Morten Buhl Sørensen er ny bestyrelsesformand i MADE

Morten Buhl Sørensen, Senior Vice President Supply Chain, Danfoss Drives, er tiltrådt som bestyrelsesformand i MADE i forbindelse med den årlige generalforsamling den 23. maj 2018.

Morten Buhl Sørensen overtager posten fra Lars Aagaard, der er Non-Executive Vice President hos Grundfos og været formand for MADE de sidste to år. Lars Aagaard fortsætter i bestyrelsen som næstformand.

Den nye bestyrelsesformand i MADE har et indgående kendskab til danske produktionsvirksomheders vilkår, potentialer og udfordringer fra næsten 30 års ansættelse hos Danfoss.

Morten Buhl Sørensen har således været i Danfoss siden 1989 og haft en række stillinger inden for produktion, produktudvikling og supply chain. Han har siddet i MADE’s bestyrelse siden 2015.

Morten Buhl Sørensen er uddannet produktionsingeniør fra Odense Teknikum og har desuden en HD i organisation.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Video
Video