Ved MADE’s Innovationskonference ’Fremtidens produktion’ ved High Tech Summit delte Damvig ud af sine erfaringer med at 3D-printe. Hør og se, hvordan produktionsteknologien har udviklet sig – og hvilke nye muligheder den skaber.
Flemming Gravesen, 3D-print konsulent i virksomheden Damvig A/S, forklarer, hvordan 3D-printteknologien har udviklet sig over tid – og hvorfor denne fremstillingsmetode vinder frem
”Vi kan se inden for de sidste to-tre år, at det virkelig er noget, som virksomhederne tager til sig – de kan godt se, de sætter sig selv i en situation på markedet, hvor hvis ikke de gør det – så gør deres konkurrenter det. Det er med til at skubbe til fremstillingsteknologien inden for AM,” forklarer han.
Skræddersyede løsninger er fremtiden
Damvig har arbejdet med 3D-print i knap 25 år, og oplever at teknologien bevæger sig i en mere og mere kundetilpasset retning. Det holdt Damvig oplæg om ved MADE’s Innovationskonference ved High Tech Summit.

”Vi kan se, at virksomhederne udvikler sig, og de tænker teknologien ind: Kunderne vil meget gerne have et personligt islæt på produkter. Damvig har været med til at udvikle og teste en 3D-printet cykelhjelm, som bliver produceret ud fra en scanning af din hovedbund, så den passer 100 procent,” siger Flemming Gravesen.
Den 3D-printede hjelm reducerer klimabelastningen i produktionen, da den er skabt af ricinusbønner og er bæredygtig.
Verdens første kundetilpassede cykelhjelm fra HEXR er 25 procent mere sikker sammenlignet med almindelige cykelhjelme, på grund af geometrien og stødabsorberingen, vurderer HEXR.
Se stemningsvideo fra High Tech Summit og genoplev højdepunkter fra innovationskonferencerne.

