Bliv klogere på, hvordan Aasted arbejder med at modulopbygge deres specialbyggede chokolademaskiner, der giver chokoladen det helt rigtige knæk.
- 19 jun2024
Skriv dig på venteliste.
Delikat produkt med kompliceret proces
For at chokoladen kan få den blanke overflade og det rette knæk, skal den igennem mange led. På dette MADE Virksomhedsbesøg kan du få et indblik i opbygningen af de mange maskiner, der skal til.
Aasted specialbygger maskiner til mange forskellige typer chokoladeproduktion. Hør, hvordan virksomheden arbejder med at standardisere og modulopbygge deres industrianlæg, så et specialprodukt kan blive en standardvare.
Den bedste produktarkitektur
Professor Niels Henrik Mortensen fra DTU giver indblik i, hvad der skal til for at implementere modulære produkter og udvikle en produktionsarkitektur, der virker.
Product Modularization Specialist Cæcilie Kortbæk fortæller, hvordan det er blevet muligt for Aasted at automatisere produktionen ved at opdele deres produkter i moduler og aktivt arbejde med modularisering.
Se de lange anlæg og deres byggeklodser
Sidst men ikke mindst byder besøget på en rundvisning i produktionen, hvor vi skal se de anlæg, som projekterne om at automatisere konfigurering og designprocesserne drejer sig om.
Eventet er en del af ”Innovationskraft – Avanceret produktion”, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen, EU’s regionalfond og Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen.
Dato
19 juni 2024 kl. 10:00 - 14:00
Sted
Aasted
Bygmarken 7-17
3520 Farum
Danmark
Sprog
Dansk
Tilmeldingsfrist
11 juni 2024
Pris
Gratis for MADE-medlemmer. Ikke-medlemmer kan deltage mod et gebyr på 500 kr. (ekskl. moms). Er du tilmeldt og udebliver uden afbud opkræves et gebyr på kr. 250 (ekskl. moms).
Program
09:30 Registrering og morgenbrød
10:00 Velkomst og introduktion
Innovation Manager Ida Kragh-Vodstrup, MADE
10:10 Præsentation af Aasted
CTO Henrik Heitmann, Aasted
Fra den første tempereringsmaskine til store industrianlæg. Få historien om Aasted og virksomhedens udvikling. Henrik Heitmann vil desuden give et indblik i, hvordan Aasted arbejder strategisk med standardisering.
10:30 Erfaringer med implementering af modulære produkter og produktionsarkitektur
Professor Niels Henrik Mortensen, DTU
Hør, om den nyeste udvikling inden for implementering af modulære produkter. Hør eksempler fra andre virksomheder, og hvad der forskes i netop nu.
10:50 Konfigurering og automatisering – hvad skal der til?
Product Modularization Specialist Cæcilie Kortbæk, Aasted
Aasteds arbejde med standardisering og modularisering af deres procesanlæg har skabt et solidt fundament for at forenkle konfigurering og automatisering. Hør, om deres erfaringer med modularisering i praksis.
11:10 Sådan kan du arbejde med tilbudskonfigurering i praksis
Product Configuration Specialist Tobias Skovsende Thyssen, Aasted
Hør, om erfaringerne med overgang fra manuel til automatiseret tilbudsproces hos Aasted. Aasted har udviklet et tilbudskonfigureringssystem i ConfigIT som en del af deres indsats for at udnytte fordelene ved standardisering og modularisering. Systemet håndterer nu hovedparten af virksomhedens tilbudsgivning.
11:30 Automatisering af komplekst ingeniørdesign
Product Engineer Modularization and Design Automation Mathias Christensen, Aasted, Senior Partner Gösta Schwarck og Senior Partner Morten Hugo Bennick, Scandinavian Digital
Et kig ind i fremtiden. Projektteamet vil give et indblik i det igangværende prestigeprojekt om Design Automation af et helt procesanlæg. Målet er at levere flere projekter hurtigere med den eksisterende organisation – og uden at gå på kompromis med kvalitet.
Bliv klogere på, hvordan den rette kombination af værktøjer, metoder og mennesker kan få selv dét, der virker umuligt, til at lykkes.
11:50 Frokost og netværk
12:40 Rundvisning i produktionen
CTO Henrik Heitmann, Aasted
Få en tur rundt i produktionen og se de anlæg, som projekterne om at automatisere konfigurering og design drejer sig om.
Medbring egne sikkerhedssko, hvis muligt.
13:45 Opsamling og afrunding
Innovation Manager Ida Kragh-Vodstrup, MADE
14:00 Tak for i dag