Ansøgningsfrist: 2026-05-01

Open Call:  Få din investering 17,5 gange igen gennem forskning

Din virksomhed har en unik mulighed for at blive en del af MADE's forskningsplatform REACT, der samler kræfterne i dansk produktion for at skabe Resiliens gennem AI og Digitalisering.

Lige nu har vi nemlig to åbne projektmuligheder i forskningsplatformen REACT: 

1) Vær med til at udvikle nye robotsystemer

Den ene projektmulighed er sammen med Syddansk Universitet, hvor det er professor Henrik Gordon Petersen, der leder arbejdet. Projektet skal bidrage til at udvikle nye kollaborative robotsystemer, så det bliver nemmere at sætte nye celler op og gøre dem fleksible og nemme at håndtere. 

2) Vær med til at løse en konkret produktionsudfordring

Som produktionsvirksomhed kan I få direkte adgang til forskningssamarbejde om en konkret produktionsudfordring med f.eks.: Syddansk Universitet, DTU, Aarhus Universitet eller Aalborg Universitet. 

Projektet kan f.eks. handle om at: 

  • udvikle nye digitale løsninger, der sikrer fleksibel og omstillingsparat produktion med brug af bl.a. AI og robotter
  • udvikle løsninger, der forenkler opsætning, drift og vedligehold af robotceller gennem præcise digitale modeller og AI-baseret optimering 
  • udvikle planlægnings- og omplanlægningsværktøjer, der automatisk tilpasser kapacitet på baggrund af realtidsdata
  • reducere nedetiden på maskiner gennem selvjusterende og automatisk processtyring 
  • udvikle selvjusterende processtyring, der reducerer nedetid og spild ved automatisk at tilpasse produktionen til variationer i materialer og procesforhold ved hjælp af AI og procesdata 
  • udvikle løsninger, der omsætter komplekse produktionsdata til klare beslutningsgrundlag ved hjælp af digitale tvillinger, AI og visuel beslutningsstøtte 

For begge projekter - hvad kræver det at være med? 

  • Projektet skal tage udgangspunkt i en konkret udfordring i jeres produktion - og passe til en af ovennævnte indsatser i REACT.
  • Virksomheden skal betale 550.000 DKK i kontaktfinansiering for at deltage (som bl.a. går til uddannelse af en eller flere ph.d.er og postdocs, som arbejder med projektets problemstilling). 
  • Virksomheden skal forpligte sig til at bidrage til projektet i form af timer, udstyr, materialer m. m. 

Forskningsplatformen består af fire indsatser med fokus på: 1) Modstandsdygtige fabrikker, 2) fleksibel robotteknologi, 3) produktionsprocesser, og 4) AI som beslutningsstøtte. 

Penge tilbage 17,5 gange 

Resultater fra MADE's senest gennemførte forskningsplatform, MADE FAST, viser, at virksomhedernes samlede egenfinansiering gav en faktor 17,5 – altså har industrien fået deres penge næsten 17,5 gange igen.  

REACT kører frem til 2028 og er støttet af Innovationsfonden. 

Nysgerrig på, om der er et match? Så tag en uforpligtende snak med Sara Lantz, konsulent i MADE, slantz@made.dk. 

Læs mere om, hvordan forskningssamarbejde i MADE skaber milliardgevinster i industrien.

Ansøgningsfrist

2026-05-01

Sprog

Engelsk

Pris

<p>Virksomheden skal betale 550.000 DKK i kontaktfinansiering for at deltage (som bl.a. går til uddannelse af en eller flere ph.d.er og postdocs, som arbejder med projektets problemstilling). </p>

Andre projekter

Ansøgningsfrist: 2026-04-15
Ansøgningsfrist: 2026-05-15
Ansøgningsfrist: 2026-02-24
Ansøgningsfrist: 2026-09-30
Ansøgningsfrist: 2026-08-31

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.