Morgendagens materialer: Øl pakkes i bioplast og måltidskasser genbruges

For at lykkes med bæredygtig produktion eksperimenterer virksomheder med biobaserede materialer, nye teknologier og forretningsmodeller for at gøre op med ’brug og smid væk ’-tilgangen. På MADE Materiale konferencen blev der vist eksempler på fremtidens grønne løsninger lige fra fremstilling af øl, måltidskasser og ventilation.

Cirqle fortalte om deres arbejde med at udvikle en løsning til genbrug af emballage i føde- og drikkevareindustrien. Her ses CEO & Co-founder Jan Weber.

Hvordan kan produktionsvirksomheder leve op til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling?

”Teknologi spiller en helt central rolle. Hvad er det for nogle fremtidige behov, vi har? Og hvad er det for nogle teknologier, der kan opfylde de behov? Her er det afgørende, at vi ser på hele livscyklussen, når vi fremstiller: Hvad går ind af materiale, og hvad går ud i form af affald fra alle livscyklusfaserne, og hvad er påvirkningerne på miljø og klima?” lød det fra Michael Zwicky Hauschild professor og afdelingsleder på DTU.

Det budskab satte rammen for MADE Materiale konferencen hos Symbion i København, hvor både store og små virksomheder og vidensinstitutioner delte ud af deres erfaringer på området.

Pointen om livscyklus blev støttet af Louise Bünemann, fagleder, EU Miljøpolitik i Dansk Industri, der gav indsigt i, hvordan bæredygtighed og cirkularitet skal være normen for alle produkter i EU. Der vil fremover komme flere krav til f.eks. materialer, så ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt. Der vil også komme helt nye informationskrav for at sætter yderligere tempo på grønne løsninger:

”I de kommende år skal næsten alle produkter have et digitalt produktpas. Som forbruger skal man ved brug af en smartphone nemt kunne finde informationer om produktet, f.eks. hvilke materialer der er brugt, og hvordan man skiller produktet ad, hvis man skal reparere det. Informationen i passet skal være med til at gøre produkterne mere cirkulære,” sagde Louise Bünemann.

Emballage på en helt ny måde

Deltagerne ser nærmere på den genanvendelige måltidskasse fra Cirqle.

Iværksættervirksomheden Cirqle fortalte om deres arbejde med at udvikle en løsning til genbrug af emballage i føde- og drikkevareindustrien.

”Der følger i gennemsnit 1,5 kg. affald med i form af emballage, når vi får leveret måltidskasser eller dagligvarer til hoveddøren. Det vil vi gerne lave om på,” fortalte Jan Weber, CEO & Co-founder i Cirqle.

Startuppen fra København blev stiftet i 2020 for at revolutionere måden, vi tænker emballage på.

”Vi vil have et bedre alternativ til flamingo og pap, og derfor har vi udviklet en genbrugskasse med RFID og QR-kode så den kan trackes i supply chain. Den er langt mere holdbar end en almindelig flamingokasse og fremstillet af Expanded Polypropylene (EPP). I stedet for at smide flamingokasser ud, så vasker vi kassen, så den kan genbruges mange gange,” sagde han.

EPP er opskummet polypropylene og materialet kan genanvendes 100 procent, modstå stød og har god isolerende effekt.

Udover den innovative kasse, så har Cirqle skabt en teknologiplatform, der skal gøre genbrug af emballage muligt. Platformen fungerer som et sted, hvor virksomheder, der bruger enbrugsemballage, kan indsamle data, sætte logistik og vask i system og give incitament til genbrug hos forbrugerne.

”Vi kan hjælpe kunder som f.eks. dagligvarekæder eller måltidskassefirmaer som leverer fødevarer hjem til forbrugere, med at gå fra engangsemballage til genanvendelig emballage. Det er ca. 90 % Co2, vi sparer med vores model sammenlignet med andre konventionelle kasser,” vurderede Jan Weber.

Cirqle arbejder på at få solgt deres nye genbrugsskasse til kunder i Europa, så den nye emballageløsning kan ramme din dørmåtte i 2023.

”Potentialet er kæmpestort. I Danmark bliver der sendt over 20 mio engangskasser hjem til forbrugere hvert eneste år. En kunde der leverer 1.000 måltidskasser om ugen kan spare ca. 31 ton affald om året og omkring 42 ton Co2 om året, hvis de bruger vores emballage,” fortalte Jan Weber, CEO & Co-founder i Cirqle.

”Det er et fantastisk eksempel med den her måltidskasse her, hvor hele værdikæden er gentænkt. Det kræver tid, før det går op for folk, at det er en god idé at investere i,” pointerede Manja Annette Behrens Innovation and Team lead, ph.d., hos Teknologisk Institut. Samtidig understregede hun, at det kan være svært af få nye gode vaner:

”Det er meget svært at gøre selv, men nemmere at gøre sammen med andre. Vi skal samarbejde om den grønne omstilling og aktivere hele værdikæden.”

Danmarks eneste CO2-neutrale bryghus

Svaneke Bryghus er – ligesom Cirqle – optaget af bæredygtig produktion, herunder bl.a. emballage. De brygger hvert år 3 millioner liter øl.

Al brygning og tapning af svanekeøl blev i 2021 verificeret som CO2-neutralt, men arbejdet med grøn omstilling stopper ikke der, da virksomheden vil sikre, at emballage og råvarer også på sigt bliver CO2-neutrale.

”Vi er i gang med flere grønne tiltag: Alle vares varebiler og firmabiler er nu elektriske, vi har investeret i et Co2-genvindingsanlæg, og i 2023 overgår vi til bioplast, så der intet plastik er i hele vores værdikæde,” fortalte Steen Jespersen, direktør i Svaneke Bryghus.

At være et mindre og agilt craftbryggeri har sine fordele – også når det gælder grøn omstilling. Der er sjældent langt fra tanke til handling, når små justeringer kan gøre en forskel:

”Dåser er f.eks. en bedre emballage målt på CO2-udledning, og samtidig er dåserne bedre for øllen, så det er godt for både miljø og smag.”

Mange bække små – og via en række tiltag har Svaneke Bryghus reduceret klimaaftrykket med ca. 40 procent ifølges Concitos Store Klimadatabase 2021.

”Der er penge og image i at være de første til at satse på bæredygtig produktion. Det giver os mange nye kunder. Hvis vi kan eje positionen som et af de mest bæredygtige bryggerier i Skandinavien, vil det være fantastisk,” lød det fra bryghusets direktør.

Ny CO2-beregner og ambitiøse cirkulære må

Udover Cirqle og Svaneke Bryghus, så delte virksomhederne RC Plast og WindowMaster også ud af deres erfaringer og succeshistorier på området.

RC Plast, der arbejder med genanvendelse af plastspild i industrien, gav indsigt i, hvordan de sammen med FORCE Technology har udviklet en CO2-beregner. Værktøjet kan anvendes til at hjælpe kunder og leverandører med at dokumentere deres CO2-besparelser.

WindowMaster, der har været med til at forbedre indeklimaet i velkendte bygninger som Elefanthuset i ZOO og Frederiksbergcenteret, fortalte, hvordan de arbejder på at blive 100 procent cirkulære.

SMV’en fra Vedbæk hjælper byggeindustrien med at reducere CO2-emissioner i erhvervsbygninger gennem løsninger til naturlig ventilation og facade automation.

WindowMaster vil udvikle take-back-programmer for brugte komponenter, og det skal ske bl.a. ved at indhente inspiration i MADE Produktionsnetværket ’Take-Back-systems’.