten.

Lyt med og bliv klogere på mulighederne, udfordringerne og ikke mindst de mange 3D-print eksperimenter, som Thürmer Tools lægger fabrikshal til.

Medvirkende:

  • David Bue Pedersen, seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
  • Erick Thürmer, administrerende Direktør i Thürmer Tools
  • Julie Lykke-Nedergaard, vært

Musik:

  • Jingle soundtrack: “Princess” af Ramzoid
  • Baggrundsmusik: “Hope” af Morten Peetz Andersen

Hør flere MADE Podcasts:

Listen on Apple Podcasts

Relaterede podcasts

Podcast
Podcast
Podcast
Podcast
Podcast
Podcast

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.