Deltag i denne workshop og få mere viden om, hvordan håndtering af besværlige emner kan løses ved hjælp af robotteknologi.
- 25 feb2025
Håndteringsproblematikken
Det er ikke alt i produktionen, der er ligetil at automatisere. Det er et kendt problem, at automatisering kræver, at emner er placeret præcist, og upræcis placering er kun en af mange mulige grunde til, at den automatiske opsamling kan fejle.
I de senere år har udviklingen inden for visionsystemer, kunstig intelligens og robotter været enorm. Og mulighederne for at gøre opsamling af emner smartere og mere fleksibel er vokset markant.
Derfor har MADE samlet nogle af Teknologisk Instituts dygtige folk til en dag, hvor vi kan gå i dybden med de muligheder, der er for at håndtere de besværlige emner.
På workshoppen får I mulighed for:
- at lære mere om mulighederne for at bruge robotteknologi sammen med vision og AI til at håndtere komplicerede håndteringer.
- at få indblik i projekter, som Teknologisk Institut og MADE allerede har abejdet med.
- breakout sessions, hvor I har mulighed for at arbejde med egne problemstillinger.
- at skrive jer på til et efterfølgende samarbejdsprojekt med Teknologisk Institut og MADE.
Workshoppen afholdes i samarbejde med og finansieres af FFI, IAD & DI Produktion.
Dato
25 februar 2025 kl. 10:00 - 14:30
Sted
Teknologisk Institut
Forskerparken 10f
5230 Odense
Danmark
Sprog
Dansk
Tilmeldingsfrist
18 februar 2025
Pris
Gratis for MADE-medlemmer og medlemmer af DI produktion. Ikke-medlemmer kan deltage mod et gebyr kr. 500 kr. (ekskl. moms). Er du tilmeldt og udebliver uden afbud opkræves et gebyr på kr. 250 (ekskl. moms)
MADE: Chefkonsulent Preben Dahl Johansen, pjohansen@made.dk, +45 2130 5009
Teknologisk Institut: Projektleder Thomas Kroman, thkr@teknologisk.dk, +45 7220 1514
Program
09.30 Registrering og kaffe
10.00 Velkomst
Chefkonsulent Preben Dahl Johansen, MADE
10.15 Opsamling med vision og AI: Typiske problemer og mulige løsninger
Seniorspecialist, ph.d. Martin Mølbach Olsen og seniorkonsulent Carsten Panch Isaksen, Teknologisk Institut
I dette oplæg vil to eksperter fra Teknologisk Institut tage deltagerne med ind i deres store repertoire af virksomhedscases. Hvilke problemstillinger har virksomhederne typisk? Og hvad er potentialet ved at bruge robotter kombineret med bl.a. vision og AI? Til sidst får vi to konkrete eksempler i form af Dansac, der har fået hjælp til at kombinere kunstig intelligens med robotteknologi til opsamling af emner, og VELUX der har kastet sig ud i automatiseret håndtering af fleksible og drilske gummilister.
11.30 Frokost og netværk
12.00 Breakout sessions
Efter frokost deler vi os ud i tre grupper for at diskutere opsamling af specifikke typer af emner. Det vil være muligt at deltage i en af nedenstående grupper:
Opsamling af regulære emner – f.eks. metal-, plast- eller kompositemner fra serieproduktioner med ens tolerancer, klassisk bin-picking (opsamling af tilfældigt placeret emner fra kasse).
Opsamling af irregulære emner – f.eks. fleksible/deformerbare emner, så som ledninger, stof, skum, gummi osv. eller biologiske/organiske materialer, så som fødevarer, træ osv.
Opsamling af emner med særlige overflader – f.eks. blanke overflader, transparente materialer, porøse materialer så som keramik, tyndere dele osv.
13.30 Pause og netværk
13.50 Samarbejdsprojekt om smart håndtering
Faglig leder Thomas Kromann, Teknologisk Institut og chefkonsulent Preben Dahl Johansen, MADE
Vi samler op på dagens problemstillinger. Hør, om mulighederne for at være med til at arbejde videre med udfordringerne i et kommende MADE-projekt mellem en række deltagende virksomheder og Teknologisk Institut.
14.15 Forhåndstilmelding til projekt og tak for i dag