MADE-projekt hærder lille dansk virksomhed til verdensmarked

SMV fra Sorø vil være firstmovers og knække koden til at fremstille diske til landbrugsmaskiner, der er enormt slidstærke. Et MADE Materiale Demonstrationsprojekt har fundet et materiale, der er fire gange stærkere, end det eksisterende.

Hvilket materiale kan gøre diske til jordbearbejdning utroligt slidstærke?

Og hvordan kan man afgøre det uden 300 timers marktest?

Det var de to centrale spørgsmål i et nyt MADE Materiale Demonstrationsprojekt med SMV’en Mølbro Production. I projektet fik de sparring af eksperter fra FORCE Technology.

Potentialet er kæmpestort, hvis vi som en lille dansk produktionsvirksomhed knækker den nød, som ingen andre har knækket

Carsten Jensen, Fabrikschef hos Mølbro Production

Mølbro Production

Mølbro Production A/S ligger i Broby ved Sorø. Produktionsvirksomheden har 30 medarbejdere, som udvikler, producerer og sælger sliddele til landbrugsmaskiner som plove, harver og såmaskiner.

Kunderne er grossister, forhandlere og virksomheder, som producerer landbrugsmaskiner.

MADE Demonstrationsprojekt

Produktionsklyngen MADE – Manufacturing Academy of Denmark tilbyder demonstrationsprojekter:
Med et MADE Demonstrationsprojekt kan en lille eller mellemstor virksomhed få op til 100.000 kroner i støtte til at løse en konkret udfordring i virksomheden eller afprøve en ny teknologi i produktionen.

Der er løbende ansøgningsfrist på demonstrationsprojekter både inden for materiale og produktion.
Næste ansøgningsfrist er d. 1. december 2022.
MADE Demonstrationsprojekter er støttet af Industriens Fond.

Fire gange stærkere materiale

Kæmpestort potentiale

Den viden arbejder Carsten Jensen nu videre med hos Mølbro Production.

”Det er et meget stærkt materiale, men det er også et meget dyrt materiale. Nu regner vi på, om den ekstra slidstyrke kan svare sig i forhold til materialepris, investering i ny produktionsteknologi og den merpris, som landmanden skal betale for diskene. Hvis holdbarheden på diskene med den nye hårde belægning ender med at være f.eks. faktor tre, så må merprisen maksimalt være faktor to, hvis der skal være en gulerod for landmændene ved at købe det nye produkt,” siger Carsten Jensen og tilføjer, at diskene også vil skulle undergå marktest, før Mølbro Production har et samlet billede af slidstyrke vs. pris.

”Det er et mål, vi vil forfølge. Innovation er afgørende for os, og potentialet er kæmpestort, hvis vi som en lille dansk produktionsvirksomhed knækker den nød, som ingen andre har knækket. Jeg kan ikke sætte kroner og ører på det, men alene det at blive firstmover på et verdensmarked, vil give genlyd,” fastslår Carsten Jensen.

Andre nyheder

Video
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Video