Danish Crown gør klar til at tracke CO2-aftryk på hver en bøf

I et MADE FAST forskningsprojekt har Danish Crown fået overblik over, hvor meget CO2 en oksekødsbøf udleder –lige fra koens foder til indpakningen i supermarkedet. Det sker som en del af deres arbejde med at klargøre den helt store ”regnemotor” for at kunne tracke hver en bøfs C02-aftryk.

Oksekød står for 55 procent af danskernes CO2-udledning fra fødevarer ifølge en rapport udgivet i august 2023 af den grønne tænketank, Concito.

Der er altså lang vej til at en hakkebøf bliver grøn. Men det betyder ikke, at den ikke kan blive grønnere, ligesom potentialet i at nedbringe vores samlede CO2-udledning her er relativt stort.

Danish Crown har et mål om at blive klimaneutrale i 2050, og de har sat sig for at lokalisere præcis hvor, de kan gøre bøffen grønnere.

“For at vi kan igangsætte de rette initiativer og projekter for at opnå vores mål, har vi behov for et overblik med vores hot-spots – og det giver en LCA model,” forklarer Vice President for sustainablity i Dansih Crown Morten Pedersen og tilføjer:

”Hvis vi ikke tilvejebringer CO2-reduktioner, kan man spørge, får vi lov til at være her om 5-10 år? Det skal håndteres.”

Hvis vi ikke tilvejebringer CO2-reduktioner, kan man spørge, får vi lov til at være her om 5-10 år? Det skal håndteres.

Morten Pedersen, Vice President for sustainablity i Danish Crown

Samtidig bliver der i disse dage på Christiansborg forhandlet om et kommende klimamærke til fødevarer, ligesom Morten Pedersen forudser en voksende efterspørgsel på information om klimaaftryk fra kunderne:

”Det er essentielt for, at vi kan skabe en forretning gennem CO2-reduktion at have data og derved kunne oplyse kunderne om vores CO2-aftryk.”

Mere end 95 procent ligger hos landmændene

Her kommer ph.d. i MADE’s forskningsindsats indenfor bæredygtighed, Emil Pedersen, ind i billedet. Han kommer fra Aalborg Universitet og har hjulpet Danish Crown med at kortlægge CO2-aftrykket gennem alle faser i oksekødsproduktionen med en såkaldt ”livscyklus analyse”. Ifølge Morten Pedersen er disse data afgørende for at gøre virksomheden klar til de kommende krav fra politikere og kunder:

”Nu har vi byggestenene, som vi blot skal passe ind i det klimamærkningssystem, som kommer. Regnemotoren er sat op,” siger Morten Pedersen.

Analysen viste især én ting:

”Mere end 95 pct. af udledningerne stammer fra landmændene. Det er her, det batter at sætte ind,” siger Emil Pedersen.

MADE forskning

Vidensmotoren i MADE er forskningsprojekter, der udspringer af konkrete ønsker og behov hos danske industrivirksomheder. Her arbejder store- og små virksomheder, forskere fra universiteter og specialister fra vidensinstitutioner sammen om at skabe løsninger på fælles udfordringer.

MADE’s nuværende forskningsplatform hedder MADE FAST (Flexible, Agile, Sustainable manufacturing enabled by Talented employees). Platformen blev lanceret I 2020 og løber frem til udgangen af 2023.

Læs mere om MADE forskning

Heldigvis er der også meget, som kan gøres hos landmændene. Blev alle de teknologier og metoder, som Danish Crown har kortlagt i deres bæredygtighedsarbejde, udnyttet 100 procent af landmændene, kunne virksomheden spare 0,5 millioner tons CO2 årligt. Til sammenligning skal Danmark i alt spare 20 millioner ton CO2 i 2030 for at leve op til klimamålet om en 70 procents reduktion af landets udledninger.

Et stykke papir med en masse tal

Men at komme til de 0,5 millioner tons CO2-besparelse, kræver en større indsats.

”En landmand sagde det meget godt til mig. De nye initiativer for at forbedre dyrevelfærd kan ses med det samme i, at dyret bliver sundere og producerer bedre. Men det her kan man hverken se, lugte eller røre ved. Det er usynligt,” forklarer Emil Pedersen, som i sin ph.d. har interviewet en række af Danish Crowns landmænd.

I dag samler Danish Crown allerede data ind på hver landmands CO2-afryk, som efterfølgende sendes retur til ham. Men der er langt fra bare at stå med papir med en masse tal, til egentlig at vide, hvad man så kan bruge de tal til.

