Tre gode råd til at komme i gang med digitalisering

Potentialet er stort, hvis du øger digitaliseringen i din produktion. For at nævne nogle få fordele kan du med digitalisering øge din konkurrenceevne og produktivitet og ikke mindst give dine kunder en bedre tilgang til kvalitetsdata.

Med afsæt i et klyngeprojekt i regi af MADE faciliteret af Teknologisk Institut er der lavet en generel digitaliseringsguide, der kan inspirere og vejlede virksomheder i anvendelse af digitale hjælpemidler. Vi har herunder trukket tre gode råd ud fra guiden til dig, der er interesseret i at øge digitaliseringen i din virksomhed.

  1. Start med at spørge dig selv: Hvad skal du bruge digitalisering til?
    Hvorfor vil vi digitalisere, og hvem vil det være til gavn for, er to gode spørgsmål, du kan stille dig selv, inden du går i gang med digitalisering. Når målene er fastsat og beskrevet, begynder der at tegne sig et klart billede af, at digitalisering kan give en positiv gevinst internt som eksternt.

  2. Sæt mål for processen og tegn billedet af fremtidens systemer
    Skriv de specifikke mål ned, du gerne vil opnå med digitalisering, skitser systemernes sammenhæng og lav en faseplan. Digitaliseringen sker ikke over et halvt eller et helt år, men nærmere over tre-fire år, og derfor er det godt at have nogle retningslinjer for forløbet, så man ikke mister overblikket.

  3. Snak med kunderne
    Gå ud til kunderne og spørg, hvad de har behov for. Det er meget væsentligt at spørge sine kunder, hvad de kan bruge, så man ikke kommer til at designe et digitalt system, som ikke er brugbart til noget som helst. Det er vigtigt, du laver trykprøvning på, om det er det rigtige, du gør.

Ønsker du at læse hele guiden med konkrete cases og gode råd, kan du downloade den her via Teknologisk Institut. 

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Video
Artikel