Ved MADE’s generalforsamling den 19. maj 2021 blev det vedtaget, at Lars Aagaard, Grundfos udtræder som næstformand for MADE’s bestyrelse, og Niels Møller Jensen, Grundfos fører stafetten videre. Rokaden understreger Grundfos’ stærke involvering i MADE.
Det er med hovedet og ikke hjertet, at jeg har truffet beslutningen om at udtræde som næstformand i MADE.
Lars Aagaard, Non Executive Vice President, Grundfos
En af MADE’s founding fathers takker af.
”Det er med hovedet og ikke hjertet, at jeg har truffet beslutningen om at udtræde som næstformand i MADE. Min rolle hos Grundfos er skiftet, så mit fokus nu i højere grad er på bestyrelsesarbejdet og længere væk fra den daglige drift. Derfor er det oplagt, at jeg giver stafetten videre til Niels Møller Jensen, der fremover vil sikre, at MADE er forankret i Grundfos’ produktion, hvor vores forskning og innovation skal virkeliggøres,” siger Lars Aagaard, Non Executive Vice President, Grundfos.
Lars Aagaard
- Lars Aagaard er Non Executive Vice President i Grundfos
- Han var med til at udvikle konceptet for MADE, inden foreningen fik sin form i 2014.
- Efter mange års hårdt arbejde i kulisserne blev Lars valgt som bestyrelsesformand i 2016, og i 2018 fik han rollen som næstformand.
Lars har været med til at sætte retningen for MADE, så industriens behov bliver hørt, og gennem kyndig rådgivning har han navigeret MADE hen til det, foreningen er i dag; national Klynge for Avanceret Produktion med flere forsknings- og innovationsplatforme og med en medlemsskare der er vokset fra 40 til over 240.
Niels Møller Jensen
- Niels Møller Jensen er Vice President, Industry & EMEA Operations i Grundfos
- Han er uddannet ingeniør og med over 20 års erfaring på alle niveauer i Grundfos har han indgående kendskab til de udfordringer og muligheder som Produktionsdanmark står over for
- Niels Møller Jensen startede sin karriere som udviklingschef i ABB Motors og har siden 1999 været i Grundfos, hvor han har været administrerende direktør for den danske del af virksomheden siden 2007, og i en årrække har ledet Grundfos’ Ungarske afdeling
- Ved siden af arbejdet har Niels Møller Jensen taget en Executive MBA.
MADE’s nye næstformand
Rollen som næstformand bliver overtaget af Niels Møller Jensen, der også kommer fra Grundfos – og rokaden understreger den globale virksomheds stærke bånd og tætte samspil med MADE.
Niels Møller Jensen er ansvarlig for Grundfos’ operations i Europa, Mellemøsten og Afrika. Han indgår som nyt medlem i MADE’s bestyrelse.
Det blev vedtaget ved MADE’s årlige generalforsamling den 19. maj 2021, der igen i år blev afholdt virtuelt.
MADE takker Lars Aagaard for de mange års gode vejledning og ser frem til et nyt samarbejde med Niels Møller Jensen.
MADE’s bestyrelse ser således ud
Morten Buhl Sørensen |
Casper Hansen |
Rasmus Larsen |
Niels Møller Jensen |
Camilla Khokhar |
Søren Hvidkjær |
Bjarne Lykke Sørensen |
Henrik Bindslev |
Anne-Lise Høg Lejre |