Skab engagerende undervisning med digital læringsteknologi

MADE Uddannelsesblog: Digital læringsteknologi dømmes ofte for tidligt ude, men et nyt stort studie viser, hvordan teknologierne har potentiale for at engagere de studerende. Manglende effekt skydes ofte på selve teknologien, men fokus bør i stedet være på at sikre de rette rammer, digital-pædagogisk know-how og handlerum for underviserne, let adgang til relevante og brugervenlige læringsteknologier samt institutionel tålmodighed. Undervisningsudvikler og -forsker ved Aarhus Universitet, Mikkel Godsk reflekterer i dette blogindlæg over, hvordan teknologi og pædagogik påvirker hinanden, og hvordan Learning Factories har unikke muligheder for interaktion.

I MADE’s uddannelsesblog deler skribenter erfaringer og holdninger til digital efter- videreuddannelse og digitale læringsfabrikker. Blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer således ikke MADE’s standpunkter.

Digital læringsteknologi står højt på politikernes og uddannelsesinstitutioners dagsorden som et middel til at forbedre undervisningen og øge læringsudbyttet ved bl.a. at styrke de studerendes engagement.

Såvel i videnskabelige som i politiske kredse er der en løbende debat om digital læringsteknologis rolle i og effekt på undervisningen. Det drejer sig i særlig grad om lærings- og kommunikationsplatforme som Aula, Lectio, Brightspace, Canvas, MeeBook m.fl. samt video, Zoom og iPads. Kritikken lyder ofte, at teknologien ikke gavner undervisningen og læringen pga. ringe udnyttelse og måske endda virker forstyrrende og forringer undervisningen.

Senest blev undervisningsministeren kaldt i samråd, fordi 40 procent af lærerne i grundskolen ikke oplever, at læringsplatformene er umagen værd. Ministeren påpeger i den forbindelse, at det — fornuftigt nok — skal være det pædagogiske hensyn, der styrer det digitale.

Imidlertid opleves de tilgængelige materialer, læringsplatforme og andre teknologier ofte som mangelfulde og/eller styrende for undervisningens form og indhold, og at denne form ikke engagerer eleverne og de studerende. I virkeligheden må man nok erkende, at teknologi og pædagogik påvirker hinanden og man derfor skal planlægge derefter.

Digital læringsteknologi skal anvendes effektivt

Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem digital læringsteknologi og engagerende undervisning. 

Det ville være det samme som at påstå, at det er værktøjerne, og ikke håndværkeren, der bygger huset vha. værktøjerne. Men kvaliteten af teknologien (altså “værktøjerne”), herunder dens funktionalitet og evne til at støtte underviseren og undervisningen, spiller en vigtig rolle.

Desværre misses pointen omkring manglende direkte sammenhæng ofte i debatten, og det bliver fristende at skyde skylden for den udeblevne effekt på selve teknologien. Der er således en risiko for, at teknologien dømmes ude alt for tidligt. Jeg er medforfatter til en ny forskningsoversigt fra DPU, som viser, at digital læringsteknologi har en række veldokumenterede potentialer for at engagere de studerende både adfærdsmæssigt, kognitivt og emotionelt — hvis vel at mærke det bliver gjort rigtigt, og de rette teknologier og omstændigheder er til stede.

Hvorvidt teknologien kommer til at virke engagerende afhænger af faktorer velkendt fra traditionel undervisning, herunder om underviseren benytter teknologien til at støtte læringsprocessen, får aktiveret de studerende og får taget hensyn til individuelle behov. Endvidere afhænger det også af en række mere teknologispecifikke faktorer. Eksempelvis kan teknologier, der er velegnet til at skabe struktur og støtte interaktion styrke det adfærdsmæssige engagement, mens det emotionelle engagement kan styrkes vha. teknologi med righoldige kommunikations- og interaktionsmuligheder.

Learning Factories har mange muligheder for interaktion

Det kognitive engagement, herunder dybdelæringen, kan styrkes vha. teknologier, der involverer de studerende i diskussioner, udforskning, problemløsning osv. Det er eksempelvis her, at Learning Factories, har sit helt store pædagogiske potentiale ved at tage udgangspunkt i konkrete, autentiske udfordringer og problemer, der løses undervejs i undervisningen.