”Landmændene ved ikke, hvad de skal bruge det til, andet end det er sjovt at sammenligne sig med naboen. Han tror måske, det er LED-pærerne eller det at køre mindre i sin traktor, der kan reducere udledninger, men disse ændringer gør kun en meget, meget lille forskel i det store regnestykke. Der skal man i stedet gå ind og se på fodersammensætning og dødelighed f.eks., hvor man kan gøre produktionen mere effektiv,” forklarer Emil Pedersen.

Morten Pedersen var ikke overrasket over, at udfordringen ligger ved landmændene, og kødproducenten kigger nu på, hvordan de kan støtte landmændene i at få rullet kendte teknologier ud, og give bedre oplysninger om deres egne data.

”Lige nu er vi gang med at sikre, at data er up-to-date og korrekte, inden vi arbejder videre med at optimere hos landmændene,” siger Morten Pedersen.

Afbrænding af metan og forsuring af gødning

Hvilke teknologier er det så, landmændene skal have gang i, for at de 0,5 millioner tons CO2 kan blive sparet fra produktionen hvert år?

Her peger Gustaf Bock, der er director i sustainable farming i Danish Crown, på en række løsninger:

”Der er ikke en løsning, men en palette af løsninger, som ligger lige for: Tilsætning af additiver til foderet, som reducerer køernes metan-udslip, nitrifikationshæmmere i gødning, så mindre nitrat udledes, afbrænding af metan fra gylletank, så den aldrig rammer atmosfæren, forsuring af gødning og et lavere foderforbrug.”

Årsagen til, at disse løsninger ikke bare kan være en forudsætning for at få lov til at levere kød til Danish Crown, skyldes ifølge Gustaf, den globale konkurrence:

”Tvang er effektivt, men hvem skal betale? Landmændene lever i en global konkurrence, hvor deres kollegaer i andre lande ikke har samme omkostninger.”

Dog kan det på den anden side argumenteres, at det nye klimamærke vil betyde, at landmændenes CO2-aftryk får større betydning for deres konkurrencedygtighed, og derved presser dem til at indføre nogle af de teknologier og metoder, Danish Crown anbefaler.

Klove og yver på tallerkenen

Vender vi blikket mod Danish Crowns egen fabrik har Emil Pedersen undersøgt, hvad der her kan gøres for at reducere CO2-udslip.

Selvom reduktionerne langt fra batter på samme måde, som ude hos landmændene har Emil Pedersen fundet et punkt til forbedring: Biprodukter.

Ved at få mere ud af hver ko, kommer hvert produkt fra den ko til at have et lavere CO2-aftryk.

”Klovene og muligvis yverne kan bruges til menneskemad i stedet for dyrefoder. Derudover kan man udvinde protein fra blodet,” siger Emil Pedersen.

Danish Crown

Danish Crown har en omsætning på ca. 60 mia. kroner, omkring 26.000 medarbejdere, sælger til mere end 130 lande og har produktion i flere europæiske lande samt i Kina.

Virksomheden har en vision om at levere klimaneutral produktion af fødevarer i 2050. 

Læs mere på Danish Crowns hjemmeside

I dag sælger Danish Crown allerede en del af yverne til Asien og klovene til Afrika som mad til mennesker, men de bliver også til dyrefoder, da det nuværende marked for mad til mennesker er for lille i forhold til produktionen. Emil Pedersen peger altså på, at det marked kan udvides, men han understreger dog, at det er hos landmændene, forskellen kan gøres:

”Jeg gik ind i projektet med tanken om, at nu skal vi redde verden, men har fået øjnene op for, hvor enormt svært det er. Det er langt, langt sværere at ændre på ting ude hos landmændene end på selve fabrikken, men det er det, der skal til.”

Emil Pedersens anbefaling er derfor skræddersyet hjælp til landmændene:

”De skal udarbejde skræddersyede anbefalinger til de enkelte landmænd, da hver landmand kører deres produktion lidt forskelligt og er forskellige. Derfra skal Danish Crown agere konsulent og hjælpe landmanden på vej også med undervisning i, hvor miljøpåvirkningerne kommer fra. Her kan man sammen finde frem til lavthængende frugter som fodereffektiviseringer. Man skal gøre det så praktisk som muligt. Det nytter ikke bare at komme med en masse tal og rapporter.”

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Video
Artikel
Video