MADE Virtuelt virksomhedsbesøg hos Grundfos

Gå på opdagelse i Grundfos’ produktion, få indblik i deres nye mobile Virtual Reality setup og lær om brugen af VR, MR og AR i produktionen.

Factory of the Future
I fremtidens fabrik er nye teknologier og processer i højsæde – og her er Grundfos med på forreste række.
På en virtuel guidet tur gennem produktionen giver Grundfos indsigt i deres seneste tiltag med fokus på, hvordan virksomheden arbejder med Virtual Reality (VR) til træning af medarbejdere.

En global VR-træningsplatform
På den virtuelle rundtur vil vi blandt andet få indblik i Grundfos’ stationære træningsceller samt virksomhedens helt nye mobile setup på produktionsgulvet.
Samtidig får deltagere indblik i, hvordan Grundfos har arbejdet fra et pilotprojekt i 2016 til i dag at have en skalérbar og globalt udrullet VR- træningsplatform.

VR-træning i en global pandemi
Dog har rejsen ikke været uden sten på vejen. Den globale pandemi fik en række konsekvenser for VR-træningen. Senior XR- specialist ved Grundfos Søren Steen Nielsen fortæller, hvilken betydning dette fik i praksis for VR-træning, og hvordan et benspænd kan påvirke innovationen.

Inspiration til XR- løsninger
Udover indblik i Grundfos’ løsninger vil specialist fra Alexandra Instituttet Allan Hansen gennem tre cases give konkrete eksempler på, hvordan digitaliseringsmuligheder og -udfordringer i produktionen kan adresseres med Extended Reality (XR) løsninger.
Vi ser frem til at se dig til en guidet virtuel tur gennem Grundfos’ produktion og en verden af muligheder med XR i produktionen.

Dato

21 juni 2021 kl. 10:00 - 12:00

Sted

Virtuelt

Sprog

Dansk

Pris

Deltagelse er gratis.

Sarah Maria Rasch - Alexandra Instituttet

Andre arrangementer

18
mar
2026
18
mar
2026
20
mar
2026
24
mar
2026
24
mar
2026
23
apr
2026

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.