Vil du være med til at udvikle fremtidens danske produktionsvirksomheder?

Har du lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem virksomheder, innovation og programudvikling? Motiveres du af at skabe værdi gennem samarbejde, dialog og struktur – og har du en interesse for, hvordan produktionsvirksomheder udvikler sig?

Så er du måske den nye konsulent, vi søger til MADE.

Om stillingen

Hos MADE arbejder vi hver dag for at styrke dansk produktion gennem innovation, forskning og samarbejde. Vi søger en konsulent, der kan kombinere faglig viden med struktur og koordinering og være med til at udvikle og gennemføre EU- og nationale projekter, der skaber værdi for danske produktionsvirksomheder.

Du bliver en del af Funding & Compliance-teamet, som har en tværgående rolle i MADE. Teamet udvikler og understøtter vores programmer, sikrer kvaliteten i vores processer og dokumenterer de resultater og den effekt, som vores indsatser skaber. Vi arbejder tæt sammen med kolleger, virksomheder, videninstitutioner og det øvrige erhvervsfremmesystem.

Du bliver en nøgleperson i udviklingen og gennemførelsen af MADEs virksomhedsprogrammer. Du er med til at udvikle nye indsatser, udarbejde calls og udvælgelseskriterier, identificere de virksomheder, der har størst potentiale, og følge dem gennem deres udviklingsforløb. Samtidig sikrer du, at virksomhedernes resultater og effekter dokumenteres i overensstemmelse med kravene fra MADEs bevillingsgivere.

Dine opgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • udvikle nye tilbud og programmer til danske produktionsvirksomheder
  • udarbejde calls samt definere kriterier og udvælgelsesprocesser for virksomheder, der søger om at deltage i MADEs programmer
  • vurdere ansøgninger og udvælge virksomheder med størst potentiale for at skabe dokumenterbar effekt
  • være den primære sparringspartner for virksomhederne gennem deres udviklingsforløb og sikre løbende fremdrift
  • planlægge og gennemføre workshops, netværk og faglige events
  • understøtte virksomhederne i at dokumentere deres resultater og effekten af deres indsats
  • sikre, at virksomhederne indhenter den nødvendige dokumentation og data i overensstemmelse med kravene fra MADEs bevillingsgivere
  • gennemgå og kvalitetssikre virksomhedernes rapportering og dokumentation
  • indsamle og analysere data om virksomhedernes udvikling og impact
  • bidrage til afrapportering til MADEs bevillingsgivere
  • være med til løbende at udvikle MADEs programmer, processer og metoder, så vi skaber størst mulig værdi for dansk produktion.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse eller har opbygget tilsvarende kompetencer gennem erfaring. Din faglighed kan eksempelvis være inden for produktion, engineering, dataopsamling, ESG, bæredygtighed, digitalisering eller virksomhedsudvikling.

Det vigtigste er ikke, hvor mange års erfaring du har, men at du har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem virksomheder, innovation og programudvikling. Derfor hører vi også meget gerne fra nyuddannede med den rette faglige profil.

Det vigtigste er, at du:

  • har en interesse for produktionsvirksomheders udvikling og konkurrenceevne
  • motiveres af at skabe værdi for virksomheder gennem samarbejde og udvikling
  • har viden om ét eller flere områder som dataopsamling, ESG, bæredygtighed, ROI, digitalisering, effektivisering eller lignende
  • arbejder struktureret og har blik for både detaljen og den samlede proces
  • trives med at koordinere mange opgaver og følge dem helt til dørs
  • kan skabe tillidsfulde relationer og kommunikere med både virksomheder, kolleger og samarbejdspartnere
  • har en analytisk tilgang og kan omsætte data og dokumentation til brugbar viden
  • er initiativrig, nysgerrig og ser muligheder for at udvikle MADEs tilbud og processer.

Vi tilbyder

Hos MADE bliver du en del af et engageret og udviklingsorienteret sekretariat med stor frihed, korte beslutningsveje og høj faglighed.

Du får:

  • en central rolle i udviklingen af dansk produktion
  • mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks mest ambitiøse produktionsvirksomheder, forskningsmiljøer og videninstitutioner
  • stor indflydelse på udviklingen af nye aktiviteter, programmer og metoder
  • en alsidig rolle, hvor du kombinerer virksomhedsdialog, koordinering, programudvikling og dokumentation af resultater
  • fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger og samarbejde på tværs af organisationen

MADE – vi skaber produktion i verdensklasse

MADE er en non-profit-organisation, der styrker danske produktionsvirksomheders konkurrenceevne gennem forskning, innovation og uddannelse. Vi samler virksomheder, universiteter, GTS-institutter og offentlige aktører om at udvikle morgendagens produktionsløsninger.

Hos MADE bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor samarbejde, innovation og ambitioner går hånd i hånd – og hvor dit arbejde er med til at skabe dokumenterbare resultater og varig værdi for dansk produktion.

Noget for dig?

Stillingen er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Lokation: København eller Aarhus

Send din ansøgning og CV til made@made.dk og skriv “Konsulent + dit navn” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. august.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funding & Compliance-chef Malene Wiese Madsen via mail: mwiese@made.dk eller på 2751 4814.

Andre nyheder

Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel
Artikel

Tilmeld dig - og få viden og tilbud om arrangementer direkte i din indbakke

Det er gratis og uforpligtende at modtage vores nyhedsbrev.

CLOSE
9709

Tak for din tilmelding!

Du modtager nu en mail, hvor vi beder dig bekræfte din tilmelding.

CLOSE
9709

Tjek din mappe med uønsket mail/spam, hvis du ikke modtager mailen.