Hvad sker der med elektronikken bagefter?

Genanvendelsesindustrien rummer nøglen til bedre produktdesign. Tag med MADE og Teknologisk Institut bag kulisserne hos Danmarks første genbrugsanlæg for småt og mellemstort elektronikaffald.

Elektronik indeholder store værdier. Alligevel ender mange produkter som affald, længe før materialer og komponenter har udlevet deres potentiale. 

På dette virksomhedsbesøg hos Electronic Reuse and Recycling får du indsigt i, hvad der faktisk sker med elektronik, når det forlader og rammer genanvendelsesanlægget. For dig, der arbejder med produktion, bæredygtighed eller produktudvikling, giver dagen et sjældent indblik i den del af værdikæden, som mange virksomheder aldrig ser. 

Du møder virksomheden bag Danmarks første genbrugsanlæg for småt og mellemstort elektronikaffald, der viser, hvordan elektronik sorteres, demonteres og genanvendes, og hvilke udfordringer de møder, når produkter ikke er designet med reparation, adskillelse eller materialegenvinding for øje. 

Sammen diskuterer vi, hvad danske produktionsvirksomheder kan lære af genanvendelsesindustrien. 

Hvorfor er det vigtigt? 
En ny EU-rapport peger på, at elektronikaffald kan dække mere end halvdelen af Europas fremtidige behov for kritiske råstoffer. Men det kræver, at produkter er designet, så materialer og komponenter kan genbruges og genanvendes. Virksomhedsbesøget giver et sjældent indblik i, hvad der faktisk afgør, om det lykkes. 
 
Besøget sker i regi af projektet Recirkuler Elektronik, der er støttet af Industriens Fond - og som hjælper danske elektronikvirksomheder med at minimere forbruget af kritiske råmaterialer og øge genanvendelsen gennem skræddersyede forløb. MADE er partner i projektet og samarbejder med Teknologisk Institut. 

Yderligere information og endeligt program følger. 

Dato

25 august 2026 kl. 09:30 - 13:00

Sted

Electronic Reuse & Recycling A/S

Tværvejen 15
5580 Nørre Aaby
Danmark

Sprog

Dansk

Kommunikationsrådgiver i MADE: Josua Ekberg Ravnholdt, jekberg@made.dk, tlf: +45 2834 5094

Program

09.30 – 10.00 Registrering, kaffe og morgenbrød 

10.00 – 10.05 Velkomst og introduktion 
Kommunikationsrådgiver Josua Ekberg Ravnholdt, MADE 

Kort introduktion til dagens tema, og hvorfor indsigt i den sidste del af værdikæden er afgørende for fremtidens cirkulære produktion. 

10.05 – 10.35 Kan vi skabe et stabilt marked for genbrugt elektronik – før råstofferne mangler? 
Adm. direktør Mette Lilholm Lorenzen, Electronic Reuse and Recycling (ERR) 

Elektronik indeholder store værdier i form af metaller, komponenter og kritiske råstoffer. Men hvorfor er nogle produkter lette at genbruge og genanvende, mens andre skaber store udfordringer?  

Electronic Reuse and Recycling (ERR) er Danmarks første genbrugsanlæg for småt og mellemstort elektronikaffald. Anlægget i Nørre Aaby forventer at behandle 13.500 tons elektronik om året og redde omkring 100.000 produkter fra affaldsstrømmen gennem genbrug og reparation. ERR er etableret af Elretur og H.J. Hansen Recycling og er et vigtigt skridt mod en mere cirkulær håndtering af elektronik i Danmark. 

Hør om de vigtigste processer, hvor værdien skabes, hvilke designvalg der påvirker mulighederne for genbrug og materialegenvinding, og hvad producenter kan gøre for at understøtte en mere cirkulær værdikæde. Batterier er f.eks. en stor udfordring. 

10.35 – 10.50 Fra produkt til ressource – design til holdbarhed, reparation og genanvendelse 
TBD

10.50 – 11.30 Rundvisning på genbrugsanlægget 

Kom tæt på de processer, der afgør, om elektronik bliver til affald eller nye ressourcer. 

Rundvisningen giver bl.a. indblik i: 

  • Modtagelse og sortering af elektronik  
  • Demontering og materialeseparation  
  • Genbrug og genanvendelse af komponenter  
  • Kritiske råstoffer og værdifulde materialer  
  • Eksempler på produkter, der er lette og svære at genanvende.  

11.30 – 12.00 Frokost 

12.00 - 12.30  Diskussion i grupper 

  • Hvad overraskede dig mest? 
  • Hvilke designvalg i din virksomhed kan påvirke mulighederne for reparation og genanvendelse? 
  • Hvilke indsigter tager du med hjem? 

12.30 – 12.45 Opsamling på diskussion i plenum 

12.45 - 13.00 Inspirationsoplæg
TBD 

13.00  Tak for i dag

Andre arrangementer

19
aug
2026
27
aug
2026
4
sep
2026
8
sep
2026
15
sep
2026
17
sep
2026

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.