Få et indblik i, hvordan avanceret materialediagnostik kan bidrage til udviklingen af
nye og bedre produkter og materialer
- 13 sep2023

Djævlen ligger i detaljen
Nye materialer baner vejen for udvikling af nye teknologier og produkter med nye, avancerede egenskaber. De nye materialeegenskaber har ofte rod i materialernes indbyggede mikrostruktur, som kun kan kvantificeres med avancerede teknikker, som kan se de fineste detaljer. Moderne røntgentekniker gør det muligt at kigge ind i produkter og forstå materialeegenskaber, mens de udfører en funktion.
I dette virtuelle MADE Materiale Deep-Dive vil førende virksomheder fra industrien og specialister fra vidensinstitutioner og en international storskala forskningsfacilitet give et indblik i, hvordan de arbejder med røntgenbaseret materialediagnostik.
Anvendelser i den virkelige verden
Du kan se frem til at høre om anvendelser af teknologierne i konkrete cases fra Novo Nordisk, CHEXS, og Xnovo Technology samt om den nyeste forskning og udvikling inden for røntgenbaserede metoder fra ForMAX ved MAX IV-synkrotronen, som er en målestation finansieret af industrien og med industrielle anvendelser som hovedfokus og fra FORCE Technology.
De deltagende virksomheder viser eksempler på, at metoderne skaber værdi på bundlinjen. Ikke alene gennem udvikling af produkter med bedre egenskaber og bedre input til computersimulationer af processer, men også mere direkte via kvalitetskontrol, fejlsøgning, bedre kontrol over produktionen og generel forståelse for materialernes og produkternes funktion.
På MADE’s Deep-Dive hører du også, hvordan du kan få hjælp til at skabe egne erfaringer med avancerede målemetoder med hjælp fra danske universiteter, GTS-institutter og eksperter.
Dato
13 september 2023 kl. 10:00 - 12:00
Sted
Virtuelt: Microsoft Teams
Sprog
Dansk og engelsk
Tilmeldingsfrist
8 september 2023
Michel Honoré - FORCE Technology