Verden skaber en eksponentielt voksende mængde af elektronisk affald. En løsning er at reparere og gensælge produkter. Netop det har Danfoss i øjeblikket stor succes med at teste i et hjørne på en fabrik i Indien. Dog er det stadig en hård nød at knække at kunne opskalere testen.
Refurbishment hos DanfossRead the story in English here.
Vi befinder os i Indien i en af Danfoss’ enorme produktionshaller. Her er et lille hjørne på omtrent 100-150 m2 blevet dedikeret til et grønt eksperiment: Reparation og test af frekvensomformere.
Elektronikaffald er ifølge WHO verdens hurtigst voksende faste affaldsstrøm, og hvert år smider en gennemsnitlig verdensborger syv kilo elektronisk affald ud. Indien ligger nummer tre på listen over dem, der skaber mest elektronikaffald. Her ender mere end 90 procent af affaldet i uorganiserede affaldsstrømme, hvor illegale skrothandlere tjener penge på sjældne metaller i elektronikken. Selvom det betyder, at nogle metaller genanvendes, er processen ikke styret, og det ender ud i forurening af natur, store lossepladser og helbredsskader på dem, der udtrækker metallerne.
Der er altså rigtig god grund til at forsøge at få dele af den voksende mængde af e-affald tilbage ind i produktionsloopet – især, hvis det er produkter, der fortsat virker.
Fuldt funktionelle produkter skal ikke i kværnen
”I Danfoss tager vi produkter, der fejler indenfor garantien, retur for at lære om fejlen, så den undgås i fremtiden. Så skifter vi den komponent, der var i stykker, for at sikre, at det var den, den var gal med, og bagefter står man pludselig med et apparat, der virker. Spørgsmålet er: Hvad gør man så med den?” siger Vice President ved Global Business Engineering i Danfoss Ingvard Jensen og tilføjer:
”Det virker helt forkert at proppe et fuldt funktionelt apparat, man lige har repareret, i kværnen.”
”Det virker helt forkert at proppe et fuldt funktionelt apparat, man lige har repareret, i kværnen.”
Ingvard Jensen, Vice President ved Global Business Engineering i Danfoss
Alligevel er det præcis det, der tidligere har været praksis, primært fordi der ifølge Ingvard Jensen var en forståelse af, ”at dem var der ingen virksomheder, der ville købe”.
Bryd elefanten op i mindre bidder
I et MADE forskningsprojekt har Danfoss fået hjælp til at pin-pointe netop dette returflow af fejlslagne produkter, som en mulighed for at teste take-back (altså tilbagetagelse af produkter tilreparation/genanvendelse). Ph.d. fra Aalborg Universitet Steffen Foldager hjalp virksomheden, med at skabe rammerne for det, der nu kører som en pilot i Indien.
”Alt var nyt og det var en stor udfordring: Hvordan får man produkterne tilbage, hvor er de, og i hvilken tilstand er de? Hvordan får man dem ud på markedet igen? Vi var nødt til at finde et ståsted, hvor alt ikke var nyt og tog derfor udgangspunkt i det returflow, der allerede var der. På den måde kunne vi bryde elefanten op i mindre bidder,” forklarer han.
Ifølge Ingvard Jensen sikrede det MADE ph.d.-projektet ”fremdrift i snakken om, hvor vi starter, hvad vi skal, hvordan vi tager fat”. I sidste ende ledte det til et pilotprojekt på at gensælge de brugte frekvensomformere i Indien, blandt andet fordi ”prisen på hardware har stort fokus i netop Indien”, forklarer Ingvard Jensen.
Der er et marked
Men med det sagt, har take-back piloten indtil videre vist overraskende positive resultater. Her har man lavet et separat test-setup til de reparerede produkter, så de ikke forstyrrer den almene produktionslinje og nye og reparerede produkter ikke blandes sammen. Det er blandt andet vigtigt, fordi de reparerede produkter bliver solgt til en anden pris:
”Vi sælger produkterne med en discount, fordi vi gerne vil skubbe dem ud på markedet, og heldigvis har det vist sig, at interessen blandt kunderne er der. Vi sælger nu til tre partnere, som videresælger produkterne” forklarer Aneesh Koyadan Choikunnel, der er senior manager i Danfoss og har stået i spidsen for piloten i Indien.
Frekvensomformerne bliver solgt uden at gå på kompromis med kvaliteten, da de genanvendte frekvensomformere skal bestå de samme test, som nye frekvensomformere.
De første reparerede produkter blev sat til salg i første halvdel af 2023 og piloten slutter i løbet af 2024.
