FAQ Medlemsfordele
Læs om fordelene ved et MADE-medlemskab.
MADE produktionstjek
Produktionsvirksomheder i MADE kan benytte sig af muligheden for at få et produktionstjek. Her vil din lokale MADE-specialist komme på besøg for at gennemgå de udfordringer I som produktionsvirksomhed oplever og tale med jer om udviklingspotentialer.
Resultatet er ofte gode råd, konkrete kontakter til mulige samarbejder, henvisninger til både muligheder i MADE i form af f.eks. konkrete innovationsprojekter, men også henvisninger til andre relevante tilbud f.eks. fra erhvervshusene.
OBS: MADE Produktionstjek kan også benyttes af virksomheder, der ikke er medlem i MADE.
Sådan foregår det
Et produktionstjek tager ca. 2 timer.
Tjekket starter med et møde, hvorefter produktionen gennemgås til fods fra A til Z, herefter laves et initial roadmap og MADE-specialisten går hjem og arbejder videre på at finde kontakter, opstarte evt. projekter og lignende.
Få et produktionstjek – kontakt din lokale MADE-specialist
Henning Ole Hedeland
Chefkonsulent, Regional hub: Aalborg ØMobil: +45 2112 0242
Mail: hohedeland@made.dk
Mulighed for at søge MADE projekter
MADE tilbyder en række projekter målrettet virksomheder, der gerne vil optimere deres produktion eller finde nye løsninger på udfordringer i produktionen.
Som virksomhed er der mulighed for at indgå i både mindre og større MADE-projekter, som strækker sig over en varighed fra et par måneder til flere år, når det drejer sig om vores forskningsprojekter.
Læs mere om vores projektmuligheder.
OBS: Muligheden for at søge MADE-projekter kan også benyttes af virksomheder, der ikke er medlem i MADE.
Sådan foregår det
MADE projekter udbydes løbende, og I kan holde øje med åbne calls på MADE’s hjemmeside eller tilmelde jer MADE’s nyhedsbrev, hvor de løbende annonceres.
Som medlem kan man kontakte MADE for at få hjælp til at søge et af disse calls.
MADE-medarbejderen kan bidrage med rådgivning, sparring, korrektur og feedback i ansøgningsfasen til MADE projekter.
Kontaktperson
Hjælp til at søge MADE projekter
Få hjælp til at få succes med jeres ansøgning til et MADE projekt.
MADE tilbyder en række projekter målrettet virksomheder, der gerne vil optimere deres produktion eller finde nye løsninger på udfordringer i produktionen.
Som virksomhed er der mulighed for at indgå i både mindre og større MADE-projekter, som strækker sig over en varighed fra et par måneder til flere år, når det drejer sig om vores forskningsprojekter.
Læs mere om vores projektmuligheder.
Sådan foregår det
MADE projekter udbydes løbende, og I kan holde øje med åbne calls på MADE’s hjemmeside eller tilmelde jer MADE’s nyhedsbrev, hvor de løbende annonceres.
Som medlem kan man kontakte MADE for at få hjælp til at søge et af disse calls.
MADE-medarbejderen kan bidrage med rådgivning, sparring, korrektur og feedback i ansøgningsfasen til MADE projekter.
Kontaktperson
Få løst en udfordring med en MADE Challenge
Få Produktionsdanmarks løsningsforslag på en udfordring i jeres virksomhed – en udfordring, som I deler med andre virksomheder i jeres branche. MADE afdækker mulige løsninger og tilbyder økonomisk støtte til at få testet en given løsning i et MADE demonstrationsprojekt.
Se et eksempel på en sådan udfordring her.
Sådan foregår det
Kontakt MADE, hvis I mener at sidde med en udfordring, som andre i branchen også støder på..
Hvis udfordringen udvælges til at være en MADE Challenge, vil MADE afsøge, om der allerede findes en færdig løsning på udfordringen i en anden virksomhed, eller om der er chance for, at en sådan kan udvikles af aktører i Produktionsdanmark. Er det sidste tilfældet, udformer vi en beskrivelse af udfordringen som en challenge i samarbejde med jer og inviterer alle til at byde ind med løsninger. Herefter vurderes de indsendte forslag, og vi vælger i fællesskab det mest kvalificerede løsningsforslag, som udnævnes til vinder af MADE Challenge.
Challenge-vinder og I selv får tildelt et MADE demonstrationsprojekt, hvilket indebærer hjælp fra en specialist og adgang til testfaciliteter, så I kan teste løsningen af og forhåbentlig ende med et Proof of Concept.
