En robot kan rense et filter for frø og reducere behovet for hårdt, manuelt arbejde, men det kræver videreudvikling af dens følesans. Et MADE FAST-projekt har givet ideer til, hvordan robotten kan få den bedste fingerspitzengefühl, så arbejdsmiljøet hos den danske spinatfrøproducent Vikima Seed kan forbedres.
Prik, prik og prik igen.
Med en lille syl prikker én medarbejder flere tusinde spinatfrø ud af et stort filter med ca. 200.000 huller hver dag. Der sidder ikke frø i alle huller, og en del af dem kan man nemt fjerne ved at skrabe på filteret, men det kræver fingerspitzengefühl.
Det stationære, ensidige arbejde er hårdt for både ryg, øjne og ører.
”Vi har en medarbejder, der står med en lille syl og prikker det ud, og det er ret hårdt for øjnene at stå og koncentrere sig fra morgen til aften,” forklarer Brit Malec, produktionschef i Vikima Seed, om det gentagende arbejde, der ligger i at rense en såkaldt sold, der er en slags sigte, som sørger for, at urenheder og for store frø, sorteres fra i produktionen.
Arbejdsopgaven vil Vikima Seed – dansk, verdensførende spinatfrøproducent – meget gerne automatisere, og derfor blev den Lolland-Falster-baserede virksomhed en del af et projekt i MADE FAST, hvor de testede robotløsninger med Teknologisk Institut:
”Vi har fundet ud af, at man godt kan få en robot til at håndtere og rense det her sold. Vi har eksperimenteret med forskellige børster, der kan køre rundt automatisk og testet længder på børster for at finde den mest effektive. Vi har testet en løsning, hvor en robot holder soldet, og en anden robot renser med nogle runde børster, der kører op og ned ad soldet,” siger produktionschefen og tilføjer:
”Robotten her kan rengøre soldet, men der er stadig nogle frø tilbage i hullerne – som så efterfølgende skal renses. Vi er nået til, at 80 procent af de urenheder, der sidder på soldet, kan renses væk med den her robotløsning. Vi skal finde en måde at fjerne de sidste 20 procent, så det er helt rent.”
Børsteløsningen fjerner altså langt de fleste urenheder, men der sidder stadig rester tilbage bl.a. bag ved afstiverne på soldet. Det tager lang tid for robotter med en syl at fjerne de sidste urenheder blandt de 200.000 huller i soldet, så derfor skal projektet videreudvikles, og flere tiltag kan blive nødvendige for at fjerne den effektive, men opslidende manuelle udførsel.
Om Vikima Seed
- Dansk, verdensførende spinatfrøproducent fra Lolland-Falster
- Omtrent tre fjerdedele af verdens produktion af hybridspinatfrø dyrkes i Danmark, og Vikima Seed står for størstedelen heraf
- Spinatfrøene som renses og sorteres på fabrikken bliver til bl.a. babyleaf, der typisk ender i salatblandinger, som du finder i dit lokale supermarked
- Projektet var en del af indsatsområdet ’Agile produktionssystemer’ i MADE FAST
- Se her, hvordan Teknologisk Institut hjalp Vikima Seed med et automationstjek for at fjerne flimmer for øjnene. Arbejdet her gik forud for videreudviklingen i MADE FAST-projektet.
”På et par måneder har vi testet forskellige automatiseringsløsninger for i sidste ende at gøre hverdagen mere interessant for Vikima Seeds medarbejdere. Vi er ikke i mål endnu, fordi vi stræber efter 100 procent automatisering, men selv hvis vi ikke når så langt, så kan andre produktionsvirksomheder lade sig inspirere,” fortæller Martin Mølbach Olsen, senior specialist hos Teknologisk Institut og pointerer:
”Hvis opgaven er svær for et menneske, så er det endnu sværere for en robot.”
Tunge løft og kirurgisk præcision
Inden sylen kommer i brug, renses soldet med en stålbørste, og så foregår resten af processen ved møjsommeligt at prikke frøene ud med en syl og med trykluft. Medarbejderen, der styrer sylen, er aktivt involveret i projektet og bidrager med forslag til, hvorvidt vibrationer, varme eller andet kan gøre rensningen nemmere.
Arbejdet med at rense soldende kræver tæt på kirurgisk præcision, da fine tråde i de lange huller kan gå i stykker, hvis der prikkes eller presse for hårdt.
”Det kræver en masse fingerspidsfornemmelse. Man skal kende materialet og have føling med, hvad man kan og ikke kan,” fortæller Brit Malec, der af den grund begrænsede MADE FAST-projektet til at omhandle runde huller – Vikima Seed har nemlig også sold med aflange og trekantede huller, og derfor er det vanskeligt at automatisere produktionen.
”De sold vi bruger mest, kan vi måske automatisere,” fortæller hun.
Arbejdet skal ske til bogstavelig talt punkt og prikke, og det stiller krav til automatiseringen. Derfor har Vikima Seed afsøgt flere muligheder – også en en-til-en robotarm i stedet for en menneskearm, samt nyt løfteværktøj – udover ovenstående forsøg, hvor en robot renser med børster:
”Vi har også forsøgt at få en robot til at prikke med en syl ind i de her små huller. Det mener vi, at vi kan, og vi skal finde ud af noget teknik, så sådan en robot kan sanse det helt rigtige tryk, når frøet er blevet presset ud. Den skal have en veludviklet følesans – og det er det, vi skal videreudvikle,” siger Brit Malec.
Robotter holder ikke frokostpauser
Begge test med robotrensning har været ’meget lovende’, lyder det fra virksomheden, der fra start af har haft fokus på at forbedre miljøet på arbejdspladsen:
”Jeg tror ikke på, at robotter vil gøre, at vi renser flere sold, men en robot skal hverken have frokostpause, ferie eller weekend, så hvis arbejdet kan automatiseres, så kan den i princippet rense når som helst, så vi hele tiden har rene sold. Det vil forbedre vores arbejdsmiljø og lette hverdagen, vurderer Brit Malec og tilføjer:
”Vi vil gerne forbedre arbejdsmiljøet – fokus har ikke været på at spare en mand eller spare tid. Der vil altid skulle stå en og kvalitetssikre. Håbet er, at vores medarbejder får en mere alsidig arbejdsdag, fordi der bliver mere tid til andre funktioner indimellem.”
Vi kæmper videre
Projektet kom ikke frem til en fuldt ud automatiseret rensning af sold, men de forskellige metoder kan forfines og måske gøre en forskel, når de supplerer hinanden enten helt eller delvist automatiseret:
”Vi har lært, at det er muligt at automatisere og rense soldene, men det er en dyr løsning. Vi har fået inspiration til at udvikle tiltag på en lang række områder, så vi kan rense soldene endnu hurtigere. Jeg er blevet klogere på, at det ikke er så enkelt at automatisere, men vi kæmper videre med at finde en løsning – og måske bruge dele af det, vi har testet her,” lyder det fra Brit Malec, produktionschef i Vikima Seed.
MADE FAST Development Project
Produktionsvirksomheder kan blive en del af forskningsplatformen MADE FAST ved at indtræde i et Development Project, der er demonstrationsprojekter i et forskningssetup.
I projekterne får virksomheder 150.000 kr. viden i støtte fra GTS’er og adgang til forskningen inden for ét af de fem indsatsområder i MADE FAST.
Forsknings- og innovationsplatformen MADE FAST består af fem indsatser med hvert deres fokusområde – og Development Projects er placeret inden for disse.
Projekterne varer fra seks måneder til ét år.
