Webinar: Kom i mål med genbrug af rustfrit stål

Hvordan kommer din virksomhed i gang med at genbruge rustfrit stål frem for at sende det til gensmeltning i udlandet? Vær med til at skabe et industrielt gennembrud. 

Mange produktionsvirksomheder i Danmark fremstiller produkter i rustfrit stål – lige fra  komponenter til pumper, dele til høreapparater eller fjedre til biler.   
 
Men hvordan genanvender man bedst overskudsmateriale? Og er det muligt at fremstille nye produkter direkte af overskudsmateriale, frem for at omsmelte det i udlandet? Og hvordan sikrer vi, at kvaliteten er i orden? De spørgsmål søger projektet ’Recirkuler Rustfrit Stål’ at besvare. Indsatsen er støttet af Industriens Fond, og er et samarbejde med DTU og øvrige partnere.  
 
Vær med til at skabe et industrielt gennembrud 
På webinaret vil du få indblik i, hvordan der skal banes vej for et industrielt gennembrud og bl.a. afsøge, hvordan et lokalt netværk formes, så det ikke længere er nødvendigt at sende overskudsmateriale til udlandet. Der er ikke nogen let vej, der er kun en mindre besværlig vej. 
 
Hvad får din virksomhed ud af det? 
Der er mange udfordringer, og projektet vil skabe overblik over dem – og endnu vigtigere – udvikle nye metoder og konkrete råd til at løse dem.  

Derfor har vi også brug for jeres perspektiv – til gengæld har I mulighed for at udvide jeres netværk og bidrage med ny viden – eller lade jer inspirere af nye løsninger. Vær med til at gå forrest og overbevis andre om, at cirkularitet kan lade sig gøre – og kan betale sig. Måske gemmer der sig nye forretningsområder hér. 
 
I kan få indsigt i mere attraktive forhold for at komme af med overskudsmateriale, adgang til billigere råmaterialer og måske endda opdage nye forretningsmuligheder. 

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Webinaret henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der vil høre mere om projektet – og muligheden for at få sparring. 

Dato

4 november 2025 kl. 10:00 - 12:00

Sted

Microsoft Teams

Sprog

Dansk og engelsk

Tilmeldingsfrist

31 oktober 2025 kl. 23:59

Pris

Deltagelse er gratis

MADE: Kommunikationsrådgiver Josua Ekberg Ravnholdt, jekberg@made.dk, +45 2834 5094

Program

Moderator på dagen er: Josua Ekberg Ravnholdt, kommunikationsrådgiver i MADE. 

10:00 Velkomst og introduktion – hvorfor rustfrit stål? 

Lektor Niels Skat Tiedje og Lektor Chris Valentin Nielsen, DTU Construct 

Projektleder Niels introducerer det to-årige projekt og sætter ord på, hvordan vi udvikler et nyt system til genbrug af rustfrit stål, der gør det lettere og mere effektivt at genanvende materialer i produktionen. Projektet kortlægger stålkvaliteter, optimerer håndtering og dokumenterer miljøgevinster gennem livscyklusanalyser. Målet er at gøre det både økonomisk og teknisk attraktivt at genbruge rustfrit stål – og skabe en bæredygtig fordel for danske virksomheder ved at opbygge lokale netværk. 
 
Chris fortæller om formgivning af metaller med afsæt i bæredygtighed, herunder vigtigheden af optimal brug af råmateriale og genbrug af restmateriale. Nuværende muligheder samt begrænsinger og bekymringer præsenteres. 

10:15 Levetid på forskellige materialetyper: Fordele og ulemper 
Lektor Ciprian Cimpan, Syddansk Universitet, Institut for Grøn Teknologi 
 
Få indblik i livscyklusanalyse og materialeflow for forskellige typer af rustfrit stål. SDU kaster lys over de miljømæssige perspektiver. Hvad er der af livscyklus-analyse på forskellige typer af rustfrit stål. Hvad er der af fordele og ulemper? Hvilke tendenser er der, og hvilke muligheder, anbefalinger eller udfordringer giver det? 

10:35 Q&A 
Stil spørgsmål til projektet og til livscyklus- og materialeflow-analysen.  

Case: Sådan vil Grundfos nedbringe sit klimaaftryk 
Lead Engineer Frederik Bjerregaard, Grundfos, Sustainable Manufacturing 
 
Hør, hvordan Grundfos arbejder målrettet på at nedbringe klimaaftrykket i produktionen af rustfri komponenter. Du får indsigt i, hvordan hele proceskæden bliver optimeret for at sikre effektiv ressourceudnyttelse – fra råmaterialer til færdige komponenter. Grundfos bearbejder mere end 12.000 tons rustfrie metalplader om året, så selv små forbedringer har stor betydning. 

11:00 Industrielle muligheder og udfordringer ved direkte genbrug af rustfrit stål 
Chief Engineer, Mechanics & Metal processing Kasper Madsen Grundfos, Group AME Technology & Innovation 

Grundfos deler, hvorfor de vil undersøge mulighederne for at genbruge stål direkte uden energiintensiv omsmeltning. Du får desuden indsigt i de største barrierer for cirkulær genanvendelse – og hører, hvorfor samarbejde mellem industri og forskning er afgørende for at udvikle skalerbare og bæredygtige løsninger for direkte genbrug af rustfrit stål. 

11:15 Q&A 
Stil spørgsmål til Grundfos’ arbejde med genbrug af rustfrit stål.  

11:25 From scrap to high-end metal (engelsk)
Head of Technology Thomas DahmenAsgaard Metals

We explore how stainless steel scrap becomes high-end metal and powder, and what it takes to ensure quality and purity in recycled materials. Learn why industry partners are part of this project and how they will document performance and standards.

11.40 Indisk ‘detektiv’ står klar til at hjælpe med genbrug (engelsk) 
Postdoc Ananya Tripathi, DTU 

Projektet har netop ansat en forsker, der vil undersøge, hvordan forskellige typer af rustfrit stål opfører sig når de genbruges, og det er lidt et detektivarbejde. Det skal hjælpe produktionsvirksomheder med at overkomme de produktionstekniske udfordringer der kan være ved genbrug. Hils på forskeren forskere og hør hendes ekspertise på området. 

11:50 Opsamling og Q&A  

12:00 Tak for i dag 

Andre arrangementer

13
feb
2026
24
feb
2026
24
feb
2026
25
feb
2026
25
feb
2026
26
feb
2026

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.