Hvilke læringsteknologier skal man investere i, når det kommer til oplæring af medarbejdere? Det har vi eksperimenteret med i et MADE Learning Factory projekt hos VIA University College. Dyk ned i de dugfriske resultater og lær, hvad teknologierne kan og ikke kan bruges til samt deres fordele og ulemper.
Festo modelanlæg, som anvendes til træning i opgaver på den digitale fabrik – blandt andet træning i at anvende digitale læringsteknologier.
Virtual Reality (VR)- brillen glider ned over øjnene, og en virtuel pil dukker op i højre hjørne af synsfeltet.
Gennem virtuelle instruktioner guider brillen bæreren til at dreje og trykke på knapper, indtil Festo modelfabrikken foran ham vækkes til live – klar til at simulere en meget virkelighedstro produktion af mobiltelefoner.
Samtidig sidder en række workshopdeltagere fra virksomheder i lokalområdet og følger nysgerrigt med i seancen på VIA University College’s læringslaboratorie.
”Det var rart at se, at det virkede i praksis,” fortæller kursist Oksana Christensen, der er project manager i VELUX.
Festo modelfabrik
Modelfabrikken hos VIA er et Industri 4.0-træningsanlæg, hvor elever kan oplæres i den digitale fabrik. Fabrikken er produceret af Festo og “fremstiller” mobiltelefoner. I modelfabrikken indgår også et vision system, som kontrollerer produkterne.
Et videnshul
Netop hvad der virker – og hvad der ikke virker, er i højsæde på dagens workshop, som er kulminationen på et MADE Learning Factory projekt, hvor VIA og MADE har testet en række digitale læringsteknologier.
”Mange SMV’er er bagefter på udviklingen, også fordi de er usikre på, hvilket udbytte teknologierne kan give dem, ligesom de desuden mangler kendskab til teknologierne,” siger adjunkt hos VIA Jonas Emil Rex Justesen, der har deltaget i udformningen af læringsfabrikken.
Testene foregik hos VIA, hvor forskellige grupper af studerende fik stukket en manual i hånden (eller på hovedet) til at starte Festo-anlægget op.
For hver test fik en gruppe af studerende en ny type manual i hånden; papir, VR-, HoloLens-, RealWear- eller video.
Se resultaterne fra testen nedenfor:
Overblik over ukendt territorie
På workshoppen med de lokale virksomheder bliver matrix’en præsenteret og holdt op mod egne erfaringer.
”Det er et område, hvor der sker rigtig, rigtig meget,” siger Oksana Christensen og tilføjer:
”Digital oplæring kan øge kvaliteten af oplæringen og gøre den mere effektiv, men vi har mange overvejelser om, hvilken teknologi, der passer til hvilken opgave. Her vil matrix’en kunne hjælpe med at gøre vores selektionsproces kortere.”
Et kig ind i læringsfabrikken…
Få et kig ind i processen, hvor elever testede de nye teknologier hos VIA, med chefkonsulent i MADE Camilla Nellemann, som har stået for at analysere data fra testene.
MADE Learning Factory
MADE Learning Factory er en del af forskningsplatformen MADE FAST, som bl.a. arbejder mod at skabe en bæredygtig og agil arbejdsstyrke.
I MADE Learning Factory udvikler vi fleksible læringsforløb for ingeniører, teknikere og produktionsmedarbejdere.
Indsatsen er forankret på hhv. Professionshøjskolen UCN i Aalborg (UCN) , VIA University College i Horsens (VIA) og Københavns Erhvervsakademi i København (KEA).
For mange er ny teknologi svært… ret så svært
Chefkonsulent i MADE Camilla Nellemann er ansvarlig for MADE Learning Factory og hos VIA, observerede hun testene og analyserede data. Ifølge hende var de studerende ’begejstrede testkaniner’, men:
”Der var en kæmpe forskel i, hvor nemt de havde ved at bruge teknologierne,” siger hun og fortsætter:
”Den digitale ulighed, som undersøgelser viser er stor i befolkningen, kom virkelig til udtryk.”
Faktisk betød besværet med at finde ud af at bruge teknologien, at nogle aldrig rigtig kom i gang med det teknologien egentlig skulle hjælpe dem med – nemlig at starte Festo anlægget.
Des mere teknologisk en løsning, vi testede, des dårligere blev resultaterne
Camilla Nellemann, chefkonsulent i MADE
”Des mere teknologisk en løsning, vi testede, des dårligere blev resultaterne,” forklarer Camilla Nellemann.