Kontaktperson
Deltag i MADE’s ansøgninger til større nationale- og internationale projekter
Alle MADE-medlemmer tilbydes et sparringsmøde omkring muligheder for at engagere sig i EU-projekter eller at blive matchet med videninstitutioner i særligt EU – men kan også være i lande, som Canada, USA, Korea og Japan.
Derudover har MADE-medlemmer mulighed for at indgå i en af MADE’s ansøgninger til større nationale puljer til forskning inden for produktion. Forskningsprojekter kræver ofte medfinansiering fra virksomheder, og projekterne strækker sig typisk over et par år.
Sådan foregår det
Vi tilbyder et sparringsmøde, hvor jeres virksomheds ønsker udfoldes og konkretiseres.
Efterfølgende foreslår MADE f.eks. relevante partnere og hjælper med at etablere kontakt til disse. Derudover kan I også få forslag til relevante EU-calls og hjælp til at etablere kontakt til mulige partnere.
Kontaktpersoner
Vil I vide mere om vores internationale muligheder? Kontakt Merete Nørby.
Vil I vide mere om at blive partner i vores forskningsindsats? Kontakt Nigel Edmondson.
Få en forsker tilknyttet til at undersøge potentialer/løsninger
Som medlem har I mulighed for at blive en del af MADE’s forskning, hvor vi arbejder med specifikke produktionsfaglige udfordringer udvalgt på baggrund af produktionsvirksomheders konkrete ønsker og behov. Ved at indgå i denne forskning, bliver jeres organisation eller virksomhed en del at et netværk, der daterer helt tilbage til 2014. Mange af netværkets medlemmer har været der lige siden begyndelsen, og netværk er præget af stor gensidig tillid, vidensdeling og sparring på tværs af organisationstype, branche og størrelse.
Konkret kommer I med en udfordring og er med til at finansiere en forsker, som arbejder på at finde en løsning. Undervejs deler I viden med andre virksomheder og forskere, som arbejder på lignende udfordringer.
Sådan foregår det
Virksomheder kan indgå i eksisterende forskningsprojekter eller være med til at skabe nye forskningsprojekter, som typisk varer to til tre år.
Dette kan være i form af at få en ph.d. eller postdoc tilknyttet virksomheden, hvor målet er både at skabe ny viden samt løse konkrete udfordringer hos jer.
Som en del af forskningsnetværket vil I også nyde godt af andres resultater og forskning, lige som I får en gruppe at sparre med. Det sker blandt andet ved arrangementer, hvor MADE-forskere samles på tværs af virksomheder og brancher samt møder og workshops for forskningsnetværket.
Kontaktperson
Kontakt os for at få mere information om vores nuværende og kommende forskning samt muligheden for at indgå i denne.
Skab ny viden og test metoder sammen med produktionsvirksomheder
Som medlem har viden- og uddannelsesinstitutioner mulighed for at blive en del af MADE’s forskning, hvor vi arbejder med specifikke produktionsfaglige områder udvalgt på baggrund af produktionsvirksomheders konkrete ønsker og behov. Ved at indgå i MADE’s forskning bliver I en del af et netværk præget af stor gensidig tillid, vidensdeling og sparring på tværs af organisationstype, branche og størrelse.
Konkret kan man hjælpe produktionsvirksomheder med anvendt forskning gennem ph.d.- eller postdoc-projekter eller ved at blive tilknyttet et projekt hos en anden videninstitution, hvor jeres organisation hjælper forskeren med at undersøge et specifikt aspekt af projektet.
Sådan foregår det
Viden- og uddannelsesinstitutioner kan indgå i eksisterende forskningsprojekter eller være med til at skabe nye forskningsprojekter, som typisk varer to år.
Dette kan tage form af at få en ph.d. eller postdoc tilknyttet en produktionsvirksomhed, hvor målet er både at bedrive anvendt forskning og løse konkrete udfordringer.
Som en del af forskningsnetværket vil I også nyde godt af andres resultater og forskning, lige som I får en gruppe at sparre med. Det sker blandt andet ved arrangementer, hvor MADE-forskere samles på tværs af virksomheder og brancher samt møder og workshops for forskningsnetværket.
Kontaktperson
Kontakt os for at få mere information om vores nuværende og kommende forskning samt muligheden for at indgå i denne.
Gratis deltagelse i MADE arrangementer
MADE medlemmer har gratis adgang til MADE arrangementer.
