Uddannelsesblog

Digitale værktøjer kan gøre virksomheder til medudviklere af kurser

MADE Uddannelsesblog: Med en blanding af digitale værktøjer og fælles brainstorming har Professionshøjskolen UCN banet vej for, at virksomheder kan blive medudviklere på kurser. Lektor Lasse Christiansen deler ud af erfaringerne.

Lasse Christiansen UCN

Lasse Christiansen

PostDoc ved Aalborg Universitet og Lektor ved UCN

Hos UCN underviser Lasse Christiansen ved Design- og Produktionsuddannelserne i materialer, produktudvikling og konstruktion. Derudover deltager Lasse i forsknings- og udviklingsprojekter angående virtuel produktudvikling og Industri 4.0, herunder i MADE Learning Factory forskningsprojektet. Kontakt: lch@ucn.dk

I MADE’s uddannelsesblog deler skribenter erfaringer og holdninger til digital læring. Blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer således ikke MADE’s standpunkter

Man kan støde på mange barrierer, når man arbejder med at digitalisere sin produktion, og kompetencerne blandt medarbejderne er ofte en af dem.

De traditionelle svar på dette: at ansætte en ny medarbejder, leje en konsulent eller opkvalificere de medarbejdere, man allerede har, bør altid undersøges, men de kommer med hver deres udfordring. For opkvalificeringen gælder det eksempelvis, at der kan være et stykke fra kursusindholdet til medarbejdernes dagligdag, og medarbejderne derfor kan opleve det som svært at overføre det til praksis bagefter – og måske kan det også virke demotiverende.

En løsning på dette problem kan være at komme tættere på medarbejderne gennem brugerinddragelse. Udfordringen er dog ofte, at det kan tage lang tid og være vanskeligt at udforme på en systematisk måde. Her kan digitale værktøjer måske være svaret: I MADE Learning Factory har vi arbejdet med digitale læringsværktøjer i kurserne ”Værdikæde i praksis” og ”Leanledelse”, og har opdaget nye muligheder for at samskabe kurser med arbejdsgiverne og medarbejderne, der skal bruge dem gennem online workshops.

Hvorfor digitalt?

På Professionshøjskolen UCN har vi haft kig på samskabelse af efter- og videreuddannelse med industrien gennem en række workshops rundt om i Europa. Tanken var groft sagt, at vi I stedet for at sidde i en lænestol og ryge pibe og diskutere, hvad der skulle ske, inviterede virksomhederne ind i processen.

Tanken var groft sagt, at vi I stedet for at sidde i en lænestol og ryge pibe og diskutere, hvad der skulle ske, inviterede virksomhederne ind i processen.

Lasse Christiansen, PostDoc og Lektor

Men da Corona satte verden på den anden ende, var vi nødt til at tænke nyt. Siden da har vi forsøgt os med forskellige platforme. Det har givet en række fordele, så vi nu uden større sværdslag med kalendere og rejser kan invitere potentielle og tidligere kursister, kolleger fra rundt om i landet og deltagende virksomheder med i designfasen.

MADE Learning Factory

MADE Learning Factory er en del af forskningsplatformen MADE FAST, som bl.a. arbejder mod at skabe en bæredygtig og agil arbejdsstyrke.

I MADE Learning Factory udvikler vi fleksible læringsforløb for ingeniører, teknikere og produktionsmedarbejdere.

Indsatsen er forankret på hhv. Professionshøjskolen UCN i Aalborg (UCN) , VIA University College i Horsens (VIA) og Københavns Erhvervsakademi i København (KEA). 

De digitale værktøjer skaber nye muligheder, ikke kun fordi det bliver lettere at mødes, men også fordi vi oplever, at det er lettere at formidle opgaven og lade alle komme til orde. Vi bruger samarbejdsplatformen MIRO, som bl.a. indeholder en slags virtuel board, hvor deltagere kan tilføje noter og elementer til f.eks. en fælles brainstorm. Her optager vi også diverse samtaler til senere udvikling. Vi forsøger os også med hybrider, hvor dele af forløbet foregår online, eller hvor vi mødes med nogle (eller alle), men stadig bruger MIRO frem for papir og blyant.

Et screenshot af samarbejdsplatformen MIRO.

Forskellige forventninger

Udover inddragelse i designet vil vi også gerne tilpasse kurser efter brugerne ved at tage højde for deres forventninger til det. Gennem MADE Learning Factory projektet har vi samarbejdet med virksomheden StudentPulse, som står bag en platform (af samme navn) til at måle på forventninger før, under og efter et kursus.

Som underviser oplever jeg, at der sidder folk med 12 forskellige baggrunde – nogle er praktikere andre sidder i administrationen. De har forskellige virkeligheder, hvor de regner med at kunne bruge det her modul til noget konkret. Derfor giver indsigt i de forventninger mig en bedre mulighed for at forberede mig.

Samtidig giver viden om kursisternes arbejde, og hvordan de vil bruge viden fra kurset i det, gode muligheder for at spørge ind til dette. Derved aktiverer man kursisternes egen viden, i undervisningen – hvilket ofte er mindst lige så lærerigt at dele som det indhold, underviseren har med.

Sådan skal det bruges ”i virkeligheden”

Hvad skal man så måle på i forhold til forventninger? Der er flere vigtige aspekter – f.eks. de studerendes trivsel, læringen, og hvorvidt den nye viden kommer i anvendelse hjemme på arbejdspladsen. Derfor bør man måle på flere niveauer:

  • Forventninger til forløbet – hvad regner den studerende med?
  • Reaktion på forløbet – var det godt?
  • Læring – lever den studerende op til læringsmålene
  • Adfærd – bliver den nye viden brugt efterfølgende
  • Resultat – gør den nye adfærd noget godt for virksomheden.

En af de foreløbige læringer fra vores målinger er, at man bør bruge digitale værktøjer, som virksomhederne allerede har tilgængelige, og prioritere interaktion fremfor design.

Et eksempel på sidstnævnte er, at en flowsimulering i et simpelt digitalt design, som hurtigt kan ændres, giver bedre brugerinddragelse end en flot og mere kompliceret 3D-simulering, som er svær at ændre. Fælles for begge værktøjer var at kursisterne genkendte dem for eksempel fra 3D-cad scanninger.

(Se nedenfor et eksempel på en flowsimulering i et digitalt design anvendt i vores undervisning på UCN som en del af MADE Learning Factory projektet)

Fem gode råd

Hos UCN vil vi fremover arbejde med de digitale værktøjer. Både anvendelsen af de softwareværktøjer, som er kendt i industrien, såvel som støtteværktøjerne MIRO og StudentPulse, der kan forbedre kvaliteten af kurserne. Til fremadrettet brug af de digitale værktøjer tager vi især fem erfaringer med os, jeg gerne vil dele.

  1. Inddrag i designfasen – brug et værktøj som kan få både studerende og aftagere med
  2. Anerkend og brug de studerendes viden – den er en stor ressource
  3. Brug gerne værktøjer som de studerende kan kende fra andre sammenhænge – det pirrer nysgerrigheden.
  4. Kortlæg forventningerne
  5. Tænk over, om du kan undersøge det langsigtede resultat senere.

Relaterede blogindlæg

Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog