MADE
Samarbejdsprojekt

Med et MADE Samarbejdsprojekt kan minimum to virksomheder få støtte til at løse en fælles udfordring eller afprøve en ny teknologi i produktionen. Resultatet kan være optimering af alt fra et proof-of-concept til en prototype.

Har I lyst til at eksperimentere med nye produktionsteknologier og være med til at flytte grænserne for, hvad der er muligt?
Eller har I brug for sparring og test inden I kaster jer over en ny metode, proces eller teknologi?

I et MADE Samarbejdsprojekt får minimum to virksomheder hjælp til at teste og afsøge teknologier og metoder, der kan bane vej for nye muligheder eller løsninger til gavn for alle i projektet.

Om projektet

Indledningsvis afdækker vi sammen de konkrete udfordringer og muligheder i din virksomhed for efterfølgende at finde produktionsvirksomheder med sammenlignelige behov. Igennem projektet deler virksomhederne viden på tværs af brancher og størrelser og med hjælp fra eksperter og specialister, afsøger vi hvordan behovene kan opfyldes med afsæt i innovation.

Et samarbejdsprojekt har ikke en fast form, men kan tage forskellige former afhængigt af virksomhedernes udfordringer og behov.

Typisk vil et samarbejdsprojekt bestå af følgende faser:

  1. Scoping af projektet
  2. Indsamling af viden
  3. Udvikling af ny komponent/proces/prototype
  4. Evaluering af potentiale og evt. gevinster
  5. Dokumentation og formidling.

Samarbejdsprojektets formål er at:

  • Dokumentere opbygning af ny viden og indsigt i virksomheden.
  • Styrke virksomhedernes samspil og vidensudveksling med forsknings-og videninstitutioner indenfor teknisk innovation.
  • Udvikle nye løsninger, demonstrere et potentiale og vidensopbygge i samarbejde med virksomheder, universiteter og GTS’er.

Det praktiske

  • MADE Samarbejdsprojekter samler de tidligere projektformer: MADE Klyngeprojekt og MADE Udviklingsprojekt.
  • Der annonceres løbende samarbejdsprojekter på MADE’s projektside.
  • Det er gratis at deltage i et samarbejdsprojekt – du investerer med din tid og lyst til at dele viden og erfaringer med andre.
  • Projektet varer typisk seks til ni måneder fra projektets opstartsdato, og nedenfor ses forløbets milepæle:

Hvem kan søge et samarbejdsprojekt?

Danske produktionsvirksomheder, både SMV’er og større virksomheder, der er interesseret i at undersøge og udvikle deres produktion i samarbejde med et GTS-institut og andre virksomheder.

Der er et krav om deltagelse af minimum to virksomheder for at opstarte et samarbejdsprojekt.

Har du en idé til et samarbejdsprojekt?

Har du en idé til tema eller en problemstilling, der kan tages op i et fremtidigt MADE Samarbejdsprojekt?

Send os dit forslag i en e-mail, hvori du skriver din idé, dit navn, og hvilken virksomhed du kommer fra.

På forhånd tak – vi glæder os til at høre fra dig. 

Ida Kragh-Vodstrup

Innovation Manager

Mobil: +45 2142 5152
Mail: ikraghvodstrup@made.dk