Danfoss og Vestas fik inspiration fra 35 unge MADE-forskere: “Der er noget, vi skal have implementeret med det samme”

Omkring 130.000 gange om året skal en papkasse fyldt med færdigproducerede plastkomponenter flyttes fra støbeområdet til samleområdet på Danfoss’ fabrik lidt uden for Silkeborg.

For operatørerne på fabrikken, der producerer de klassiske og kendte Danfoss-termostater, betyder det, at de skal lave en masse manuel håndtering af de mange kasser, ligesom de skal bruge tid på at flytte papkasser rundt, tømme dem og flytte dem tilbage.

Gennem noget tid har Kim Lynggaard, Senior Technical Manager hos Danfoss, og hans kolleger på fabrikken gået og overvejet, om man ikke kunne gøre noget smartere, som ville forbedre den interne logistik – uden at det nødvendigvis koster det hvide ud af øjnene eller kræver store omstillinger af hele produktionen.

Så da en busfuld unge produktionsforskere fra MADE en tirsdag eftermiddag i marts trillede ind på matriklen, var det en enestående mulighed for at få nye øjne på problemstillingen og måske komme med idéer, som Kim Lynggaard og kollegerne ikke selv havde tænkt på.

Forskellige baggrunde gav kreative løsninger

Danfoss var den ene casevirksomhed på årets MADE Young Researchers Workshop. Vestas var den anden. På workshoppen bliver alle MADE’s ph.d.er og postdocs fra de fem universiteter i MADE samlet i tre dage, hvor de på tværs af personlig såvel som professionel baggrund samarbejder i grupper på at give virksomhederne idéer og inspiration til, hvordan de kan løse konkrete udfordringer.

Tiare Feuchtner var en af de omkring 35 studerende forskere, som deltog i årets workshop.

Hun er postdoc ved Aarhus Universitet og i MADE Digital, hvor hun primært beskæftiger sig med virtual og augmented reality inden for produktion. På workshoppen arbejdede hun i en gruppe med fem andre om emnet pop-up-faciliteter for Vestas.

– Nogle i gruppen havde en forretningsmæssig baggrund, andre havde mere baggrund inden for materialeforskning, og jeg beskæftiger mig især med virtual reality. Og jeg synes, at det fedeste ved at samle folk med forskellige baggrunde er, at alle har forskellige perspektiver, og at man på den måde når frem til mere kreative og anderledes løsninger, end jeg ville være kommet frem til alene, forklarer Tiare Feuchtner og nævner et eksempel, hvor det giver værdi at blande faglighederne:

– Jeg er virkelig glad for, at vi havde nogle med en mere forretningsmæssig baggrund med i gruppen. De gav os struktur på arbejdet, huskede os på at få lavet en projektplan og gøre det klart, hvornår vi vil være færdige med hvad.

Input fra nye øjne 

Tre grupper arbejdede på Danfoss’ case om den interne logistik og de mange papkasser. De kom med både kortsigtede og langsigtede løsninger, og blandt forslagene var alt fra at bruge andre former for opbevaring af emner til at indføre mobile robotter i produktionen.

Kim Lynggaard fra Danfoss havde taget en tekniker fra produktionen med til at overvære præsentationerne, og de tog begge masser af noter, mens de unge forskere fremlagde deres idéer og overvejelser.

– Der var idéer, som vi i hvert fald ikke selv havde tænkt over, og der var også nogle vildere ting som AGV-systemer, og hvordan vi vil kunne gøre det i fremtiden. Nu skal vi hjem og have nærstuderet det, for jeg tror helt sikkert, at der er noget, vi skal have implementeret med det samme, fastslår Kim Lynggaard.

MADE Young Researchers Workshop, der tidligere hed MADE ph.d.- og postdoc-konference, har været afholdt én gang årligt siden lanceringen af MADE.  

Andre nyheder

Video
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.