Recirkuler Rustfrit Stål

En vej til cirkulær produktion

MADE er sammen med DTU en del af et to-årigt projekt støttet af Industriens Fond, der skal bane vejen for et industrielt gennembrud inden for genbrug af rustfrit stål. Det skal ske ved at udvikle nye metoder og konkrete råd til at overkomme de største barrierer.

Der skal hul på bylden, så langt flere danske produktionsvirksomheder fremover genbruger rustfrit stål, frem for at sende det til gensmeltning ud af huset.

Det er missionen for et nyt projekt, som Industriens Fond netop har investeret knap 7 mio. kr. i, og som er en del af en større satsning inden for cirkulær produktion i Danmark.

“Danske virksomheder skal være bedre til at genvinde rustfrit stål direkte og lokalt. I dag er det i langt de fleste tilfælde billigere for virksomhederne at videresælge rustfrit stål til smelteværker i udlandet frem for at sortere, karakterisere og recirkulere materialet direkte. Der mangler gode forretningsmodeller og incitamenter for at sikre skala og effektivitet i udnyttelsen af rustfrit stål, hvilket er et vigtigt fokus i projektet,” siger programansvarlig for bæredygtig produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.

Projektet er et samarbejde mellem Produktionsklyngen MADE, DTU og Industriens Fond samt øvrige partnere, der består af både virksomheder og videninstitutioner.

Se video om projektet

Hvad er udfordringen?

For at effektivisere genbrug/genanvendelse skal vi blive bedre til sortering af overskudsmetal, materialehåndtering og kvalitetsstyring.

Projektet vil overbevise andre om, at cirkularitet kan lade sig gøre – og kan betale sig. Det skal ske med skræddersyede virksomhedsforløb, hvor viden herfra skal deles vidt og bredt for at sikre et industrielt gennembrud og få opskaleret den cirkulære produktion i Danmark.

Læs pressemeddelelse om projektet – og hør mere om, hvordan projektet skal hjælpe med at tilpasse danske virksomheders forsyningskæde.

Målgruppe

Projektet er rettet mod virksomheder, der bearbejder rustfrit stål, særligt mindre virksomheder der ikke har viden i deres organisation om genbrug, materialeteknologi og kvalitetsstyring af materialer.

Vil du vide mere?

Josua Ekberg Ravnholdt

Kommunikationsrådgiver

Mobil: +45 2834 5094
Mail: jekberg@made.dk

Om projektet

Projektet er et samarbejde mellem syv virksomheder og fire videninstitutioner, der skal skabe et innovativt lokalt genbrugssystem i Danmark, hvor også mindre virksomheder kan være med.

Projektet skal klæde virksomhederne på med effektive metoder til at håndtere og genbruge skrotmetal Projektet vil identificere nye forretningsmuligheder inden for genbrug, som kan føre til etablering af nye forretningsområder.

Finansiering
Industriens Fonds støtter projektet med 6,73 mio. kr.

Varighed
Januar 2025 – marts 2027

Officiel titel
Recirkuler rustfrit stål – en vej til cirkulær produktion

Del af cirkulær indsats
Projektet er et ud af en stribe af projekter, som Industriens Fond har søsat for at styrke cirkulær produktion i Danmark under navnet ‘Cirkulær Produktion – for et grønnere og stærkere erhvervsliv’.  

Følg med i projektets aktiviteter og netværk med ligesindet på LinkedIn

Partnere i projektet

  • Produktionsklyngen MADE
  • DTU Construct
  • SDU Life Cycle Engineering
  • UCRS – UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern
  • AH Metal Solutions
  • Olsen Metal
  • Steel Products
  • Grundfos
  • HJ Hansen
  • Frese Metal og Stålstøberi
  • Asgaard Metals

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.