Hvordan kan man måle og beregne sin bæredygtighed? Bliv inspireret til at måle virksomhedens grønne bundlinje
- 8 apr2025

Grøn ER det nye sort!
Bæredygtighed er på vej til ikke blot at blive en miljømæssig gevinst, men også en gevinst, som du kan aflæse på din bundlinje – og ikke mindst en parameter, som du SKAL kunne læse af din bundlinje.
I en verden med forsyningsknaphed på energi og råmaterialer og et klima med åndenød er det stadigt vigtigere at sikre bæredygtighed i produktionen. Verden sætter krav til underbyggelse af alle grønne løsninger, hvilket nødvendiggør indsigt og et fælles grundlag for forståelse og beregning af bæredygtighed i produktionen.
Konferencen giver et indblik i, hvordan du kan uddrage relevante data til beregning af bæredygtigheden, og hvordan beregning af grønne tiltag rammer din bundlinje.
Sådan måler man sin grønne profil
Du vil høre forskere fra SDU og DTU fortælle, hvordan fremtidens produktion kan blive mere cirkulær og arbejde mod afkobling af værdiskabelsen fra CO2-forbruget. Der vil også være indlæg fra industrien, hvor blandt andre The LEGO Group fortæller om et CO2-værktøj udviklet i et MADE-projekt.
Derudover vil eksperter fra FORCE Technology vise cases, hvor virksomheder har fået hjælp til at komme i gang med dataopsamling, som første skridt på vejen til at igangsætte nye bæredygtighedsinitiativer.
Eventet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s regionalfond.
Dato
8 april 2025 kl. 10:00 - 14:45
Sted
SDU Odense
Campusvej 55
5230 Odense
Danmark
Sprog
Dansk
Tilmeldingsfrist
3 april 2025
Pris
Gratis for MADE-medlemmer. Ikke-medlemmer kan deltage mod et gebyr kr. 1.700 kr. (ekskl. moms). Er du tilmeldt og udebliver uden afbud opkræves et gebyr på kr. 250 (ekskl. moms)
FORCE Technology: Marketingkoordinator Nicklas Rasmussen, nir@forcetechnology.com, +45 4262 7534
Program
09:30 Registrering og morgenkaffe
10:00 Velkomst og introduktion
Innovationschef Ida Kragh-Vodstrup, MADE
10:10 Den cirkulære tankegang bliver en vigtig strategisk tilgang for fremtidens produktion
Sektionsleder Lykke Margot Ricard, SDU Innovation and Design Engineering
Hør om industriel omstilling, hvor innovation, bæredygtighed og robusthed i forsyningskæder bliver afgørende konkurrenceparametre. De virksomheder, der formår at tilpasse sig disse forandringer gennem remanufacturing; optag af komponenter til genbrug, optag af genanvendte materialer, cirkulære forretningsmodeller og mere modstandsdygtige forsyningskæder, vil stå stærkest i fremtidens produktion.
10:30 How can companies achieve absolute sustainability decoupling strategies, through science-based transition plans?
PhD Researcher Manon Villers and PhD Researcher Astrid Birk Nikolajsen, DTU Construct’s Section of Design for Sustainability and DTU Centre for Absolute Sustainability
In this presentation you will hear examples of how companies are working to decouple value creation, for their customers and themselves, from their sustainability footprint and what it takes to go from setting science-based targets to making science-based transition plans.
10:50 CO2-værktøj til optimering af scenarier for genbrug og genanvendelse af støbeforme
Ph.d.-studerende Emilie B. Folkmann, SDU Innovation and Design Engineering, Syddansk Universitet, Design Manager Thomas Møller Lauridsen, The LEGO Group og Sr. Engineering Manager, Mould Engineering Christina Nørhave Kjær, The LEGO Group
MADE FAST CO2-projektet sætter fokus på remanufactuing af støbeforme i LEGO System A/S. Med en datadrevet tilgang på genanvendelse kortlægges for reduktion af CO2-aftryk og materialebesparelse – og samtidig forbereder CO2 tool produktionen på fremtidige EU-krav til bæredygtighedsrapportering.
11:10 Energy Baseline supporting Future Decision Tool for Moulding Setup & ESG reporting
Videnskabelig assistent Andreas Wilhøft, SDU Innovation and Design Engineering, Syddansk Universitet, Sr. Technology Manager Claus Fogh Hansen, The LEGO Group og Sr. Portfolio Manager Claudia Stubbe, The LEGO Group
MADE Fast Energi projektet omhandler redskaber til at kortlægge reelt energiforbrug i LEGO System A/S produktion. Ifølge nye standarder skal en baseline for energiforbrug kunne dokumenteres, hvilket giver et behov for smartere dataindsamling samt værktøjer til kortlægning af forbruget i produktionen.
11:30 Frokost og netværk
12:30 Hvordan kan robotter bane vejen for grønne løsninger?
Professor Henrik Gordon Petersen, SDU Robotics, Syddansk Universitet
Robotingeniør Lars Carøe Sørensen, SDU Robotics, Syddansk Universitet
Hvordan kan vi udvikle en sikker, skalerbar og reproducerbar løsning, der understøtter økonomisk og miljømæssig bæredygtighed? SDU demonstrerer en AI-drevet robotløsning til automatisering af samling og adskillelse, hvilket skaber innovative muligheder for at udvinde prioriterede komponenter og muliggøre omkostningseffektiv remanufacturing.
12:50 Kom i gang med dataindsamling vedrørende bæredygtighed
Technical Project Manager Kasper Stens Honoré, Digital & Sustainable Innovation, FORCE Technology
I et MADE-samarbejdsprojekt har FORCE Technology hjulpet virksomheder med at tage de første skridt mod systematisk dataindsamling for bæredygtighed. Projektet har fokuseret på at skabe en praktisk tilgang til at indsamle og anvende data, så virksomheder kan dokumentere og optimere deres bæredygtighedsinitiativer.
13:10 Kaffe og netværk
13:40 Vejen til bæredygtige produkter
Stifter og CEO Jesper Efferbach, Sustainable Service Solutions
Hør, hvordan iværksætterselskabet Sustainable Service Solutions (SSS) fremstiller grønne emballage- og serviceløsninger til restaurations- og fødevarebranchen. SSS har deltaget i et MADE-projekt, hvor de arbejdede på at udvikle bionedbrydeligt service bestående af danskdyrket hamp – f.eks. tallerkener, pizzabakker eller kaffekopper.
14:00 Balancen mellem bæredygtighed og resiliens
Professor, M.Sc.(EE), Ph.D. Charles Møller, Department of Mechanical and Production Engineering, Aarhus Universitet
Få indsigt i de barrierer og katalysatorer, som danske industrivirksomheder står over for i deres omstilling til bæredygtighed i stor skala. Med udgangspunkt i både internationale og danske erfaringer præsenterer oplægget designet og overvejelserne om den fremtidige MADE-platform og især balancen mellem bæredygtighed og resiliens.
14:20 Opsamling og afrunding
Innovationschef Ida Kragh-Vodstrup, MADE
14:45 Tak for i dag