Uddannelsesblog

De afgørende faktorer for succes i digital kompetenceudvikling

MADE Uddannelsesblog: E-læring er ikke bare e-læring. Akkurat som når vi lærer i skolen, i praktikforløb eller på arbejdspladsen skal didaktik og tilgang tilpasses vores hverdag, foretrukne arbejds- og læringsform og de kompetencer, som vi gerne vil udvikle.

Nicolai Houe

Founder og partner hos Nordic Praxis.

Arbejder med læring- og kompetenceudviklingsforløb. Kontakt: nicolai@nordicpraxis.com // 2871 4796

I MADE’s uddannelsesblog deler skribenter erfaringer og holdninger til digital læring. Blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer således ikke MADE’s standpunkter

Digital kompetenceudvikling er mange steder blevet det nye ”sort”. Og med god grund. Mulighederne og potentialet i seriøs og veltilrettelagt digital læring og kompetenceudvikling er enormt. Ikke kun i Danmark, men også ude i den store verden.

Faldgruberne i digital læring er dog lige så store som mulighederne. Mange af os har formodentligt prøvet at tage nogle tidlige digitale læringsforløb, hvor vi bliver trukket igennem en række forskellige skærmbilleder fyldt med information, som i sidste ende gør, at vi kan svare rigtigt på spørgsmålene om GDPR. Nu har vi bestået. Og virksomheden kan vinge af, at medarbejderne har været igennem forløbet og opnået viden indenfor GDPR. Eller…

Hos Nordic Praxis laver vi både blandede læringsforløb og rene digitale kompetenceudviklingsforløb i tæt samarbejde med kunder og partnere.

Brug virkeligheden

Der er mange måder og tilgange til at lave digitale læringsforløb.

Vi baserer vores tilgang på en nordisk inspireret didaktik, med fokus på at udvikle kompetencer i praksis. Vi bruger det digitale til at sætte læringsrammen og inspirere og give ny viden. Og vi bruger virkeligheden og den praksis som brugerne står i til refleksionsrum og praksislæring. Endeligt bruger vi sparring og deling af erfaringer til at internalisere og reflektere over viden og læring.

Herunder vil jeg dele nogle af vores erfaringer og perspektiver på, hvad der skal til for at lave et godt digitalt læringsforløb.

Det digitale skal også være ambitiøst

At lave et godt digitalt læringsforløb kræver mindst lige så meget tid og lige så mange ressourcer som at lave et godt tilstedeværelsesforløb.

For at ruste brugerne bedre til løbende at lære fra og udvikle deres egen praksis, kræver det at undervisningen tager udgangspunkt i brugernes hverdag og at undervisningen er formidlet og konstrueret, så brugerne kan tilpasse det deres praksis.

Omdrejningspunktet i gode digitale læringsforløb er ”tilpasset læring” med udgangspunkt i, at læringen sker, når brugerne afprøver, eksperimenterer og omsætter inspiration og læring til deres egen hverdag.

For at lave god digital læring eller kompetenceudvikling skal du bruge tid på at undersøge konteksten for læringen, tale med og forstå dem, der skal bruge læringen og udvikle prototyper, som testes inden, du laver det færdige produkt.

Når du har et produkt, skal det justeres og videreudvikles. Det skal udbygges med ny og opdateret viden. Læringsforløb, data herfra og brugernes læringsrejse kan du bruge til at justere jeres læringsforløb. På sigt kan du også bruge det til at udvikle ny metode og supplere eksisterende tilgange, med det som virker i praksis.

Udnyt mulighederne i digitale kompetence- og læringsforløb

Der er en række åbenlyse fordele i digitale kompetence- og læringsforløb. Vi kan arbejde med mange mennesker på en gang (skala), brugerne kan tilgå læring, når det passer dem (tid), vi kan dele læringen op i små bidder (mikro-læring), og vi har mulighed for at teste viden løbende.

I et godt digitalt lærings- og kompetenceudviklingsforløb bringes de virkemidler, som det digitale giver mulighed for, frem. Du kan for eksempel arbejde med:

  • At skifte mellem forskellige supplerende perspektiver – for eksempel en undervisers og en anden brugers perspektiv på samme case.
  • At integrere forløbet i daglige arbejdsopgaver og praksis.
  • At arbejde med peer-to-peer læring og dele erfaringer online.
  • At arbejde med rewards og gamification, som kan styrke motivationen og lysten til at lære.
  • At basere læring på gode og involverende historier og mennesker, som giver lyst til at lære mere og udvikle egen praksis.

Når man formår at udnytte de muligheder, kan man i mange tilfælde lave lige så gode eller bedre læringsforløb, end hvad man formår i traditionel tilstedeværelsesundervisning.

Det sagt, er det altid godt at samle op på digitale kompetenceudviklings- og læringsforløb i et fysisk rum. Det kan være i det fysiske rum at vi deler vores erfaringer og læring.

Forankring og ledelsesopmærksomhed

Som al anden organisatorisk læring skal digital læring have fokus, italesættes og bringes i aktiv anvendelse.

Det digitale fungerer ikke, hvis det eksisterer i ”tomrum” i sin egen kasse. Det skal inddrages i og have fokus på hverdagen. Ledelsen skal italesætte og følge op. Spørge ind og gå forrest i forhold til at sikre anvendelse, læringstid, refleksion og praksisanvendelse.

Når det sker, kan et ambitiøst, veltilrettelagt didaktisk læringsforløb, der bringer de mange muligheder i digitale lærings – og kompetenceudviklingsforløb i spil, rykke alverden i forhold til at blive bedre uanset branche.

Gode råd:

  1. Tilgang og didaktik skal tilpasses brugere, behovet for kompetencer og den kontekst, som læringen skal foregå i.
  2. Vi skal være ambitiøse. Hvis vi leverer halve løsninger og kun mener det en smule, så bliver læringen og resultaterne også derefter.
  3. Vi skal udnytte alle de virkemidler, som det digitale giver. Disse virkemidler rækker vidt ud over ”foran skærmen” tid og skal integreres i praksis og i den daglige leverance.
  4. Ledelsen skal gå foran i forhold til at forankre læringsforløb og sikre den opbakning og opmærksomhed, der altid skal til, hvis man ønsker at forandre noget i en virksomhed eller en organisation.

Relaterede blogindlæg

Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog
Uddannelsesblog