C-Voucher fører succesen videre: Få støtte til at omstille din virksomhed til cirkulær økonomi

Det EU-støttede projekt C-Voucher, som MADE er partner i, har åbnet for anden ansøgningsrunde for SMV'er.

Er din virksomhed en SMV fra fremstillings-, fødevare-, sundheds- eller tekstilindustrien eller den maritime sektor? Og har I en idé til, hvordan jeres forretning eller produktion kan tilpasses i en mere bæredygtig retning?

Så er der mulighed for at blive en del af projektet C-Voucher og få den nødvendige støtte til at implementere cirkulære forretningsmodeller i din virksomhed.

Det EU-støttede projekt C-Voucher, som MADE er partner i, har åbnet sin anden ansøgningsrunde.

I C-Voucher er det muligt at få en voucher, en kupon, på op mod 60.000 euro (knap 450.000 kr.) til at finansiere videnmæssig og teknologisk hjælp til at omstille virksomheden til cirkulær økonomi.

Det kan være hjælp til at justere forretningsmodel, forsyningskæde eller produktdesign, så det f.eks. i højere grad kan betale sig at bruge og genbruge materialer og restprodukter i ens produktion.

C-Voucher skal vise små og mellemstore virksomheder, at man kan tjene penge på cirkulær økonomi, fortæller MADE’s internationale chefkonsulent Merete Nørby

Et sted at tjene penge

– Bæredygtighed og cirkulær økonomi bliver ofte set som en udfordring og en omkostning. Men vi vil med C-Voucher gerne vise de små og mellemstore virksomheder, at det også er en forretningsmulighed og et sted, man kan tjene penge, forklarer Merete Nørby, international chefkonsulent hos MADE.

Læs mere og ansøg

Fakta

Hvad er cirkulær økonomi?

  • Cirkulær økonomi handler om udnytte ressourcer bedre og mere effektivt ved at udvikle og implementere nye forretningsmodeller og forbrugsmåder.
  • Miljøstyrelsen uddyber det således på sin hjemmeside:
  • “Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb. Cirkulær økonomi er altså enten genanvendelse af materialer eller – endnu bedre – affaldsforebyggelse gennem produkter, der f.eks. kan repareres eller opgraderes.”
  • “Det handler også om nytænkende forretningsmodeller, hvor forbrugeren kan returnere produktet til reparation eller opgradering. Eller man kan lease produkter i stedet for at sælge dem for at få mest ud af produkterne og deres ressourceforbrug.”

De seks udvalgte SMV’er fra første runde

Ud af alle ansøgere til C-Voucher bliver 13 virksomheder udvalgt til en tre dage lang workshop. Her skal virksomhederne videreudvikle deres idéer til cirkulære løsninger og konkretisere, hvordan nye teknologier og designtænkning kan bruges i udviklingen af løsningerne.

Af de 13 virksomheder udvælges seks, som bliver en del af et ni måneder langt Circularity Programme. Her får virksomhederne blandt andet adgang til teknisk ekspertise og én-til-én-vejledning i form af en “Designer-in-Residence”, som hjælper virksomheden med at føre idéen til den nye, cirkulære forretningsmodel ud i livet.

Senere i projektet skal de løsninger, som udvikles i denne fase, udbredes og implementeres i andre SMV’er i Europa.

Man ansøger om at blive en del af C-Voucher via c-voucher.com. Ansøgningsfristen er 31. december 2019, og MADE’s internationale medarbejdere står til rådighed i tilfælde af spørgsmål (se kontaktoplysninger nedenfor).

Merete Nørby

International chefkonsulent, ph.d.

MADE - Manufacturing Academy of Denmark

mnorby@made.dk

+45 2112 3991

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel