Det er sjældent åbenlyst, hvor i produktionen det største potentiale ligger, eller hvilket greb der bør prioriteres først. Et MADE Produktionstjek giver jer et fagligt funderet grundlag at handle ud fra.

En af MADEs specialister gennemgår produktionen sammen med jer og vender kort efter tilbage med konkrete forslag til, hvor I kan effektivisere produktionen, optimere materialeforbruget og styrke produktiviteten, samt en anbefaling til næste skridt. 

MADE har gennemført omkring 175 produktionstjek hos lige så mange danske produktionsvirksomheder, så konceptet er gennemprøvet, og vurderingen bygger på erfaring fra hele Produktionsdanmark. 

hos danske produktionsvirksomheder

Sådan fungerer det

1

I præsenterer jeres virksomhed, jeres planer og de problemstillinger, I arbejder med.

2

Specialisten gennemgår produktionen på stedet sammen med jer.

3

I samler op på observationerne i fællesskab.

4

Kort efter modtager I en rapport med chefkonsulentens konkrete anbefalinger, relevante projektmuligheder i erhvervsfremmesystemet og et initialt roadmap for de næste skridt.

5

Ønsker I det, kan rapporten suppleres med en MADE Modenhedsprofil, der scorer produktionen på ni områder og benchmarker jer mod andre danske produktionsvirksomheder.

Værdien af et produktionstjek ligger i, hvad I kan handle på bagefter. Derfor er rapporten bygget op om konkrete løsninger og ikke observationer alene. 

En MADE Produktionstjek-rapport indeholder:
Chefkonsulentens vurdering af de vigtigste muligheder

Hvad så specialisten i jeres produktion, hvad betyder det for produktivitet, materialeforbrug og leveringsevne, og hvor er gevinsten ved en indsats størst i forhold til indsatsen. 

Relevante projektmuligheder 

Hvilke tilbud i MADE og det øvrige erhvervsfremmesystem kan understøtte jeres arbejde, og hvordan I kommer i gang med dem. 

Konkrete anbefalinger 

Hvilke greb I bør tage fat på først, hvordan gribes de an i praksis, og hvad kræver de erfaringsmæssigt af tid, kompetencer og investering.

Et initial roadmap 

En prioriteret rækkefølge for de næste skridt, så I kan tage rapporten med til ledelsen og træffe beslutning om, hvad der skal sættes i gang og hvornår. 

Anbefalingerne tager udgangspunkt i jeres konkrete situation og de observationer specialisten gjorde i jeres produktion. Det er ikke en standardoversigt, og de anbefalede løsninger er ikke bundet til en bestemt teknologi eller leverandør. 

Initial roadmap efter et MADE Produktionstjek

Efter produktionstjekket modtager virksomheden en initial roadmap med prioriterede tiltag, fra interne forbedringer til projektmuligheder med støttemidler fra MADE, fonde eller andre bevillingsgivere, og et match med relevante samarbejdspartnere i det private, universiteter eller GTS-institutter.

Er virksomheden medlem af MADE, hjælper chefkonsulenten også med at scope projekterne og skabe dialog med faglige eksperter hos samarbejdspartnerne.

Eksempel:

  1. Internt tiltag: Udarbejd digitale arbejdsinstruktioner til brug for oplæring
  2. Studenterprojekt: Analysér montageflowet og gennemfør en optimering
  3. Projektmulighed: Automatisér udvalgte montageprocesser
  4. Projektmulighed: Undersøg mulighederne for at bruge vision og AI til håndtering af større emner
  5. Projektmulighed: Indfør datadrevet kvalitetssikring og fejlanalyse
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Uvildige anbefalinger

MADE er en neutral og uafhængig organisation. Vi sælger ikke konsulentydelser, og et MADE produktionstjek er ikke et salgsmøde. Anbefalingerne er alene baseret på gennemprøvet praksis og på, hvad der skaber størst værdi for netop jeres produktion.

Specialisten peger jer mod de relevante tilbud, uanset om de findes i MADE eller i det øvrige erhvervsfremmesystem.

MADE Produktionstjek udbydes gratis i samarbejde med:

Ønsker I det, kan produktionstjekket suppleres med en MADE Modenhedsprofil. Den vurderer jeres produktion på ni områder inden for Advanced Manufacturing og giver ledelsen et samlet billede af, hvor produktionen står stærkt, og hvor der er potentiale for at styrke konkurrenceevnen målt på produktivitet, bæredygtighed og robusthed. Scorerne bygger på chefkonsulentens faglige vurdering ud fra besøget og dialogen med jer. Jeres score på hvert område benchmarkes mod både lignende danske produktionsvirksomheder og ambitionsniveauet World Class, der ligger på 4,0 på en skala fra 1 til 5. 

Modenhedsprofilen understøtter anbefalingerne i rapporten og validerer vurderingen over for ledelse og bestyrelse. Gentages målingen årligt, kan I samtidig bruge den til at følge, hvordan jeres konkurrenceevne udvikler sig inden for dimensionerne produktivitet, bæredygtighed og robusthed. 

Vigtigt at vide: Anbefalingerne følger jeres konkrete behov og de steder, hvor MADE kan bidrage mest. Det område med den laveste score er ikke automatisk der, hvor I får mest ud af at sætte ind først. Modenhedsprofilen giver overblikket. Rapporten og jeres initial roadmap anviser prioriteringen.

De ni områder, din produktion vurderes på

1. Udstyr og produktivitet

Sikrer vedligeholdelsesstrategien høj og stabil udstyrseffektivitet (OEE)? Området afdækker, om vedligeholdelse sker reaktivt, når udstyret bryder ned, eller om det er planlagt og datadrevet, så nedetid forebygges, før den koster produktion. Jo mere forudsigelig driften er, desto mere kapacitet får du ud af det udstyr, du allerede har. 

2. Digital fabrik 

Bruges realtidsdata fra produktionen til styring og beslutninger? Området afdækker, om status i produktionen kræver manuel indsamling og sammenstykning af data, eller om aktuel information er tilgængelig og bruges aktivt, når der skal træffes beslutninger. Hurtig adgang til retvisende data forkorter vejen fra problem til handling. 

3. Bæredygtighed 

Måler og reducerer virksomheden systematisk sit ressourceforbrug og klimaaftryk i produktionen? Området afdækker, om forbrug og aftryk måles og styres systematisk, eller om det behandles som en fast omkostning. Et lavere og mere styret ressourceforbrug påvirker bundlinjen direkte og bliver i stigende grad et krav fra kunder og lovgivning. 

4. Udvikling 

Udvikles produkter og processer, så de er nemme, hurtige og billige at fremstille? Området afdækker, om udvikling og produktion først mødes ved overdragelsen, eller om produktionens muligheder og begrænsninger indarbejdes i konstruktionen fra start, sammen med kundens krav. Design for Assembly og montage forkorter vejen fra idé til færdigt produkt, sænker enhedsomkostningen og fjerner de dyre rettelser, der ellers først dukker op i produktionen. 

De ni områder giver jer et samlet billede, men de skal ikke løftes på én gang. Sammen med chefkonsulentens anbefalinger peger Modenhedsprofilen på de to eller tre områder, hvor I får mest ud af at sætte ind først. 

Produktionstjekkene gennemføres af MADEs fire regionale chefkonsulenter. De har alle mange års ledelseserfaring fra industrien med baggrunde som fx fabrikschefer, produktionsdirektører, udviklingschefer og kvalitetschefer. De kender derfor både fabriksgulvet og ledelsesperspektivet indefra og ved, hvad der skal til, for at forbedringer bliver gennemført i praksis.

Kontakt din nærmeste MADE-specialist og aftal et produktionstjek.

Henning Ole Hedeland

Chefkonsulent, Region: Nordjylland

Mobil: +45 2112 0242
Mail: hohedeland@made.dk

Helmut Schwartz

Chefkonsulent, Region: Syddanmark

Mobil: +45 4226 0359
Mail: hschwartz@made.dk

Læs mere om Helmut

Tidligere produktionschef, fabrikschef og administrerende direktør hos Volvo, Scania og Hyva med produktionsansvar i Danmark, Tyskland og Indien. Har bygget, udvidet, omstruktureret og flyttet produktion af blandt andet busser, entreprenørmaskiner og hydraulikcylindre, herunder en nybygget busfabrik i Indien med 350 medarbejdere.

Preben Dahl Johansen

Chefkonsulent, Region: Midtjylland

Mobil: +45 2130 5009
Mail: pjohansen@made.dk

Anders S. Würtz

Chefkonsulent, Region: Sjælland og Hovedstaden

Mobil: +45 3032 7915
Mail: awurtz@made.dk

Se Henning Oles Produktionstjek hos Danchell

Fandt du ikke det, du ledte efter?

MADE har flere tilbud til produktionsvirksomheder. Vi hjælper dig med at finde den mulighed, der passer bedst til jeres behov.

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.