Tidligere MADE Forskning
MADE Digital blev lanceret i 2017 som et nyt forskningsprogram i MADE.
MADE Digital bygger oven på forskningen i MADE SPIR og skal accelerere den digitale transformation af danske produktionsvirksomheder. MADE Digital er en dansk pendant til Tysklands Industrie 4.0, men skræddersyet til danske forhold. Mange virksomheder i Danmark er blandt de bedste i verden inden for deres niche og har tradition for samarbejde og tillid. De styrker bygger MADE Digital på.
I MADE Digital arbejder store virksomheder sammen med små virksomheder, forskerhold fra universiteterne og tekniske eksperter fra GTS-institutter. De samarbejder i ni konkrete arbejdspakker, som du kan læse mere om herunder.
Læs mere om lanceringen af MADE Digital her.
Læs mere om MADE Digital i publiceringerne nedenfor:
Forskningsplatformen MADE SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research) blev lanceret i 2014 som en af de største satsninger i produktionsforskning i Danmark nogensinde. MADE SPIR var grundlaget for etableringen af hele MADE – Manufacturing Academy of Denmark.
Kernen i MADE SPIR er ni forskningstemaer, som tager udgangspunkt i de udfordringer, som danske produktionsvirksomheder har. De løsninger, der udvikles gennem forskningen, udspringer af Danmarks styrker, kompetencer og viden og sker i et samarbejde på tværs af virksomheder, universiteter og GTS-institutter.
Der er en stærk kobling mellem virksomhedernes behov og forskningen. Derfor deles viden også på tværs af temaerne og igennem en række MADE-aktiviteter, så alle får gavn af den nyeste forskning inden for produktion.