Udviklingen af metal 3D-print i Danmark siden 2018 – læringer fra AM-LINE

AM-LINE 4.0-projektet, som MADE er partner i, er afsluttet. På fire år har store og små virksomheder fået metal 3D-print ind under huden: De har sparet tid, materialer og er rustet til fremtidens produktion. Her kan du se vigtige milepæle og indsatser fra 2018-2021.

Når nye teknologier skal leve op til deres potentiale, er der behov for at eksperimentere og dele erfaringer med andre.

Netop derfor blev AM-LINE 4.0-projektet etableret i form af tværfaglig vidensdeling og forskning for at bane vejen for et industrielt gennembrud for metal 3D-print i Danmark.

Udvalgte resultater (2018-2021)

  • 31 lovende business cases – både værktøjer og slutkomponenter med et meget stort potentiale – er blevet udvalgt af Danfoss og Grundfos.
  • Teknologisk Institut etablerede ”Center for industriel 3D-print”, hvor danske virksomheder har adgang til centret og dermed en komplet produktionslinje og rådgivning fra eksperter inden for industriel 3D-print i metal. Printerne har fremstillet omkring 30.000 metalemner på fire år.
  • I projektperioden er der sket en positiv udvikling i brugen af 3D-print hos danske fremstillingsvirksomheder. Ifølge Danmarks Statistik brugte 16 procent nemlig metal 3D-print i 2018, mens tallet var steget til 23 procent i 2020.
  • Projektpartnerne har samlet sikret, at over 6.000 personer er blevet introduceret til metal 3D-print via kurser, events, virksomhedsbesøg og webinarer.

Dyk ned i en interaktiv tidslinje her og se milepæle fra 2018-2021 lige fra forpremiere på det nye Industrielle 3D-print center til afslutningseventet.

Fakta om AM-LINE 4.0

AM-LINE 4.0 var et Grand Solutions projekt støttet af Innovationsfonden sammen med en række førende danske virksomheder og vidensinstitutioner fra ind- og udland.

Med et samlet budget på 88 mio. kr. var projektet den største satsning på Industriel 3D-print i Danmark nogensinde, og målet var at sikre, at danske industrivirksomheder fik den nødvendige viden og kapacitet til at kunne udnytte det store potentiale i metal 3D-printproduktion.

Partnere: Grundfos, Danfoss, DTU, Oqton, Scada Minds, Joblife, MADE, TWI, SLM Solutions og Teknologisk Institut.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Video
Artikel
Podcast
Video

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.