Virtuelt MADE AM-LINE Open Lab – Produktoptimering med 3D-print

Oplev Danfoss’ virtuelle rundvisning fra ind- og udland og bliv inspireret af deres erfaringer med at produktoptimere med 3D-print. Se live demonstrationer af, hvordan topologioptimering med 3D-print åbner døren for nye designmuligheder.

Virtuel rundvisning i Nordborg og Iowa Danfoss inviterer dig med på en virtuel rundvisning på deres fabrik i Nordborg og i byen Ames, i Iowa, USA. Her kommer du med ’behind-the-scenes’, når den globale virksomhed viser dig, hvordan de anvender 3D-print, opererer maskinerne, arbejder fra idé til færdigt emne og forbedrer applikationer.

I AM-LINE har Danfoss udviklet 3D-printede værktøjer, der er stærke, men samtidig så lette, at de mange løft for operatører er nemmere.

Live demo: Designoptimering

Bliv inspireret af to live demonstrationer: SMV’en nTopology vil i en live demonstration vise, hvordan computergenereret designoptimering ser ud.

Teknologisk Institut giver gode råd til dig, når du vil designoptimere og viser, hvilke fordele teknologien giver ud fra to 3D-printede emner. I tillæg vil du også høre om to mindre virksomheders erfaringer med 3D-print. Alexiou & Tryde Design deler ud af deres erfaringer fra et MADE Udviklingsprojekt, hvor industriens tunge komponenter blev lettere og samtidig bevarede styrken.

Newtec A/S fortæller om deres resultater fra et MADE Demonstrationsprojekt, hvor de har testet nye materialer for at få mere holdbare og alsidige komponenter til deres sorteringsanlæg og pakkemaskiner.

Endelig giver DTU et indblik i, hvordan topologioptimering kan åbne døren for helt utraditionelle designs med 3D-print, og Grundfos fortæller, hvordan de bruger AM til at hurtigere at fremstille robuste komponenter.

Dato

20 april 2021 kl. 13:00 - 15:30

Sted

Virtuel

Sprog

Dansk og engelsk

Pris

Det er gratis at deltage.

Ronnie Ranch Høgstrup, Tlf: +4572201204, E-mail: roh@teknologisk.dk

Program

13.00

Velkomst og introduktion

Klyngeleder og sekretariatschef Dorte Gram Nybroe, MADE

Moderator: Konstitueret Centerchef Jeppe Byskov, Teknologisk Institut.

13.10

Designinspiration med live demo – Gode råd, når du designoptimerer

Forretningsleder Kristian Rand Henriksen, Teknologisk Institut

Se live demonstration af to 3D-printede emner og se, hvordan de er designet, og hvilke fordele teknologien giver. Hør også om, hvilke kompromiser der er indgået mellem 3D-printteknologien og det ønskede design for at opnå det bedst mulige emne.

13.25

Topologioptimering, den oplagte AM-partner

Associate Professor, Ph.D. Casper Schousboe Andreasen, DTU

Få indblik i, hvordan topologioptimering kan anvendes som en metode til at åbne dørene op for helt utraditionelle designs med 3D-print. Se, hvilke komplekse strukturer der kan fremstilles med topologioptimering – da metoden udnytter de muligheder der findes i AM og som kan være svære eller dyre at efterligne ved traditionelle fremstillingsmetoder.

13.40

Live demo: Når computeren designoptimerer (engelsk)

Application Engineer Alejandro Lopez, nTopology

Den New York-baserede softwarevirksomhed nTopology – opkaldt efter topologioptimering – vil i en live demonstration vise, hvordan computergenereret designoptimering ser ud. SMV’en er specialister i at udvikle og designe nye værktøjer med unikke geometrier til brug i avanceret produktion.

13.55

Hvordan og hvorfor søger Grundfos at optimere produkter med 3D-print?

Lead Additive Manufacturing Engineer Sander Skovhus Michelsen, Grundfos

Hør, hvordan Grundfos benytter AM til at fremstille indsatser til sprøjtestøbeværktøjer med afkølingskanaler, der sikrer hurtig ensartet afkølingsproces, reducere cyklustid, forbedre overflader og øger produktets kvalitet. Få også indblik i, hvordan 3D-print kan forbedre ydeevne og robusthed af kritiske komponenter.

14.10

Pause

14.15

Virtuel rundvisning – se Danfoss’ 3D-print produktion i ind- og udland

Head of Additive Design and Manufacturing Niklas Franke, Danfoss

Danfoss inviterer dig med på en unik virtuel rundvisning på to lokationer: Nordborg på Als og i byen Ames i Iowa, USA. Kom med ’behind-the-scenes’ og se, hvordan de anvender 3D-print, opererer maskinerne, arbejder fra idé til færdigt emne og forbedrer applikationer med teknologien.

14.40

Hvordan og hvorfor søger Danfoss at optimere produkter med 3D-print? (Engelsk)

Head of Additive Design and Manufacturing Niklas Franke, Danfoss

Hør, hvordan Danfoss forbedrer deres værktøj og slutkomponenter ved at 3D-printe dem i plastik og metal. Få indsigt i, hvor i den produktion det kan betale sig at anvende 3D-print, der fører til designfrihed og stor fleksibilitet.

14.55

3D-print - en ny generation af produkter

Partner, MBA og Industriel Designer Jacob Willer Tryde, Alexiou & Tryde – Design and Technology

Hør, hvordan Alexiou & Tryde Design høster funktions- og produktionsfordele med design til 3Dprint. Der er mange måder at forøge lønsomhed med den nye dynamik i additiv produktion, og indlægget gennemgår en case, der inddrager en række af teknologiens unikke elementer. Alexiou & Tryde Design har for nylig afsluttet MADE Udviklingsprojektet ’Nye muligheder for fremstilling og reparation via AM’.

15.10

3D-printede komponenter til fremtiden

Development engineer R&D department Mikael Søgaard Martiena, Newtec A/S

Newtec kaster lys over flere aspekter inden for 3D-print: Bl.a. nye designmuligheder, formoptimering og prototypefremstilling. Oplægget centrerer om resultater og erfaringer fra et MADE Demonstrationsprojekt, hvor SMV’en fra Odense har undersøgt fremstillingen af metal 3D-printede komponenter til næste generations pakke- og sorteringsmaskiner.

15.25

Opsamling og afrunding

Klyngeleder og sekretariatschef Dorte Gram Nybroe, MADE

15.30

Tak for i dag

Andre arrangementer

8
apr
2024
10
apr
2024
23
apr
2024
24
apr
2024
29
apr
2024
7
maj
2024