Vi sætter fokus på de nye teknologier og grønne produktionsløsninger, der skal styrke Danmarks og Europas konkurrenceevne. Få et indblik i, hvad andre virksomheder gør og få en skræddersyet rundvisning i VELUX’ produktion og nye Innovation House.
- 22 aug2025
MADE samler Produktionsdanmark for at dele viden om nye teknologier og bæredygtige løsninger. Vi skal fejre gode resultater og ideer, netværke og få et unikt kig ind i VELUX’ produktion.
MADE Årsdag zoomer ind på de nye løsninger og egenskaber, der er brug for i en tid, hvor danske og europæiske virksomheders konkurrenceevne er under et stort pres – og hvor geopolitiske spændinger forandrer landskabet.
Den nyeste viden fra ind- og udland
Se frem til oplæg fra ind- og udland med fokus på trends og tendenser inden for avanceret produktion i både globalt og nationalt perspektiv.
Gennem interviews og paneldebat vil virksomheder og videninstitutioner svare på:
Hvilke teknologier skal hjælpe os mod verdensklasse produktion?
Hvordan baner vi vejen for et bæredygtigt og cirkulært gennembrud i Danmark?
Glæd dig bl.a. til at høre fra VELUX, Grundfos, Osvald Jensen, SICK, Letbek, Aasted, ATV, DTU, Teknologisk Institut, Syddansk Universitet og mange flere.
Kom med på en skræddersyet rundvisning
Se frem til en skræddersyet rundvisning i VELUX’ produktion, hvor du selv kan være med til at pege på de faciliteter, du ønsker at opleve på dagen.
Du har mulighed for at blive blæst igennem i en vindtunnel, besøge VELUX’ museum, komme tæt på robotter og meget andet.
Fra gammelt trælager til moderne innovationshus
MADE Årsdag finder sted i det helt nye VELUX Innovation House i Østbirk, der er blevet omdannet fra gammelt trælager til topmoderne arbejdsplads.
Vi ser frem til at netværke med aktører fra hele Produktionsdanmark i de nye, flotte rammer.
Yderligere information og endeligt program følger.
Dato
22 august 2025 kl. 10:00 - 16:00
Sted
LKR Innovation House (VELUX)
Ryvej 37
8752 Østbirk
Danmark
Sprog
Dansk og engelsk
Tilmeldingsfrist
8 august 2025
Pris
Gratis for MADE-medlemmer. Ikke-medlemmer kan deltage mod et gebyr kr. 500 kr. (ekskl. moms). Er du tilmeldt og udebliver uden afbud opkræves et gebyr på kr. 250 (ekskl. moms)
MADE: Kommunikationskonsulent Josua Ekberg Ravnholdt, jekberg@made.dk, + 45 2834 5094
Program
Moderator på dagen er Nynne Bjerre Christensen.
09.00 MADE-bus fra Horsens Station til VELUX, LKR Innovation House
OBS: Når du tilmelder dig, kan du angive, hvorvidt du vil have en plads ombord på bussen. Der er afsat 50 pladser, der gives efter først til mølle. Det er gratis at reservere en plads.
09:30 Registrering og morgenbrød
Rundvisning i VELUX’ produktion
10:00 Oplev på nært hold, hvordan ovenlysproducenten VELUX former fremtidens løsninger, der sikrer konkurrencedygtighed og bæredygtig produktion.
Når du tilmelder dig, skal du vælge ét rundvisningshold. Hvert hold besøger to lokationer. Nedenfor kan du læse om de fem lokationer:
- LKR Innovation House
Se VELUX’ nye LKR Innovation House og få indsigt i, hvordan et gammelt trælager er blevet omdannet til et state-of-the-art innovationsanlæg på 14.000 kvm.
- VELUX Collection
Få unik indsigt i VELUX’ historie, værdier og kultur på deres museum.
- Test- og vindtunnel
Mærk på egen krop, hvordan VELUX tester deres produkter, så de lever op til den rette kvalitet og kan klare vejr og vind.
- Se produktionen i Østbirk
Kom bag kulisserne og få en guidet rundvisning i produktionen og oplev skabelsen af de nyeste VELUX-innovationer, herunder indblik i virksomhedens digitale transformation.
- Fremstillingen af vinduer til kommercielt brug
Se, hvordan VELUX med hjælp af robotter fremstiller vinduer til kommercielt brug bl.a. til svømmehaller og lufthavne.
OBS: Pladserne fordeles efter først til mølle, og der vil blive lukket for tilmeldinger på de forskellige hold, når alle pladser er taget.
12.00 Frokost og netværk
12:30 Introduktion til faglige oplæg
MADE formand & Group Vice President of Advanced Manufacturing Engineering Ulrich Hedegaard Brorson, Grundfos
12:40 VELUX
TBD
13:00 Keynote
Global Senior Vice President Xcelerator Portfolio and Digital Business Gerhard Kreß, Siemens
13.30 Et globalt perspektiv på Produktionsdanmarks udfordringer og muligheder
CEO Lia Leffland, ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber
CEO Nigel Edmondson, MADE
TBD
Hvordan bør den danske og europæiske industri forholde sig til verdenssituationen og svare på Kinas ambitiøse ’MADE in China 2025’-strategi og USA’s America First? Hvilke lysglimt ser panelet, der kan få Produktionsdanmark igennem en svær tid med global ustabilitet?
14.00 Vær med til at kåre spirende startups
TBA
14:20 Kaffe og netværksmulighed
Break out session: Hvad er løsningerne på Produktionsdanmark udfordringer?
Vælg mellem én af de to break out sessions, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og drøfte dilemmaer med de øvrige deltagere:
Nye grønne løsninger eller vejen mod øget produktivitet.
15:00 Er grønne løsninger en vej til styrket konkurrenceevne?
Head of Sustainability, Jesper Jerlang, Aasted
MADE Ph.D. Giácomo Parolin, DTU
Professor, ph.d. Tim C. McAloone, DTU
Sustainability Manager Louise Aagaard Jensen, Letbek
Produktionsvirksomhederne skal mindske deres miljømæssige påvirkning gennem et lavere ressourceforbrug og lavere miljøaftryk, som kan styrke virksomhedernes konkurrencekraft og bidrage til EU’s ambitiøse klimamål. Hvordan baner vi vejen for et bæredygtigt og cirkulært gennembrud i Danmark?
15:00 Vejen mod øget produktivitet
CEO Lotte Bruun Jensen, Osvald Jensen
Direktør Fødevarer og Produktion Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut
Production Technology Innovation Manager Sigurd Lazic Villumsen, VELUX
Produktchef Henrik Bostrup, SICK A/S
Professor Henrik Gordon Petersen, Syddansk Universitet
For at opretholde og styrke Danmark som produktionsland skal Danmark og Europa fokusere på at accelerere digital transformation og automatisering for at øge produktiviteten og optag af ny teknologi i virksomhederne. Hvilke teknologier skal hjælpe os mod verdensklasse produktion?
15.45 Forfriskninger og mulighed for netværk
16.10 MADE-bus til Horsens Station