Bearbejdningsindustrien producerer hvert år tonsvis af plastspåner, de ikke kan sende til almindelig genanvendelse, fordi der er metal og kølevæskerester i. En lille virksomhed i Havndal tester lige nu metoder til at gøre plasten genanvendelig i et MADE projekt. Se her hvordan det går.
Stifter af genanvendelsesvirksomheden Redivivus Polymers Anders Munk eksperimenterer med at genanvende genstridigt plastaffald i sin fabrikshal i Havndal, Østjylland. Plastaffaldet er blandet med både kølervæske og metalstumper, og selvom det er en affaldstype, der er rigtig meget af blandt bearbejdningsvirksomheder, har ingen endnu knækket koden til, hvordan det kan genanvendes.
Affaldet stammer fra bearbejdningsvirksomheden IMAS, som var med til at udforme en MADE Challenge om at genanvende affaldet, fordi de var ærgerlige over at både de selv og mange andre virksomheder i branchen i dag må sende til afbrænding.
Se IMAS forklare udfordringen her:
Redivivus Polymers vandt denne MADE Challenge fra IMAS ved MADE Årsdag 2024, da de var dem der var længst fremme med idéer til en løsning.
Se Anders’ test af forskellige metoder i videoen ovenfor og følg hans søgen mod den optimale metode på made.dk, hvor vi følger ham i hans mission.
Tak til DI Produktion og PlastIndustrien der hjalp med udformningen af denne MADE Challenge, der er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Den Europæiske Regionalfond.