Pyrolyse, genanvendelse, bioplast… Der er mange muligheder for at imødegå plastens miljø- og klimaudfordringer, men hvor langt er vi, hvilke metoder findes der, og hvad mangler vi svar på? Eksperter og virksomheder blev samlet til en MADE materialekonference for at diskutere problemer og løsninger.
”Hvordan skiller vi romkuglen ad?” spørger lektor på Aarhus Universitet Mogens Hinge på MADE Materialekonferencen ’Er plast fremtidens bæredygtige materialevalg?’.
Romkuglen består her af de mange, mange forskellige plasttyper, som findes i vores skrald, og som skal sorteres ned i rene fraktioner, for at kunne blive genanvendt. Faktisk skal renheden være på minimum 95 procent, hvis plasten reelt skal kunne bruges til noget, fortæller Mogens Hinge publikum.
Men hvad gør vi så, hvis vi skal slukke verdensbefolkningens plasttørst – som kun bliver større – uden at plastskrald hober sig op til vands og til lands? Som Peter Sommer-Larsen fra Teknologisk Institut slog fast:
MADE Materialekonference
MADE Materialekonference
Konferencen ’Er plast fremtidens bæredygtige materialevalg?’ blev afholdt hos FORCE Technology den 3. maj 2023.
Oplægsholderne på konferencen kom fra:
MADE, DTU, Schoeller Plast, Plastix, FORCE Technology, Aarhus Universitet, Novo Nordisk, Teknologisk Institut, Arla Foods, BASF
”Plast er nutidens og fremtidens materiale. Vi kommer til at bruge endnu mere af det.”
Heldigvis er der flere idéer til, hvad vi kan gøre for at løse den gordiske knude det er, at gøre plast mere klima- og miljøvenligt. Gennem konferencen gav forskellige eksperter og virksomheder et unikt indblik i deres seneste arbejde og nyeste viden om blandt andet genanvendelse, bioplast og pyrolyse.
Dinofonden
Vi starter med at vende tilbage til Mogens Hinges oplæg. Med stor entusiasme og armbevægelser viser han et plotskema i forskellige farver frem for publikum:
”Den her kalder jeg dinofoden.”
”Score plot” baseret på data fra hyperspektrale kameraer. Nederst til venstre ses ”dinofoden” som er trænings data.
”Score plottet”, der lidt kunne ligne en dinosaurers fodaftryk, viser i virkeligheden en fordeling af forskellige plasttyper i en affaldsfraktion. Mogens Hinge og hans team på Aarhus Universitet udvikler i øjeblikket på en metode til at genkende plasttyper automatisk for at kunne sortere dem i forskellige bunker. Forskningen er en del af genanvendelsesprojektet Re-Plast, der er støttet af Innovationsfonden.
Metoden hviler på hyperspektrale kameraer, der tager billeder og sender dem til et machine learnings program, som skaber disse score plot og derved bringer os et skridt tættere på at skille ”romkuglen” ad.
Teamet er nu så langt, at systemet kan genkende 12 forskellige plasttyper og flere plast indholdsstoffer.
Mangler automatiseringsløsninger
En virksomhed som Plastix kunne få gavn af metoden med hyperspektrale kameraer, når den engang er moden til markedet.
Plastix er en genanvendelsesvirksomhed, som omdanner reb og net fra samlet på havne over det meste af verden. Resultatet er plastpellets, som industrien kan bruge i nye plastprodukter. I dag har Plastix en såkaldt ”wall of fame”, som viser, de utrolig mange forskellige plasttyper et reb kan bestå af.
”Vores udfordring er: Hvad er det sammensat af, og hvordan er kontinuiteten af det, der kommer ind?” siger Henrik Adam, Head of Quality, Environment & Laboratory i Plastix.
Hør en Podcast om Plastix arbejde med genanvendelse.
Den første del, ville systemet med de hyperspektrale kameraer måske kunne hjælpe med.
Men det bringer os videre til et andet problem. For selvom systemet kan genkende forskellige plasttyper, kan det ikke hjælpe med at adskille dem:
”I samme reb kan der være fem forskellige materialer. Prøv lige at adskille det manuelt og se, hvor lang tid det tager,” siger Henrik Adam.
Plastix kigger ind i mulighederne for at automatisere den i dag manuelle proces, da de konventionelle teknologier til at adskille plast ikke kan bruges til plastfibrene fra de net og reb, som Plastix oparbejder til ny grøn plast.
Hvad med bioplast?
Man kan også kigge i en helt anden retning, når målet er mere bæredygtig plast. For hvad med bioplast? Altså plast, der gør mindre skade, hvis det ender på lossepladsen og i havet, da det består af naturlige polymerer?
Novo Nordisk ser i disse år ind i mulighederne med såkaldt PHA’er, som er en form for bionedbrydelig plast. Hvor en det tager cirka 450 år for en almindelig plastikflaske at blive nedbrudt i naturen, tager det 1,5- 3 år for en flaske i PHA. Samtidig nedbrydes PHA’en ikke kun til mindre partikler, men bliver også optaget af mikroorganismer, der bruger PHA’en som kulstof- og energikilde.
Det skyldes, at PHA’er ikke er lavet af olie som almindelig plastik, men er syntetiseret af mikrober i en gæringsproces.
Problemet er, at PHA på markedet i øjeblikket er ”usandsynligt dyrt” og ”kan sælges for 200 kr. kiloet,” ifølge Jesper Bøgelund, der er Senior Sustainability Scientist i Novo Nordisk.
Samtidig er materialet i dag ikke tilpasset Novo Nordisk behov. Derfor fortalte medicingiganten på konferencen om, at de selv nu eksperimentere med materialet. Dog har de endnu ikke en slutdato for, hvornår det første Novo Nordisk produkt med PHA er klart til markedet.
Ind i ovnen med det
Vil man ikke vente på bioplasten bliver videreudviklet og billigere, og er romkuglen for umulig at adskille, er der en tredje mulighed: Pyrolyse.
Det skal dog ifølge dagens eksperter være sidste udvej, da det jo koster energi at få plasten tilbage til den oprindelige olieform. Dog håber kemivirksomheden BASF, som blandt meget andet producerer ibuprofen og katalysatorer, at plastaffald kan blive en del af deres vej mod en grønnere produktion.
I dag kører kemigiganten, der har et salg på knap 90 milliarder kroner årligt, deres kemiske processer altovervejende på olie og gas. Her kan olie fra plastaffald måske blive tilføjet til energirepertoiret.
Hos DTU forsker man i, hvilken plast der egner sig til pyrolyse:
”Hvad er det her og kan det overhovedet bruges til noget?” forklarer lektor på DTU Anders Egede Daugaard.
Ifølge ham, kommer vi også til at have behov for at blande plast i fremtiden for at opnå blandt andet barriere egenskaber, og det betyder, at vi kommer til at se blandingsplast, der er svær at adskille og genbruge. Samtidig vil genanvendelse af plast også blive sværere og sværere, jo flere gange, den har været i brug:
”Når ting har været i cirkulation, kommer der additiver med som for eksempel tungmetaller i husholdningsplast. Vi ved ikke altid, hvor det kommer fra, men det er der,” siger Anders Egede Daugaard.
Derfor er pyrolyse et af værktøjerne, vi skal tage i brug, for at gøre plast grønnere:
”Vi finder ikke et one-size fit all løsning. Vi skal have fat i mange værktøjer, hvor pyrolyse er et af dem,” fastslår han.
