Nyudviklet, særlig kraftig beskyttelse til kampvogne klar til produktion

En stor ordre på en særlig beskyttelse til militært køretøj, der skal klare beskydning på tæt hold har sendt virksomheden Scanfiber til tegnebrættet. Læs her, hvordan de har tilpasset deres produktionen til en ordre i særklasse bl.a. med hjælp fra MADE.

Billedet er AI-genereret.

Når en kampvogn larver sig gennem landskabet, er den for tung og stor en fætter til at mestre små og lynhurtige undvigelsesmanøvrer. Derfor har den brug for et granithårdt ydre for at klare sig i krydsilden.

Scanfiber producerer ballistisk beskyttelse til militært køretøj og har gennem de seneste 2,5 år udviklet deres produktion til at kunne levere store mængder af en ny ekstra stærk løsning, der kan klare beskydning på helt tæt hold. Den består af paneler udformet som slags ”sandwich” med først højstyrkefibre, så en keramisk kakkel og til sidst igen højstyrkefibre.

De store mængder af særlig kraftig og tungere beskyttelse kræver noget nyt af produktionen. Til dét har Scanfibers team på opgaven fået hjælp i et AddSmart – som MADE er partner i – projekt og i et MADE projekt.

”Det har krævet, at vi kan håndtere tungere emner hurtigere. Samtidig har det også krævet, at vi optimerer en ret kompliceret limeproces,” forklarer CEO i Scanfiber Erik Bundgaard Christensen.

Løft med vakuum

I AddSmart har to studerende fra Aalborg Universitet regnet på løsninger til at håndtere 150 kg. tunge elementer til den ballistiske beskyttelse. Samtidig har de også regnet på, hvordan man kan blænde nogle sugekopper og rykke rundt på andre for at håndtere emner af forskellige geometrier.

”Det var et glimrende projekt. Vores team undersøgte parallelt, hvilken løsning, vi skulle gå med og blev bekræftet i, det var den bedste fra de studerende – og så står vi nu med en række nye ordrer med anden geometri. Der kommer vi til at kigge i deres beregninger, når vi skal finde løfteløsninger,” siger Michael Yde, der er CTO i Scanfiber.

Samarbejdet mellem Scanfiber og de studerende fortsatte i øvrigt efter AddSmart projektet, da de studerende valgte at skrive deres speciale inden for robotteknologi hos Scanfiber.

Gennemløbstid reduceret med 50 pct

Næste udfordring var i limeprocessen. I et MADE Demonstrationsprojekt har Scanfiber fået hjælp fra FORCE Technology til at teste forskellige teknikker og lave trækprøver på de limede elementer, for at teste deres styrke.

”Det store problem var, at de fik lufthuller rundt i kanten af deres panel,” forklarer materialespecialist hos FORCE Technology Leif Rasmussen.

Lufthullerne udgør ikke et problem for kvaliteten, men Scanfiber har fyldt dem ud med lim for at kunne aflevere et pænt produkt.

”Den optimerede limeteknik udviklet i projektet, har sparet os meget tid. Jeg vil sige, at vi har opnået i hvert fald en 10 pct. tidsbesparelse i limeprocessen. Samtidig har strækprøverne bekræftet os i, at den nye proces også leverer i høj kvalitet,” siger Erik Bundgaard Christensen og tilføjer:

Og så er gennemløbstiden reduceret med 50 pct., hvilket medfører et meget større flow af emner.

Erik Bundgaard Christensen, CEO i Scanfiber

”Og så er gennemløbstiden reduceret med 50 pct., hvilket medfører et meget større flow af emner.”

Ifølge Erik Bundgaard Christensen er Scanfiber nu klar til at sætte den nye ballistiske beskyttelse i produktion:

”Det var den sidste brik, vi manglede.”

AddSmart

AddSmart er en europæisk digitaliserings-hub, der har til formål at hjælpe SMV’er med at blive mere digitale og innovative.

Projektet er et samarbejde mellem Erhvervshus Nordjylland, FORCE Technology, UCN, DigitalLead, NordDanmarks EU-Kontor, Aalborg Universitet, Enterprise Europe Network og MADE, der hver især har særlig kendskab til produktionsteknologier, innovation, funding og kompetenceudvikling.

Fakta:

  • Varighed: oktober 2022 – oktober 2025  
  • Partnere i AddSmart: Erhvervshus Nordjylland, MADE, Digital Lead, UCN, TechCollege,  Norddanmarks EU Kontor, Aalborg Universitet og Enterprise Europe Network.
  • AddSmart er medfinansieret af EU

Scanfiber Composites A/S

Scanfiber Composites A/S udvikler og fremstiller letvægts armeringsbeklædning baseret på sofistikerede fiber kompositter.

Firmaets blev grundlagt i 1996 og har også et kontor i Storbritannien.

Læs mere om Scanfiber på deres hjemmeside.

MADE Demonstrationsprojekter – søg nu og få op til 150.000 kr. i udbetalt støtte

Ansøg nu og få hjælp i form af ny viden til at løse jeres konkrete udfordring.

I et MADE Demonstrationsprojekt får SMV’er hjælp til at løse konkrete udfordringer, afprøve nye produktionsteknologier eller nye materialer i skræddersyede forløb.

I kan ansøge om at modtage støtte for at dække lønudgifter til både den ansøgende virksomhed og øvrige projektpartnere. Det maksimale ansøgte projektbudget kan være på op til 300.000 kr., hvoraf 50 procent af projektbudgettet udbetales som støtte.

Projekternes varighed er typisk fra tre til seks måneder, og I er selv med til at pege på de partnere, I gerne vil have med i projektet, så I sikrer at projektet bliver tilpasset jeres behov.

MADE Demonstrationsprojekter er medfinansieret af den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

For at sikre flest mulige succesfulde ansøgninger, vil vi opfordre dig til at kontakte MADE inden indsendelse af ansøgning.

Der er løbende tilmeldingsfrist på ansøgninger: Næste deadline er d. 15. februar 2025.

Relaterede videoer

Video
Video
Video
Video
Video
Video