Et skifte i mindset
Take back er normalt en dårlig forretning, fordi det koster penge at få produkter retur, adskille og reparere dem samt lave et salgsapparat til dem i den anden ende. Selvom tilbagetagelsen og reparationen ikke en merudgift for Danfoss i piloten, er den type af take back, stadig ikke noget, virksomheden kan tjene penge på, ifølge Ingvard Jensen. Men modet på det er alligevel vokset internt og eksternt:
”Fokus har tidligere været på driftsikkerhed og reliability i langt højere grad end bæredygtighed, og der manglede en tiltro til, at produkter, hvori der indgår genbrug eller genanvendelse, kan holde længe,” siger Ingvard Jensen, som ser, at noget nu har ændret sig:
”Vi ser en del kunder nu, hvor mindsettet er ændret, ligesom vi selv er begyndt at prioritere bæredygtighed og genanvendelse højere end tidligere i forhold til for eksempel profit. Markedet er klar nu.”
Det bekræfter en kundeundersøgelse Steffen Foldager har lavet for Danfoss, hvor 82 pct. angav, at de var interesseret i et produkt, der var repareret og gensolgt
Disse tal er dog baseret på det danske marked. I Indien er Aneesh Koyadan Choikunnel ikke kommet sovende til at få solgt take back ind hos kunder og samarbejdspartnere.
“Vi var nødt til at give en forklaring på, hvorfor det gav mening i forhold til CO2, e-affald og så videre,” forklarer Aneesh Koydan Choikunnel.
Skaleringsproblemet
Udfordringen lige nu er dog ikke at finde kunder. Det er at skabe genanvendte produkter.
”Den største udfordring er det lave styktal, da vi ikke har så mange apparater, der fejler indenfor garantien. Det positive er, at vi ikke behøves at finde mange at sælge til efterfølgende,” siger Ingvard Jensen.
I pilot setuppet i Indien får fabrikken 30-60 frekvensomformere tilbage om måneden. Potentialet i hele Indien ligger på blot 50-75 månedligt, så der er ikke meget mere at komme efter på præcis det her produkt i Indien.
Aneesh Koyadan Choikunnel, Ingvard Jensen og Steffen Foldager understreger alle, at det er svært at få en forretning ud af take back, hvis man opskalerer med nye produkter og flere kunder. Den type frekvensomformere, der repareres i piloten og videresælges, er udvalgt som en særlig god case blandt andet på grund af et lidt højere styktal end de helt store produkter, og at det er nemmere at reparere dem sammenlignet med de mindre produkter. Ikke desto mindre:
”Der er ikke en opskrift på take back, som man kan kopiere. Det kræver rigtig mange demoer, men jeg tror på, at det kan skaleres – men det bliver en udfordring, blandt andet fordi, der kan være færre af produkterne, de kan være ældre, når de kommer tilbage, eller de kan være svære at adskille,” uddyber Steffen Foldager.
Til det tilføjer Ingvard Jensen:
”Jeg håber, det på sigt kan betale sig, for så vil man lave meget mere af det. Det må kunne lade sig gøre. Reparation fremfor for eksempel enorme lossepladser må være fremtiden.”
Godkendelser fra det indiske statsapparat
Visionen om at opskalere betyder, at man i Danfoss har ambitioner om at igangsætte take back i andre lande. Til det, vil man trække på al den viden Aneesh Koyadan Choikunnel og hans team har opsamlet i det Indiske økosystem.
Her har landets voksende problemer med e-affald fået stor, politisk bevågenhed. Senest trådte en ny lov i kraft i april 2023, som blandt andet kræver registrering af alle parter i produktions- og affaldskæden.
En læring er at sætte god tid af til at håndtere de mere eller mindre komplekse regler den pågældende stat har.
“Vi var nødt til at lægge rigtig mange kræfter og tid i godkendelser hos staten. Det varierer fra land til land, men i Indien skulle vi have en lang række godkendelser, der berører, hvordan vi skiller os af med produkter, der ikke kan repareres, forurening, kontrol med affaldsstrømmen og så videre. Det tog otte måneder at indsamle data og få godkendt det hele,” fortæller Aneesh Koyadan Choikunnel.
Alt i alt har piloten været en “enorm læringsproces,” og ”næsten som at lave et nyt produkt,” forklarer Aneesh Koyadan Choikunnel med begejstring i stemmen. Han er ikke alene.
”Der er en enormt høj energi omkring projektet. Det giver bare enormt god mening, ikke at smide de her apparater ud. Alle kan se, at det er det rigtige at gøre,” siger Ingvard Jensen.
MADE FAST
MADE FAST – Flexible, Agile, Sustainable manufacturing enabled by Talented employees – blev lanceret i april 2020 som et nyt forsknings- og innovationsprogram i MADE.
MADE FAST udvikler og tester innovative, digitale løsninger, der øger Fleksibiliteten, Agiliteten og Bæredygtigheden (sustainability) af Danmarks produktionsvirksomheder. Samtidig sikrer platformen, at virksomhederne har adgang til en Talentfuld arbejdsstyrke, som understøtter avanceret produktion i Danmark.
I samarbejde med fem universiteter, tre GTS-institutter, fire vidensinstitutioner og over 50 store og små virksomheder udvikler MADE FAST nye teknologier og metoder, som vil gøre dansk produktion mere bæredygtig, agil og produktiv.