Siden 2014 har MADE samlet det danske økosystem omkring avanceret produktion for at videndele og inspirere til et væld af forskelligartede arrangementer fra de helt små lokale virksomhedsbesøg til konferencer med over 200 deltagere.
På open labs, studieture samt virksomhedsbesøg kan deltagere se, røre og diskutere muligheder og udfordringer ved de nyeste produktionsteknologier. Derudover er der rig mulighed for at få indblik i nye teknologi og tendenser samt få inspiration til samarbejder og løsninger på innovationskonferencer og virtuelle Deep-Dives, hvor vi dykker ned i specifikke problemstillinger – herunder materialerelaterede.
Deltag i MADE særarrangementer
MADE udbyder lejlighedsvist særarrangementer, hvor kun medlemmer kan deltage. Disse arrangementer kan have et fagligt indlæg og er kendetegnet ved, at netværk mellem deltagerne vægtes højt.
Øget synlighed over for potentielle kunder og partnere
Ved indmeldelse i MADE bliver I ikke kun en del at et stort nationalt produktionsfællesskab – I bliver også mere synlig i det. MADE-medlemmer fremgår med navn og link på MADE’s hjemmeside, ligesom der udsendes en beskrivelse af nye medlemmer ved indmeldelse til alle eksisterende medlemmer.
Dertil vil I som MADE medlem have god mulighed for at udstille jeres teknologier eller fortælle om innovation i jeres virksomhed til MADE arrangementer.
Kontaktperson
Kontakt os, hvis I gerne vil vide mere om mulighederne for at indgå som oplægsholdere.
Matchmaking
Er I i tvivl om, hvem der kan hjælpe jer med en udfordring i produktionen? MADE har kontakter ud i hele Produktionsdanmark og kan hjælpe med at finde specialister, sparrings- eller samarbejdspartnere, der kan ligge inde med netop den viden, erfaring eller teknologi, I mangler.
Sådan foregår det
Fortæl os, hvad I søger hjælp til enten over telefonen på +45 2112 3930 eller ved at booke et møde, så finder vi den rette i vores sekretariat til at hjælpe jer videre.
Herefter vil den rette i vores sekretariat kontakte jer med henblik for at få mere viden om, hvad I søger, og hjælpe jer bedst muligt videre gennem vores store nationale og internationale netværk af virksomheder og organisationer.
Omvendt kan det også være, vi rækker ud til jer, hvis andre søger samarbejdspartnere, da I som medlem er en del af MADE netværket.
Kontakt os:
Start eller bliv en del af et lokalt netværk
Få hjælp af MADE til at samle ligesindede virksomheder i et lokalt forankret netværk faciliteret af MADE. Medlemmer kan opstarte netværk, indgå i eksisterende netværk eller blive ringet op, hvis andre virksomheder vil starte en dialog med et specifikt produktions- eller materialefagligt fokus, der er relevant for jer.
Eksempler på tidligere netværksfokus har været: ”Spåntagning” – herunder nye materialer, legeringer og dokumentationskrav, ”Takeback-systemer” – herunder business case og dokumentation samt ”Industrielle sensorer” – herunder implementering af sensorsystemer og kvalitetskontrol.
Læs en artikel om resultaterne fra et netværk i spåntagningsindustrien.
Sådan foregår det
Ved at kontakte eller ved at blive kontaktet af MADE kan medlemmer opstarte og deltage i netværk, der har et specifikt produktions- eller materialefagligt fokus.
Netværk mødes typisk tre til fire gange i løbet af et år. Møderne planlægges efter behov. Der indgår mellem tre og otte virksomheder i et netværk, og MADE står for facilitering.
Kontaktperson
Få hjælp fra en studerende
Som medlem har I mulighed for at få studerende fra MADE’s netværk til at hjælpe med at løse en konkret udfordring i jeres produktion.
Sådan foregår det
Kontakt MADE, hvis I har en konkret udfordring i produktionen, som I mener, kan løses i et studenterprojekt fra en af de produktionsfaglige uddannelser. MADE’s eksperter kan også være med til at identificere egnede studenterprojekter i forbindelse med et produktionstjek i jeres virksomhed.
MADE formidler kontakten til det relevante universitet eller anden uddannelsesinstitution, som derefter kobler jer med den rette studerende. Projekterne løber oftest over et par måneder og skal tilpasses den studerendes undervisningsforløb.
Kontaktperson
Henning Ole Hedeland
Chefkonsulent, Regional hub: Aalborg ØMobil: +45 2112 0242
Mail: hohedeland@made.dk