Sådan skaber nye teknologier og produktionsoptimering værdi i praksis.
- 8 sep2026

Hvordan arbejder en moderne produktionsvirksomhed konkret med nye teknologier, optimering og omkostningsreduktion?
Det får du indblik i, når MADE, Business Horsens og Horsens Kommune inviterer til virksomhedsbesøg hos Simpson Strong-Tie i Horsens.
Her kommer du tæt på en virksomhed, der arbejder målrettet med at udvikle og optimere sin produktion. Du får indblik i, hvordan Simpson Strong-Tie tænker teknologi, produktionsflow og effektivisering ind i hverdagen — og hvilke overvejelser der ligger bag, når nye løsninger skal skabe reel værdi i produktionen.
Arrangementet er relevant for dig, der arbejder med produktion, teknologi, drift, udvikling eller ledelse i en produktionsvirksomhed — og som gerne vil have konkrete eksempler og inspiration med hjem.
Efter det officielle program får de første 15 tilmeldte mulighed for en rundvisning i produktionen.
Medbring gerne eget sikkerhedsfodtøj.
Det nye netværk
På dagen præsenterer Business Horsens og MADE også et nyt gratis netværk for produktionsvirksomheder i Horsens Kommune.
Netværket er for virksomheder, der vil tættere på nye teknologier, produktionsoptimering og praktisk erfaringsudveksling med andre lokale virksomheder.
Formålet er at skabe et lokalt forum, hvor deltagerne kan:
- få inspiration til relevante teknologier og løsninger
- dele erfaringer på tværs af brancher og virksomheder
- se konkrete eksempler på implementering i industrien
- drøfte muligheder og barrierer i arbejdet med fremtidens produktion
- styrke relationer og samarbejde mellem virksomheder i Horsens-området.
Netværket har fokus på teknologier og optimeringsmetoder, der er relevante for både mindre og større produktionsvirksomheder.
Vi glæder os til en inspirerende morgen med faglige indsigter, konkrete erfaringer og nye lokale relationer.
Dato
8 september 2026 kl. 08:30 - 10:00
Sted
Simpson Strong-Tie
Egeskovvej 33
8700 Gedved
Danmark
Sprog
Dansk
Tilmeldingsfrist
7 september 2026 kl. 09:00
Pris
Deltagelse i virksomhedsbesøget er gratis. Er du tilmeldt og udebliver uden afbud opkræves et gebyr på kr. 250 (ekskl. moms).
Kontakt MADEs chefkonsulent Preben Dahl Johansen, 2130 5009, pjohansen@made.dk for at deltage.
Program
08:00 Registrering og morgenbrød
08:30 Velkomst og introduktion
Direktør Mia N. Gregersen, Business Horsens
08:35 Introduktion til Simpson Strong-Tie
Direktør Martin Lykke Kallestrup, Simpson Strong-Tie
Martin fortæller om virksomhedens produktion, og hvordan de arbejder med nye teknologier og produktionsoptimering.
09:00 Introduktion til netværk
Chefkonsulent Preben Dahl Johansen, MADE
Preben fortæller om tanken bag netværket, og hvordan virksomheder kan blive en del af det. Der bliver også mulighed for dialog.
09:30 Afrunding og mulighed for at blive skrevet op til netværket
10:00 Tak for i dag
10:00 Rundvisning i produktionen for udvalgte deltagere
Varighed: ca. 45 minutter
