MADE søger student med flair for kommunikation

Er du initiativrig, detaljeorienteret og har sans for kommunikation? Så er du måske MADE’s nye studentermedhjælper.

Du er med til at løse forskelligartede opgaver som f.eks. klargøring af events, udformning af præsentationer og vedligeholde vores CRM-system. Derudover vil du arbejde tæt sammen med MADE’s kommunikationsafdeling, hvor du f.eks. har til opgave at skrive SoMe-opslag, løse grafiske opgaver og optage små videoklip.

Vi sætter en ære i at bringe dine spidskompetencer i spil – og sammen med de andre studenter løfter du vigtige opgaver for hele teamet.

MADE – vi skaber verdensklasse produktion

MADE – Manufacturing Academy of Denmark – arbejder for at fremme produktion i Danmark gennem forskning, innovation og uddannelse. Her samles virksomheder, forsknings- og vidensinstitutioner på tværs af brancher for sammen at gøre Danmark til et stærkt produktionsland.

MADE’s over 230 medlemmer består af virksomheder, GTS-institutter, uddannelsesinstitutioner og universiteter.

Læs mere om, hvordan MADE arbejder med forskning, innovation og uddannelse.

Om jobbet

Som student i MADE er du med til at løse en bred vifte af arbejdsopgaver:

  • Klargøre, vedligeholde og behandle data i CRM-systemet Podio
  • Sørge for at MADE-arrangementer bliver klargjort, eksekveret og evalueret
  • Forberede indhold til bestyrelsesmøder, præsentationer, rapportering til sponsorer mv.
  • Supportere MADE’s kommunikationsafdeling: SoMe, grafik, hjemmesideopdateringer, videoer m.v.
  • Hjælpe med større og mindre opgaver for at få en hektisk og spændende hverdag til at fungere for sekretariatet.

Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende studiejob, hvor du får berøring med alle aktiviteter i MADE
  • Et studiejob, hvor vi bringer din stemme og dine kompetencer i spil
  • En fantastisk arbejdsplads i Industriens Hus ved Rådhuspladsen, hvor du fra vores lækre kantine får Danmarks muligvis bedste udsigt udover København
  • At blive en del af et velfungerende sekretariat med et team på i alt fire studentermedhjælpere
  • En unik mulighed for at supplere dit studie og stifte bekendtskab med en central problemstilling i dansk erhvervsliv.
  • 15 timer om ugen – dette er fleksibelt i forhold til dine eksaminer.

Hvem er du?

  • Du har ja-hatten på og giver en hånd med alle steder og ser, at de små indsatser kan være afgørende for teamets resultat
  • Du studerer og har mindst to år tilbage af din uddannelse – studieretning er ikke afgørende
  • Du har sans for detaljer og gør en dyd ud af at følge opgaver helt til dørs
  • Du er interesseret i skriftlig og visuel kommunikation
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Adobe-programmer såsom Illustrator, InDesign & Premiere Pro
  • Du navigerer sikkert i Outlook og Microsoft Office-pakken.

Spørgsmål og ansøgning

Vi er klar til ansættelse, når vi møder det rette match.

Så send hurtigst muligt kortfattet ansøgning sammen med dit CV og eventuelle anbefalinger til Office Manager Katja Kier Bang kkier@made.dk.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel