MADE Uddannelsesblog: Forelæsningen har som koncept bestået siden middelalderen, men nye tider banker på døren. Fremtidens forelæsning er ikke en videooptagelse af en traditionel forelæsning. Nej, fremtidens forelæsning er et nybrud baseret på formidlingskoncepter, som kendes fra film- og videoproduktioner – og måske et farvel til bogligheden?
Jørgen Olsen
Professor, læge og dr. med. ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet
Jørgen Olsen har forsket i tarmsygdomme og har i sin universitetskarriere undervist i cellebiologi, biokemi og anatomi. Fra 2008 til 2016 var han studieleder for medicinstudiet ved Københavns Universitet. Siden 2014 har han været kursusleder for anatomikurset ”Kursus i Hoved, Hals, Bevægeapparatet og det Perifere Nerve System”.
I MADE’s uddannelsesblog deler skribenter erfaringer og holdninger til digital læring. Blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer således ikke MADE’s standpunkter
”I MADE’s uddannelsesblog deler skribenter erfaringer og holdninger til digital læring. Blogindlægget er et udtryk for skribentens egen holdning og repræsenterer således ikke MADE’s standpunkter.”
I 2014 blev jeg kursusleder for et anatomikursus for lægestuderende ved Københavns Universitet. Min daværende chef, professor Ole William Petersen, ville gerne modernisere anatomiundervisningen, som instituttet udbød.
”Lav en moderne version af det anatomiske teater”, var Oles råd til mig.
Det anatomiske teater var et koncept, man brugte ved nogle europæiske universiteter i 1500-tallet. Der var tale om en særlig forelæsningsform, hvor datidens kommende læger blev undervist i menneskekroppens anatomi ved at overvære dissektion af lig, mens professoren forelæste.
Vores tidligere forelæsninger var traditionelle katedrale forelæsninger, som var bygget op om det velkendte koncept, at eksperten (en ældre person – oftest en ældre mand) på 45 minutter viste de studerende, hvor meget et menneske er i stand til at oplagre af viden om et givent emne – f.eks. overekstremitetens muskler. Et eksempel til inspiration? Nok ikke, måtte jeg erkende.
Det koncept, som jeg udviklede, benævner jeg nu Anatomi-live, og selvom det involverer brug af dissekerede præparater fra afdøde mennesker (donorer), så adskiller konceptet sig markant fra såvel det anatomiske teater som den traditionelle universitetsforelæsning.
Koordinering mellem undervisningsaktiviteter
Inden de studerende introduceres til et nyt emne i Anatomi-live, har de allerede modtaget undervisning i emnet i deres holdundervisning. I Anatomi-live testes de studerende så med eksamensrelevante opgaver i de samme emner. Desuden præsenteres de studerende for et team, som både repræsenterer en peer (studenterunderviser) en rollemodel (færdig læge) sammen med fagets repræsentant (professoren).
For at få optimalt udbytte af vores holdundervisning, øvelsesundervisning og Anatomi-live er det vigtigt, at de studerende følger undervisningen på det tidspunkt, hvor den er skemalagt. I anatomi-live inviterer vi til dette med online opgaver. For de, som ønsker at se udsendelsen senere, er det selvfølgelig også en mulighed.
Tidssvarende formidling
I studiet gør vi meget ud af, at der skiftes imellem forskellige scener. Typisk fra præsentation foran PowerPoint og så til visning af præparat. Vi bruger et set-up med videomixer, mindst to kameraer og en green screen. Det er min produktionsmæssige ambition, at man skal kunne se udsendelsen meningsfyldt på en smartphones skærm.
Farvel til bogligheden?
Under arbejdet med at udvikle Anatomi-live har jeg selv gennemgået en erkendelsesproces. Boglighed var en dyd, som min og tidligere generationer stræbte efter.
Som formidlingsredskab har bogen dog den ulempe, at dens afkodning kræver mestring af et skriftsprog, og så kan man kun vise tegninger og fotos til eksemplificering. Smartphonen er anderledes, for på den gengives i talt sprog præcis hvad eksperten siger, og der er mulighed for direkte visualisering af koncepter med relevante eksempler enten udført i studiet eller som videooptagelser.
Bogen har selvfølgelig også sine fordele. Den løber aldrig tør for strøm, og så flytter teksten ikke plads eller forsvinder, som det ofte sker på internettet. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er sikker på, at man om tyve år stadig vil anbefale lærebøger til universitetskurserne.
Eksempel på Anatomi-Live kan ses her.
Gode råd
- Brug live onlineundervisning som et samlingspunkt om dit kursus f.eks. ved brug af Q+A
- Inddrag andre undervisere i din live-undervisning og tilstræb en divers alders og kønsfordeling (Ikke for at være politisk korrekt, men fordi det simpelthen bare er mere seværdigt).
- Udnyt live-video og optagne videoer til at eksemplificere emner og begreber, som kun vanskelig kan beskrives med ord alene.
- Gør dine live-udsendelser tilgængelige online når de har været afholdt.
