Iskoldt gennembrud: MADE er med til at forfine startups ‘skæve idé’

Det er muligt at få plastik og flydende nitrogen til at fungere sammen - med 3D-print som den hemmelige ingrediens. Det er ’helt fantastisk’, lyder det fra startupvirksomheden, der skal bruge plastikforme til at nedfryse innovative fryseprodukter som shakes og juices.

En ispind trylles om til en smoothie.

Startuppen Melt Corp. fremstiller og udvikler frysebare produkter, som de snart håber kan gå fra produktionsbåndet og ned i din fryser.  

Ved bare at tilsætte vand, kan deres produkter omdannes fra frost til flydende fødevarer, men de mangler at få løst en kompleks udfordring: At få designet deres ispinde, så de både er elegante og funktionelle.  

Udfordringen handler om brugen af rustfrit stål i produktionen med flydende nitrogen, som ikke virker optimalt. De indgik derfor i et MADE Demonstrationsprojekt med Teknologisk Institut, hvor de fik hjælp til at teste andre materialer for at forbedre både design og produktionsproces. 

Og det gav pote. 

Det er helt fantastisk, at test i projektet viste, at plastik og nitrogen fungerer fortrinligt sammen. Det er banebrydende for alle parter i projektet,

Serge Silveria, Founder og CCO hos Melt Corp.

Eksperimenter med nye materialer

I projektet blev et særligt materiale testet: Blå, metaldetekterbar plastik. Projektet indeholdt en række avancerede tests, herunder trækprøver og termiske stresstests, hvor materialet blev udsat for ekstreme temperaturer – fra flydende nitrogen til 80 grader varmt vand.  

Resultaterne viste, at kombinationen af plastik og nitrogen ikke kun var en mulighed, men en effektiv og holdbar løsning. Forskellige tykkelser, varianter og designs blev testet for at sikre, at materialet kunne opfylde Melt Corps krav til både bæredygtighed og praktikalitet.  

“Banebrydende” resultater for fødevarerindustrien

”Det er helt fantastisk, at test i projektet viste, at plastik og nitrogen fungerer fortrinligt sammen. Det er banebrydende for alle parter i projektet,” fortæller Serge Silveria, Founder og CCO hos Melt Corp. 

Projektet har vist, at plastik og nitrogen kan arbejde sammen på en måde, der åbner op for nye designmuligheder og produktionsmetoder.  

”Det er vigtigt for os som en startup-virksomhed med en skæv idé, at der findes organisationer som MADE, og at der findes institutioner som Teknologisk Institut, der er parat til at gå ind og hjælpe, når man kommer med noget, som skal løses” forklarer Serge Silveria.  

Om Melt Corp.

Melt Corp. er grundlagt i 2023 i København, og de stræber efter at levere praktiske og bæredygtige løsninger til fødevareindustrien. Deres produkt, IceGrus, er f.eks. fremstillet af naturlige ingredienser, uden tilsætningsstoffer og det kan opbevares i fryseren i op til 11 måneder. Produktet kræver kun tilsætning af vand – og dermed ingen yderligere ingredienser og køkkenudstyr.  

MADE Demonstrationsprojekter – søg nu og få op til 150.000 kr. i udbetalt støtte

Ansøg nu og få hjælp i form af ny viden til at løse jeres konkrete udfordring. 

I et MADE Demonstrationsprojekt får SMV’er hjælp til at løse konkrete udfordringer, afprøve nye produktionsteknologier eller nye materialer i skræddersyede forløb.  

I kan ansøge om at modtage støtte for at dække lønudgifter til både den ansøgende virksomhed og øvrige projektpartnere. Det maksimale ansøgte projektbudget kan være på op til 300.000 kr., hvoraf 50 procent af projektbudgettet udbetales som støtte. 

Projekternes varighed er typisk fra tre til seks måneder, og I er selv med til at pege på de partnere, I gerne vil have med i projektet, så I sikrer at projektet bliver tilpasset jeres behov. 

MADE Demonstrationsprojekter er medfinansieret af den Europæiske Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. 

For at sikre flest mulige succesfulde ansøgninger, vil vi opfordre dig til at kontakte MADE inden indsendelse af ansøgning. 

Der er løbende tilmeldingsfrist på ansøgninger: Næste deadline er d. 15. februar 2025. 

Relaterede videoer

Video
Video
Video
Video
Video
Video