VELUX og Spin Robotics: Gevinsten ved samarbejdet mellem startups og etablerede

Hør VELUX og Spin Robotics tanker om MADE’s nye iværksætterindsats "MADE for Startups", og hvilke udfordringer og muligheder de ser, i et samarbejde mellem de etablerede og de nye i Produktionsdanmark.

Den nye indsats MADE for Startups skal bygge bro mellem vel-etablerede virksomheder og startups – en kærkommen hjælpende hånd, hvis man spørger Thomas Sølund, CTO og Co-founder i startuppen Spin Robotics.

“En af de største udfordringer er at få den her første reference – helst hos en større virksomhed[…] Jeg er overbevist om, at MADE for Startups kan hjælpe meget” fortæller han.

Ifølge Thomas Sølund kan man “komme ind alle steder”, hvis man først har en reference fra en nationalt og internationalt anerkendt virksomhed.

Som Anders Sparre, der er ansvarlig for iværksætterindsatsen og chefkonsulent i MADE, udtrykker det, er MADE for Startups: “Kort sagt en genvej til markedet”.

Også en mulighed for de etablerede

Ifølge Technology Contributor i VELUX Sigurd Lazic Villumsen vil et samarbejde med startups også kunne skabe gevinster for dem:

“Det er en måde for os at afsøge, hvad der sker, når vi taler ny teknologi og viden, som vi ikke nødvendigvis ville få fra vores traditionelle leverandører.”

MADE’s iværksætterindsats er i sin spæde start og vil for alvor tage form og fart i løbet af de kommende måneder. 

Beyond Beta

MADE for Startups er en del af Beyond Beta.

Beyond Beta er et landsdækkende startup-program støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Socialfond.

Beyond Beta hjælper startups frem mod skalering, investeringer og sektorspecifik sparring.


Hold dig orienteret om vores iværksættertilbud på vores side om MADE for Startups
eller kontakt Anders Sparre og hør mere.

Anders Sparre

Chefkonsulent og ansvarlig for MADE for Startups

MADE - Manufacturing Academy of Denmark

asparre@made.dk

+45 2627 2494

Relaterede videoer

Video
Video
Video
Video
Video
Video