Hvordan kommer din virksomhed i gang med automatiserings- og robotløsninger? Og er I klar til at tage det næste skridt mod øget effektivitet og styrket konkurrenceevne gennem brug af automatiserings- og robotteknologi?
- 12 mar2025

Nedenstående tekst er kopieret fra Erhvervshus Hovedstaden.
Stigende konkurrence og krav om effektivisering betyder at mange produktionsvirksomheder er nødt til at optimere deres produktionsflow yderligere. Robot- og automatiseringsteknologi kan være én måde til at styrke konkurrenceevnen og øge produktiviteten.
Til eventet fortæller vi om SMV:Robot-programmet, og hvordan du og din virksomhed får mest muligt ud af denne og andre tilskudspuljer som fx SMV:Digital, som Erhvervshus Hovedstaden tilbyder.
Dette event er rettet specifikt mod SMV-produktionsvirksomheder, der overvejer at implementere robot- og automatiseringsløsninger men også de rådgivere, der kan hjælpe virksomhederne med procesforløb og/eller implementering af tilskuddene. Som virksomhed får du indsigt i mulighederne, og du møder forretningsudviklere fra Erhvervshus Hovedstaden, og du får mulighed for at netværke med relevante rådgivere, der kan hjælpe din virksomhed med at realisere dine automationsprojekter
Arrangementet udbydes af Erhvervshus Hovedstaden, DI Produktion, Foreningen MADE og Odense Robotics.
Du får på dagen:
- Indsigt i SMV:Robot-puljen, som giver et tilskud på 125.000 kr. til at dække din virksomheds omkostninger til robotintegrator, så du kan låne og afprøve en robot i op til tre måneder og modtage oplæring i brugen af robotten.
- Mulighed for at netværke både med andre virksomheder, der overvejer at gøre brug af robotløsninger og rådgivere specialiseret inden for robot- og automationsløsninger.
- Øget kendskab til Erhvervshus Hovedstaden og et overblik over dine muligheder for at samarbejde med erhvervsfremmesystemet og indsigt i, hvordan Erhvervshuset henviser til private konsulenter
- Mulighed for at netværke med Erhvervshus Hovedstadens forretningsudviklere og få konkret indblik i, hvordan man søger SMV: Robot- og SMV: Digital-puljerne.
Dato
12 marts 2025 kl. 08:30 - 12:00
Sted
Symbion, lokale K1
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
Sprog
Dansk
Tilmeldingsfrist
10 marts 2025 kl. 12:00
Pris
Det er gratis at deltage, og vi har et begrænset antal pladser. Er du tilmeldt og udebliver uden at melde afbud, så opkræves et no show-gebyr på 300 kr.
Program
08:30 – 09:00 Ankomst, registrering og morgenkaffe/te
09:00 – 09:20 v/Anders Kjøller, relationschef, Erhvervshus Hovedstaden:
- Introduktion til Erhvervshus Hovedstaden
- Introduktion SMV tilskudspuljerne: Virksomhedsprogrammet.dk
- Hvordan samarbejder Erhvervshuset med og henviser til private konsulenter
09:20 SMV: Digital / SMV:Robot v/ Lærke Jul Bentsen, projektkoordinator for SMV:Digital /SMV: Robot
Den 7. april 2025 kl. 09.00 åbner SMV: Digital for endnu en runde af den nye SMV:Robot-pulje, Her kan du søge om op tiil 125.000 kr. til at få dækket dine omkostninger til at låne og afprøve en robot i din virksomhed. Hør mere om SMV: Robot-puljen, og hvordan du ansøger.
09:50 Pause og networkning
10:10 Rådgivercase – i2r A/S Consulting & Engineering
Dialog mellem Anders Kjølle og Ib Laugesen, Direktør, Projektchef om i2rs A/S’ brug af SMV: Digital-puljerne i forbindelse med robot- og automationsprojekter. Ib Laugesen deler erfaringer med SMV: Digital og samspillet mellem i2r, kunden og Erhvervshuset i forbindelse med robot- og automationsprojekter.
10:30 Case: Mouldflo A/S v/ Martin Hansen, CEO
Martin deler erfaringer med, hvordan Mouldflo har søgt SMV:Digital/Robot-puljen og er undervejs med at bruge cobots i deres produktion.
10:50 Networking
Netværk og dialog med en forretningsudvikler/projektleder fra Erhvervshus Hovedstaden, deltagende virksomheder og rådgivervirksomheder.