MADE lancerer kickstartprojekter for SMV’er: ”Vi er kommet på forkant med teknologien”

SMV’er skal nemt kunne få en forsmag på, hvordan de i MADE kan få hjælp til at udvikle nye løsninger og implementere nye teknologier. Derfor har MADE i samarbejde med de regionale erhvervshuse og vidensinstitutioner lanceret Kickstart, og det første projekt hos Ravnsgaard i Herning er gennemført med succes i fællesskab med Erhvervshus Midtjylland.

Se her, hvad Ravnsgaard fik ud af at være en del af et MADE Kickstartprojekt.

Hvordan kommer vi i gang i MADE? Og hvordan kan vi få nye teknologier ud på fabriksgulvet?

Det spørgsmål adresserer MADE’s nye tiltag Kickstart. Kickstartprojekter er rettet mod SMV’er der gerne vil afprøve nye teknologier ved at deltage i innovationsaktiviteter, men som har meget begrænset erfaring med at samarbejde med vidensinstitutioner.

Virksomhederne tilbydes 25-30 timers rådgivning til at løse konkrete udfordringer i produktionen. Projektet foregår i tæt samarbejde med de regionale erhvervshuse og specialister fra vidensinstitutioner, der udvælges ud fra det specifikke problem.

Kickstart har gjort en forskel for vores virksomhed ved, at vi er kommet på forkant med teknologien, og vi er glade for, at MADE kunne stille midler til rådighed – for ellers var vi nok ikke kommet i gang med det.

Jesper Ravnsgaard, ejer af Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted A/S
Jesper Ravnsgaard (t.v.), ejer af Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted A/S. er glad for at have været en del af et kickstartprojekt. Virksomheden ser nu mulighed for at fortsætte udviklingen i andre MADE-projekter.

”Kickstart har gjort en forskel for vores virksomhed”

Den første virksomhed, der har været igennem et kickstartprojekt, er SMV’en Ravnsgaard i Herning, der fremstiller transport og løfteudstyr til vindmølleindustrien.

”Kickstart har gjort en forskel for vores virksomhed ved, at vi er kommet på forkant med teknologien, og vi er glade for, at MADE kunne stille midler til rådighed – for ellers var vi nok ikke kommet i gang med det. Vi føler, det er startskuddet til større og nye projekter,” siger Jesper Ravnsgaard, ejer af Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted A/S.

I dette projekt fik Ravnsgaard Smede- og Maskinværksted støtte og sparring af DAMRC – Danish Advanced Manufacturing Research Center i et samarbejde med Erhvervshus Midtjylland.

Det er gratis at deltage i et kickstartprojekt – som virksomhed investerer du blot med din egen tid i form af en enkelt arbejdsuge.

Kickstart-projekter er finansieret af en bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Video
Artikel
Video