Endvidere har Learning Factories, der involverer VR og AR, et særligt potentiale for at øge entusiasmen pga. de avancerede interaktionsmuligheder. VR og AR kan imidlertid også have den modsatte effekt pga. manglende kendskab og udbredt utryghed ved denne teknologi. Særligt ift. læringsplatformene viser forskningsoversigten fra DPU i øvrigt, at denne teknologi har sin styrke i den struktur, kommunikation, interaktion og feedback, den kan facilitere — hvis det ellers gøres rigtigt.

Tid til finpudsning og udnyttelse af værktøjskassen

Naturligvis indbefatter anskaffelse, organisatorisk implementering og anvendelse af digital læringsteknologi i undervisningen barrierer af forskellig art, og ting tager tid. Tekniske, pædagogiske og organisatoriske barrierer skal bestemt ikke negligeres, så det er vigtigt at håndtere disse og samtidig ikke dømme teknologien ude for hurtigt. Ledelser bør sikre, at de rette teknologier er til rådighed for underviseren (og ofte er den institutionelle læringsplatform i sig selv ikke tilstrækkelig) samt at underviseren har tid, handlerum og kompetencer til at tilrettelægge og afholde undervisningen med digital læringsteknologi.

Ligeledes ville det gavne anvendelsen af digital læringsteknologi, hvis politikere og ledelser konkretiserede ønskerne med teknologi i undervisningen. For ofte nævnes brede mål såsom kvalitet i undervisningen, engagerende undervisning, fleksibel undervisning og digitale, faglige kompetencer blandt de studerende — eller udelukkende praktiske mål såsom hjemmeundervisning under coronanedlukning eller kommunikation med forældre, elever og studerende. En yderligere præcisering med udgangspunkt i konkrete (og oplagte) lærings- eller forretningsmæssige mål og/eller pædagogiske ambitioner ville imidlertid gøre det lettere for undervisere, undervisningsudviklere og administratorer m.fl. at se pointen i denne indsats, anskaffe passende teknologier og finpudse den dertilhørende værktøjskasse samt tilrettelægge undervisningen derefter.

Mine anbefalinger

Jeg kan således anbefale følgende for at skabe engagerende undervisning med digital læringsteknologi:

• Hav én eller flere klare pædagogiske og/eller forretningsmæssige mål med teknologien. Det kan eksempelvis være mere fleksibel undervisning, øget feedback, autencitet, fjernundervisning, struktur, differentieret undervisning og øget samarbejde
  
  
• Sikr digital-pædagogisk know-how blandt underviserne vha. relevant kompetenceudvikling samt pædagogisk og teknisk support. De fleste uddannelsesinstitutioner har adgang til pædagogiske centre, videnscentre og supportenheder med pædagogisk viden og/eller kompetenceudviklingsforløb om tilrettelæggelse af digital læring. Der er desuden en række nyttige ressourcer tilgængelige på nettet
  
  
• Støt undervisernes handlerum og tid til undervisningsudvikling. Det er vigtigt, at underviserne fortsat har og føler ejerskabet over undervisningen og dens pædagogiske tilrettelæggelse. Dette kan være særligt udfordrende ved præfabrikerede, digitale undervisningsmaterialer
  
  
• Sikr let adgang til en palette af relevante, digitale læringsteknologier. Hav in mente at dette behov ændrer sig løbende
  
  
• Tænk langsigtet og hav institutionel tålmodighed. Det tager tid at digitalisere undervisning, og underviserne skal have tid til at tilrettelægge undervisningen, se effekten og lære deraf
  
  
• Learning Factories ligger den helt store og umiddelbare pædagogiske styrke i det kognitive engagement, som autenticiteten skaber. Derfor er det også vigtigt at huske på det adfærdsmæssige og emotionelle engagement, teknologien kan bevirke såsom entusiasme, interesse og aktiv deltagelse i undervisningen.

Læs mere på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (au.dk)

Kontakt chefkonsulent Camilla Nelleman, MADE: cnellemann@made.dk, 60 19 81 86