Det viste sig blandt andet, da 12 studerende forsøgte at opstarte Festo fabrikken med en HoloLens manual. Her gennemførte blot én opgaven indenfor tidsrammen på 25 minutter – og så endda på kun 16 minutter.
”Han strøg igennem i forhold til de andre på trods af, at alle havde fået en 10 minutters instruktion. Det viser tydeligt den digitale ulighed samt, at en investering i XR-læringsteknologi altså også er en investering i træning i at bruge teknologien,” uddyber Camilla Nellemann.
Fremtidens læring rimer på avanceret teknologi
Når det kom til VR-teknologien, var der også stor forskel på, hvor nemt testpersonerne havde ved at navigere i VR. Det skyldes ifølge Camilla Nellemann, at nogle har prøvet teknologien før i spil f.eks. Og det svarer også på hvorfor, de mere avancerede teknologier ”absolut er en god idé” trods dårligere resultater:
”XR-teknologierne havde klart mest potentiale til bedst at løse opgaven. De er bare ikke noget, folk endnu er vant til – men det bliver vi, som det bliver en del af vores uddannelser og vores hverdag. E-læringsplatforme blev i 0’erne også præsenteret med lange manualer, hvor vi i dag slet ikke behøver en manual, fordi vi er vant til at navigere online,” forklarer Camilla Nellemann. “I forskningsprojektet gennemførte flest testpersoner opgaven ved hjælp af videomanualen, som er en teknologi, alle kan mestre.”
En anden opdagelse gjort gennem testene var at RealWear, hvor det er muligt at ringe til en ekspert for hjælp, klart var mere velegnet til fjernassistance end fjernlæring, fordi funktionen blev ’overbrugt’.
”Det var en overraskelse at erfare, hvordan opkaldsfunktionen havde tendens til at fjerne initiativ og selvstændighed hos testpersonerne.”
Næste generation står klar
Eksperimenterne i læringslaboratiet hos VIA har sat skub i transformationen mod digital læring på skolen.
”Projektet har givet os muligheden for at teste og bruge nogle teknologier, vi normalt ikke anvender. De skal ud at leve på efter- videreuddannelserne, og vi vil gerne bruge det i flere uddannelser til vores studerende,” siger Flemming Korf Davidsen, der er lektor på VIA og som deltog i projektet.
Det er ifølge Jonas Emil Rexen Justensen en rigtig god ting – også fordi markedet skriger på folk, der har digitale læringsteknologier inde under neglene:
”De studerende, som har styr på de her digitale teknologier, klarer sig flyvende. Det er kompetencer, der er efterspurgt – også fordi de simpelthen ikke er der i dag hos SMV’erne.”
En anden fordel er at teamet på VIA selv har rodet med teknologierne og derfor har fået en ny forståelse for, hvordan virksomheder kan anvende dem. Dermed kan VIA rådgive langt bedre på området.
”Nu forstår vi f.eks., hvor lang tid det tager at udvikle en digital tvilling, fordi vi selv har siddet med det,” forklarer Jonas Emil Rexen Justensen.
Gode råd
Netop at trække på andres erfaringer er også det råd, som kollegaer fra VIA lægger vægt på, når det kommer til overvejelser om at indføre digital oplæring:
”Brug nogle sparringspartnere – for eksempel os eller MADE. Vi har gjort os de dumme erfaringer, så andre ikke behøver at gøre det,” siger Flemming Korf Davidsen, og Jonas Emil Rex Justesen nikker bekræftende.
”Det er godt med sparring for at undgå fejlinvesteringer. Vi har f.eks. gjort os mange goder erfaringer ud fra den konkrete læringssituation. F.eks. kan et statisk 360 graders kamera levere nogle specifikke optagelser og oplevelser, men hvor en mobil er mere anvendelig i andre situationer, da de fleste af os i dag har en mobil” supplerer han.
Spørger man Camilla Nellemann, er der udover sparring to vigtige læringer fra projektet, som man bør tænke over, inden man kaster sig ud i nye digitale læringseventyr:
”Det er utrolig vigtigt at tage højde for digital ulighed og sikre, at alle får en succesoplevelse med teknologien første gang. Det er også vigtigt at udvikle ens manual gennem en iterativ proces, hvor man tester den på målgruppen og justerer ad flere omgange.
